Kunstig befrugtning: Forskelle mellem versioner
m og sp |
m →Eksterne henvisninger: +1 |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
I Danmark behandles årligt omkring 20.000 kvinder med kunstig befrugtning.<ref>[http://www.netdoktor.dk/gravid/fakta/kunstigbefrugtning.htm Netdoktor: Behandling for ufrivillig barnløshed]</ref> |
I Danmark behandles årligt omkring 20.000 kvinder med kunstig befrugtning.<ref>[http://www.netdoktor.dk/gravid/fakta/kunstigbefrugtning.htm Netdoktor: Behandling for ufrivillig barnløshed]</ref> |
||
==Se også== |
== Se også == |
||
[[Reagensglasbefrugtning]] |
[[Reagensglasbefrugtning]] |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
{{Reflist}} |
{{Reflist}} |
||
== Eksterne henvisninger == |
|||
| ⚫ | |||
* {{cite web|url=http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Graviditet_og_fødsel/kunstig_befrugtning|title=Kunstig befrugtning|work=Dansk Biografisk Leksikon/Den Store Danske|publisher=[[Gyldendal]]|accessdate=12. juni 2014|}} |
|||
| ⚫ | |||
[[Kategori:Graviditet]] |
[[Kategori:Graviditet]] |
||
[[Kategori:Gynækologi]] |
[[Kategori:Gynækologi]] |
||
Versionen fra 12. jun. 2014, 11:08
Kunstig befrugtning dækker over enhver form for befrugtning, der ikke foregår ved samleje. Konkret betegner kunstig befrugtning den lægelige behandling og diagnostik, der baserer sig på eller kombineres med udtagning af menneskelige æg og/eller instrumentelt assisteret befrugtning med sædceller. Man skelner mellem in vitro-fertilisering, hvor befrugtningen finder sted udenfor kvindens krop, og insemination, hvor sæden sprøjtes op i kvindens livmoder.
Metoden vandt frem i 1950'erne som behandling af barnløshed hos mennesker, men har været anvendt i landbruget i mange år. In vitro-fertilisering blev introduceret i 1978 i England af biologen Robert Edwards og gynækologen Patrick Steptoe.
Kunstig befrugtning har i Danmark såvel som i mange andre lande været genstand for massiv politisk interesse, særligt grundet behandlingsformens etiske dimension. I 1997 vedtog Folketinget Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v., der fastslår, at lægen kun må udføre kunstig befrugtning hvis der er tale om et uændret æg og en normal sædcelle. Enten ægget eller sædcellen skal komme fra parret og kan således ikke komme fra donorer. Samtidig kræver loven, at kvinden ikke er fyldt 45 år. Som følge af en lovændring i 2006, må læger også behandle enlige eller lesbiske kvinder pr. 1. januar 2007.[1]
Der er i øjeblikket politisk debat om, hvorvidt embryoadoption skal være lovligt i Danmark. Embryoadoption giver fertilitetsbehandlede par mulighed for at donere de resterende befrugtede æg til andre ufrivilligt barnløse.
I Danmark behandles årligt omkring 20.000 kvinder med kunstig befrugtning.[2]
Se også
Referencer
- ^ "L 151 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v." ft.dk, Folketinget. Hentet 11. juni, 2014.
{{cite news}}: Tjek datoværdier i:|accessdate=(hjælp) - ^ Netdoktor: Behandling for ufrivillig barnløshed
Eksterne henvisninger
- "Kunstig befrugtning". Dansk Biografisk Leksikon/Den Store Danske. Gyldendal. Hentet 12. juni 2014.
{{cite web}}: Cite har en ukendt tom parameter:|1=(hjælp)
 | Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |