Sygepleje: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
tilføjet eksempler på sygeplejeteoretikere
Linje 6: Linje 6:
I nyere tid har [[sygeplejerske]]r etableret sig som selvstændigt studie/uddannelse, om end pleje reelt stadig kan siges at udføres af enhver, der plejer en syg, f.eks. moderen, der plejer sit syge barn. Sygeplejeopgaver i Sundhedssektoren i dag udføres af mange forskellige faggrupper, som foruden sygeplejersker tæller [[social- og sundhedshjælper]]e og [[social- og sundhedsassistent|-assistenter]], [[sygehjælper]]e med flere.
I nyere tid har [[sygeplejerske]]r etableret sig som selvstændigt studie/uddannelse, om end pleje reelt stadig kan siges at udføres af enhver, der plejer en syg, f.eks. moderen, der plejer sit syge barn. Sygeplejeopgaver i Sundhedssektoren i dag udføres af mange forskellige faggrupper, som foruden sygeplejersker tæller [[social- og sundhedshjælper]]e og [[social- og sundhedsassistent|-assistenter]], [[sygehjælper]]e med flere.


I dag associeres sygepleje ofte med [[omsorg]]; de to ord opfattes ikke sjældent som [[synonymer]]. Dette er imidlertid ikke en korrekt tolkning; sygepleje er mere end omsorg, ligesom omsorg er mere end sygepleje. Alt efter hvilken [[sygeplejeteoretiker|sygeplejeteoretisk]] vinkel, man ser teorien ud fra, kan sygepleje have mange forskellige [[aspekt]]er, herunder praktiske, mellem-menneskelige, omsorgsmæssige, relationelle, organisatoriske, koordinerende, ledelsesmæssige og forebyggende aspekter.
I dag associeres sygepleje ofte med [[omsorg]]; de to ord opfattes ikke sjældent som [[synonymer]]. Dette er imidlertid ikke en korrekt tolkning; sygepleje er mere end omsorg, ligesom omsorg er mere end sygepleje. Alt efter hvilken [[sygeplejeteoretiker|sygeplejeteoretisk]] vinkel, man ser teorien ud fra, kan sygepleje have mange forskellige [[aspekt]]er, herunder praktiske, mellem-menneskelige, omsorgsmæssige, relationelle, organisatoriske, koordinerende, ledelsesmæssige og forebyggende aspekter. Blandt sygeplejeteoretikerne findes eksempelvis [[Florence Nightingale]] (1820 – 1910), [[Joyce Travelbee]] (1926 - 1973), [[Virginia Henderson]] (1897 - 1996) og [[Merry Elisabeth Scheel]] (1929 - 2007).


Sygepleje må adskilles fra lægegerningen. En [[læge]]s primære funktion er at helbrede den syge eller tilskadekomne, mens sygeplejerskens primære funktion er at udøve sygepleje (inkl. [[omsorg]]) før, under og efter behandling finder sted. Populært kan det siges, at lægens gerning ophører med fraværet af [[sygdom]], mens sygeplejen dækker alle de aspekter af menneskets eksistens, hvor patienten (eller dennes pårørende/omgivelser) har brug for professionel viden og hjælp; således varetager sygeplejen også den profylaktiske dimension.
Sygepleje må adskilles fra lægegerningen. En [[læge]]s primære funktion er at helbrede den syge eller tilskadekomne, mens sygeplejerskens primære funktion er at udøve sygepleje (inkl. [[omsorg]]) før, under og efter behandling finder sted. Populært kan det siges, at lægens gerning ophører med fraværet af [[sygdom]], mens sygeplejen dækker alle de aspekter af menneskets eksistens, hvor patienten (eller dennes pårørende/omgivelser) har brug for professionel viden og hjælp; således varetager sygeplejen også den profylaktiske dimension.

Versionen fra 2. jul. 2014, 23:31

Denne artikel handler om den humane (menneskerelaterede) sygepleje. For artiklen om den veterinære (dyrerelaterede) sygepleje, se Veterinærsygepleje.
Plakat fra 1. verdenskrig illustrerer en sygeplejerske fra Røde Kors.

Sygepleje er, som ordet siger, kunsten at pleje de(n) syge. Dette er gennem alle tider (frem til og med i dag) blevet varetaget af enhver, der har kunnet yde assistance til en syg eller tilskadekommen. Typisk er dette hverv tilfaldet husstandens kvinder, om end man gennem tiden også har kunnet hente hjælp hos alt fra kloge koner til munke og nonner. Indtil for relativt nylig blev evnen til at yde sygepleje anset, i den vestlige verden, som værende en medfødt, kvindelig evne; det var ikke nødvendigvis noget, kvinder skulle oplæres i, da det lå i deres natur. Til visse tider har man endda haft holdninger til, at sygepleje udelukkende var en kvindelig egenskab, og således noget, mænd var ude af stand til at udføre.

I nyere tid har sygeplejersker etableret sig som selvstændigt studie/uddannelse, om end pleje reelt stadig kan siges at udføres af enhver, der plejer en syg, f.eks. moderen, der plejer sit syge barn. Sygeplejeopgaver i Sundhedssektoren i dag udføres af mange forskellige faggrupper, som foruden sygeplejersker tæller social- og sundhedshjælpere og -assistenter, sygehjælpere med flere.

I dag associeres sygepleje ofte med omsorg; de to ord opfattes ikke sjældent som synonymer. Dette er imidlertid ikke en korrekt tolkning; sygepleje er mere end omsorg, ligesom omsorg er mere end sygepleje. Alt efter hvilken sygeplejeteoretisk vinkel, man ser teorien ud fra, kan sygepleje have mange forskellige aspekter, herunder praktiske, mellem-menneskelige, omsorgsmæssige, relationelle, organisatoriske, koordinerende, ledelsesmæssige og forebyggende aspekter. Blandt sygeplejeteoretikerne findes eksempelvis Florence Nightingale (1820 – 1910), Joyce Travelbee (1926 - 1973), Virginia Henderson (1897 - 1996) og Merry Elisabeth Scheel (1929 - 2007).

Sygepleje må adskilles fra lægegerningen. En læges primære funktion er at helbrede den syge eller tilskadekomne, mens sygeplejerskens primære funktion er at udøve sygepleje (inkl. omsorg) før, under og efter behandling finder sted. Populært kan det siges, at lægens gerning ophører med fraværet af sygdom, mens sygeplejen dækker alle de aspekter af menneskets eksistens, hvor patienten (eller dennes pårørende/omgivelser) har brug for professionel viden og hjælp; således varetager sygeplejen også den profylaktiske dimension.

Wikimedia Commons har medier relateret til: