Kunstig befrugtning: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 11. jun. 2014, 19:19

Kunstig befrugtning dækker over enhver form for befrugtning, der ikke foregår ved samleje. Konkret betegner kunstig befrugtning den lægelige behandling og diagnostik, der baserer sig på eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller. Man skelner mellem in vitro-fertilisering, hvor befrugtningen finder sted udenfor kvindens krop, og insemination, hvor sæden sprøjtes op i kvindens livmoder.

Metoden vandt frem i 1950'erne som behandling af barnløshed hos mennesker, men har været anvendt i landbruget i mange år. In vitro-fertilisering blev introduceret i 1978 i England af biologen Robert Edwards og gynækologen Patrick Steptoe.

Kunstig befrugtning har i Danmark såvel som i mange andre lande været genstand for massiv politisk interesse, særligt grundet behandlingsformens etiske dimension. I 1997 vedtog Folketinget Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., der fastslår, at lægen kun må udføre kunstig befrugtning hvis der er tale om et uændret æg og en normal sædcelle. Enten ægget eller sædcellen skal komme fra parret og kan således ikke komme fra donorer. Samtidig kræver loven, at kvinden ikke er fyldt 45 år. Som følge af en lovændring i 2006 kunne må læger også behandle enlige eller lesbiske kvinder pr. 1. januar 2007.^[1]

Der er i øjeblikket politisk debat om, hvorvidt embryoadoption skal være lovligt i Danmark. Embryoadoption giver fertilitetsbehandlede par mulighed for at donere de resterende befrugtede æg til andre ufrivilligt barnløse.

I Danmark behandles årligt omkring 20.000 kvinder med kunstig befrugtning.^[2]

Se også

Reagensglasbefrugtning

Referencer

^ "L 151 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v." ft.dk, Folketinget. Hentet 11. juni, 2014. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
^ Netdoktor: Behandling for ufrivillig barnløshed

Spire

Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] "L 151 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v." ft.dk, Folketinget. Hentet 11. juni, 2014. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)

[2] Netdoktor: Behandling for ufrivillig barnløshed

[1]

[2]

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 Metoden vandt frem i [[1950'erne]] som behandling af [[barnløshed]] hos mennesker, men har været anvendt i landbruget i mange år. In vitro-fertilisering blev introduceret i [[1978]] i [[England]] af biologen [[Robert Edwards]] og gynækologen [[Patrick Steptoe]].
-Kunstig befrugtning har i Danmark såvel som i mange andre lande været genstand for massiv politisk interesse, særligt grundet behandlingsformens [[etik|etiske dimension]]. I [[1997]] vedtog [[Folketinget]] ''Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.'', der fastslår, at lægen kun må udføre kunstig befrugtning hvis der er tale om et uændret æg og en normal sædcelle. Enten ægget eller sædcellen skal komme fra parret og kan således ikke komme fra donorer. Samtidig kræver loven, at kvinden ikke er fyldt 45 år. Som følge af en lovændring i [[2007]] må læger også behandle enlige eller [[homoseksualitet|lesbiske]] kvinder.<ref>{{Cite news | author =  | title = L 151 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. | publisher = ft.dk, [[Folketinget]] | date =  | url = http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l151/index.htm|accessdate= 11. juni, 2014}}</ref>
+Kunstig befrugtning har i Danmark såvel som i mange andre lande været genstand for massiv politisk interesse, særligt grundet behandlingsformens [[etik|etiske dimension]]. I [[1997]] vedtog [[Folketinget]] ''Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.'', der fastslår, at lægen kun må udføre kunstig befrugtning hvis der er tale om et uændret æg og en normal sædcelle. Enten ægget eller sædcellen skal komme fra parret og kan således ikke komme fra donorer. Samtidig kræver loven, at kvinden ikke er fyldt 45 år. Som følge af en lovændring i 2006 kunne må læger også behandle enlige eller [[homoseksualitet|lesbiske]] kvinder pr. 1. januar [[2007]].<ref>{{Cite news | author =  | title = L 151 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. | publisher = ft.dk, [[Folketinget]] | date =  | url = http://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l151/index.htm|accessdate= 11. juni, 2014}}</ref>
 Der er i øjeblikket politisk debat om, hvorvidt embryoadoption skal være lovligt i Danmark. Embryoadoption giver fertilitetsbehandlede par mulighed for at donere de resterende befrugtede æg til andre ufrivilligt barnløse.