Rangfølgen i Danmark: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
Fjerner version 7658164 af 109.57.63.59 (diskussion) sludder og vrøvl
Linje 10: Linje 10:


I tidsrummet 1693–[[1730]] gav besiddelsen af en titel i de tre øverste rangklasser arveligt adelskab ([[rangadel]]), men denne praksis blev ophævet af [[Christian VI]].
I tidsrummet 1693–[[1730]] gav besiddelsen af en titel i de tre øverste rangklasser arveligt adelskab ([[rangadel]]), men denne praksis blev ophævet af [[Christian VI]].

Siden 1808 har besiddelsen af rang i de tre øverste rangklasser giver personligt adelskab ([[rangadel]]) for den pågældende, dennes ægtefælle og børn i første led.


== Ekstern henvisning ==
== Ekstern henvisning ==

Versionen fra 15. jun. 2014, 22:31

Rangfølgen

Klasse 1 Personer Titler
Klasse 2 Personer Titler
Klasse 3 Personer Titler
Klasse 4 Personer Titler
Klasse 5 Personer Titler

Se også

Det danske kongehus - Den danske tronfølge


Rangfølgen er den rækkefølge som personer placeres i ved hoffet, ved offentlige festligheder, ceremonier og lignende.

Det er rangen, der bestemmer, hvor man eksempelvis kommer til at sidde ved et bord i forbindelse med offentlige handlinger.

Personer, der har rang, kan være adelige, de kan besidde et særligt embede, være biskop, eksempelvis være tildelt et ridderkors osv.

Danmark

Den danske rangfølge blev etableret i 1693. Rangfølgen deles i fem rangklasser, 1–5. Kongehuset er ikke del af rangfølgen. Rangklasse 1 er den højeste og omfatter blandt andre greverne af Rosenborg, grevinden af Frederiksborg, ministre, præsidenten for Højesteret, riddere af Elefantordenen.

I tidsrummet 1693–1730 gav besiddelsen af en titel i de tre øverste rangklasser arveligt adelskab (rangadel), men denne praksis blev ophævet af Christian VI.

Ekstern henvisning


SamfundSpire
Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.