Garderhøjfortet

To-kanonen ved solopgang

Garderhøj Fort blev anlagt i årene 1886-92 som del af Københavns Landbefæstning, men for private midler, og blev derefter udlånt til krigsministeriet. Krigsministeriet udlånte til gengæld oberstløjtnant E.J. Sommerfeldt, der udformede befæstningen, og han designede fortet.

Den private forening, der stod bag opførelsen, hed "Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme", eller "Fædrelandets Forsvar". Den frivillige selvbeskatning fik skrabet 1.448.725,53 kroner sammen. Løbende ekstra indbetalinger og donationer fik beløbet op på ca 1.5 millioner kroner, hvilket i dag vil svare til ca 80.000.000 kroner.

Krigsministeriet disponerede over fortet til 1920, hvor det blev nedlagt som fort, og i 1921 gik tilbage til foreningen, som herefter udlånte det til ministeriet som ammunitionsdepot, og blev i en årrække blev benyttet som øvelsesplads for forsvaret og politiet.

I 1996 overdrog daværende forsvarsminister Hans Hækkerup fortet til det danske folk, repræsenteret ved Garderhøjfonden, der arbejder for en restaurering af fortet med henblik på at åbne det for offentligheden.

Fortets bevæbning

Garderhøjfortet havde et stort udvalg af pansertårne og tilhørende kanoner. Derfor var fortet også i brug som uddannelsesfort ved landsbefæstningen, da man kunne finde alle de gængse typer tårne på samme fort. Der var både "forsvindingstårne" og faste tårne på fortet. Forsvindingstårne havde den fordel, at når de ikke var i brug var det meste af tårnet under "jorden", og tårnet var næsten usynlig i landskabet. Et problem ved forsvindingstårnene var, at de var af en begrænset størrelse, og med tyndere panser end de faste tårne.

Der var følgende våben og tårne på fortet:

• 2 stk. 15 cm., lange jernkanoner M/1887 monteret i pansertårn M/1889: Begge kanoner var produceret i Sverige af firmaet Finspong og tårnet var produceret i Tyskland af firmaet Grusonwerk. Tårnet er det største tårn på Garderhøjfortet, og der er som det eneste tårn, plads til to kanoner. Den bevægelige del af tårnet vejer 100 tons, og med forpanser vejer hele tårnet 200 tons.
• 2 stk. 53 mm. hurtigtskydende stålkanon M/1890, monteret i hver sit "forsvindingstårn" M/1892. På hver side af hovedtårnet var der placeret en lille 53 mm. kanon i forsvindingstårn som nærforsvar. Både tårne og kanoner var produceret af firmaet Grusonwerk. Tårnene med kanoner vejer hver omkring 14 tons.
• 2 stk. 15 cm. kort stålkanon M/1884 monteret i panserlavet M/1889: Skytsetagens to inderste tårne hold begge hver sin korte 15 cm. stålkanon. Begge tårne var produceret af Grusonwerk og kanonerne var leveret af Krupp i Tyskland.

Garderhøjfortet genåbner

I mange år stod Garderhøjfortet, det største, første, dyreste - og eneste firkantede fort - overladt til sig selv, i forglemmelse og forfaldelse. Dette ændrede et samarbejde imellem Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen dog på. 175 millioner kroner blev afsat til at restaurere Københavns Befæstning. Af disse penge fik også Garderhøj en andel.

For driften af fortet står Experimentarium, og sammen med Skoletjenesten Københavns befæstning, er der i dag skoleforløb og masser af sjov at opleve på fortet.

Fortet åbnede officielt den 27. September, 2013, og blev indviet med affyring af de store 15 centimeter kanoner. Nuværende Kulturminister, Marianne Jelved og Gentoftes borgmester, Hans Toft havde æren af at fyre kanonerne af.

Fortets åbningstider

Fortetsåbningstider er Mandag til Fredag 9.30 til 15, og igen Lørdag til Søndag fra kl 11 til 16. Kilde.

Fortets store restaurering

Garderhøjfortet var ved genoverdragelsen til Garderhøjfonden i en ringe forfatning. Fortet var ikke blevet vedligeholdt i nogen nævneværdig grad, og var plaget af fugt der trængte ind gennem vægge og lofter. Derfor har der været en kontinuerlig indsats, fra overdragelsen i 1996 til 2013, for at restaurere og sikre fortets nuværende udseende. Det store pansertårn er blandt andet sat i stand, og to "nye" kanoner er sat på plads. De to oprindelige blev hugget op i 1920, og er nu erstattet af to lånte kanoner. Begge er af samme mærke, og næsten samme årgang. Hhv. 1888 og 1889. Kontravægtene til forsvindingstårnene er ikke blevet rørt, så de står som de altid har gjort, og vidner om fortets alder og gamle forfald.

Panoramabilleder

Der er lavet nogen store panoramabilleder af flere steder på og i fortet. Billederne kan ses her.

Galleri

• 
  Samtaleanlæg fra magasin til pansertårn.
• 
  Garderhøjfort, fodfolkskasernen.
• 
  Garderhøjfort, retiraderne.
• 
  Garderhøjfort, saillantkaponiere med foranliggende diamantgrav
• 
  Skydeskema i pansertårn: Ermelundsbroen
• 
  Betjeningsgreb i pansertårn
• 
  Forsvindingstårn til 10 mm. mitrallieuse
• 
  To-kanonen ved solopgang
• 
  Gangen i kassernen, taget på Gentoftenatten 2013
• 
  Kontor i kassernen. Kassernen blev brugt under den kolde krig.
• 
  Telefonsystem, fra kontor i kassernen på Garderhøjfortet
• 
  Affyring af to-kanonen ved åbningen den 27. September, 2013.
• 
  Facaden af Garderhøjfortet med strubekaponiere.
• 
  Kort over oversvømmelsen i tilfælde af at Tyskerne kom. Se hvad der ville blive berørt, hvor det startede og sluttede.
• 
  Fortet med 4 soldater og hejst flag.
• 
  Børn lærer at morse med morsealfabetet.
• 
  Den nederste del af to-kanonen. Her drejede man med håndkraft hele tårnet.
• 
  Garderhøjfortet, Grusonwerk pansertårn uden 15 cm. Finspong kanoner

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Garderhøjfortet
• Nordfronten i Gentofte Kommune
• Garderhøjfortet
• Københavns befæstning
• Garderhøjfortet
• Københavns befæstning 1880-1920
• Garderhøjfortets officielle hjemmeside

Oversigt over Københavns Befæstning

I vest lå Vestvolden	I nord lå Garderhøj Fort, Lyngbyfortet og Fortunfortet	I nordøst lå Taarbæk Fort, Hvidøre og Charlottenlund Fort I øst lå Middelgrundsfortet, Trekroner og Flakfortet I sydøst på Amager lå Prøvestenen, Kastrup Fort, Dragør Fort og Kongelundsfortet
	Bygherre: J.B.S. Estrup (grønt for land - blåt for vand)
	I syd lå Mosede Fort

55°45′56″N 12°31′37″Ø