Curzonlinjen: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 5. jul. 2014, 08:33

Curzonlinjen blev fremlagt af Ententemagterne efter 1. verdenskrig ved fredsforhandlinger i 1919^[1] som en demarkationslinje mellem Polen og Sovjetunionen og var tænkt som grundlag for den fremtidige grænse.^[1] Linjen var udarbejdet af den britiske udenrigsminister George Curzon.

I kølvandet på 1. verdenskrig, der fremskyndte den russiske revolution i 1917, erklærede en række nye stater i den vestlige periferi af det tidligere Russiske Kejserrige deres selvstændighed. Disse selvstændighedserklæringer førte til udbruddet af den polsk-sovjetiske krig, den finske uafhængighedskrig og uafhængighedskrige i Estland, Letland og Litauen samt borgerkrig i både Finland og Letland. Tilsvarende søgte uafhængighedsbevægelser i både Hviderusland og Ukraine at etablere selvstændige stater, men i modsætning til de tidligere nævnte blev disse besejret militært af Sovjet og Polen.

De allieredes Øverste Råd havde pålagt en "Kommission for polske anliggender" at fremsætte forslag om Polens østlige grænse. De allierede foreslog flere gange våbenstilstandslinjen i løbet af den polsk-sovjetiske krig, blandt andet i et notat fra den britiske regering til Sovjetunionen underskrevet af udenrigsminister Lord Curzon af Kedleston. Curzon præsenterede sit forslag for Sovjetunionen som basis for en våbenhvile.^[1] Da forslaget blev forelagt var Sovjetunionen begunstiget af krigslykken og ikke interesseret i forslaget, men da Sovjetunionen senere led nederlag, var det Polen, der ikke var interesseret i Curzons forslag, hvilket betød at forslaget ikke kom til at spille nogen rolle ved etableringen af den polsk-sovjetiske grænse i 1921. I stedet tilkendte de endelige fredsforhandlinger i Riga Polen 135.000 km² land op til 250 km øst for Curzonlinjen.

Med mindre variationer lå den nordlige halvdel af Curzonlinjen omtrent langs grænsen, der blev etableret mellem Kongeriget Preussen og det Russiske Kejserrige i 1797, efter den tredje deling af Polen. Langs det meste af forløbet fulgte Curzonlinjen en etnisk grænse: områder vest for linjen havde polsk befolkningsflertal, mens områderne mod øst var etnisk blandet domineret af ukrainere, hviderussere, polakker, jøder og litauere.^[2]^[3]^[4]^[5]^[6] Mens området vest for Curzon-linjen var domineret af polakker både i land- og byområder, var det polske befolkningselement øst for linjen primært koncentreret i de større byer som Lviv (Lwów), Vilnius (Wilna), Brest (Brześć), Pinsk (Pińsk) og Ivano-Frankivsk (Stanisławów), der var fuldstændig domineret af polakker og jøder, mens landdistrikterne i overvejende grad var domineret af andre nationaliteter. I det nuværende Vilnius amt i Litauen findes fortsat større områder med kompakt polsk bosættelse i oplandet til den litauiske hovedstad.

Linjens nordlige forlængelse fra 1920 gik igennem et område, der var omstridt mellem Polen og Litauen. Der var to versioner af den sydlige del af linjen gennem et område omstridt af polakker og ukrainere: "A" og "B". Version "B" placerede Lviv i Polen. Linjen fik ikke betydning ved fastlæggelsen af Polens østgrænse efter 1. Verdenskrig; denne blev i stedet fastlagt i 1921 ved freden i Riga efter den polsk-sovjetiske krig og efter et pro-polsk kup i Vinius samme år fastsatte Polen ensidigt grænsen mod Litauen, hvilket førte til polsk-litauisk fjendskab gennem hele mellemkrigsperioden.

Efter Nazitysklands invasion af Polen 1. september 1939 og Sovjetunionens invasion 17. september 1939 delte disse lande Polen imellem sig iht. Molotov-Ribbentrop-pagten aftalt mellem disse måneden før; en delingslinje i stort omfang inspireret af Curzonlinjen, særligt derved at både Lviv, Brest og Vilnius tilfaldt den sovjetrussiske sektor.

Curzonlinjen fik igen betydning i forbindelse med afslutningen af 2. verdenskrig, hvor Stalin forlangte Sovjets vestgrænse genoprettet, som den havde været før den tyske invasion i 1941, dvs. samme grænsedragning som ved Polens deling i 1939 mellem Tyskland og Sovjet. Gennem hele krigen, indtil Teherankonferencen, ønskede den britiske regering at Polens østgrænse fra mellemkrigstiden skulle genoprettes, men Churchills position ændrede sig efter den sovjetiske sejr i Slaget ved Kursk.^[7] Efter en privat aftale på Teherankonferencen, bekræftet i 1945 på Jaltakonferencen, udsendte de allierede ledere Franklin D. Roosevelt, Winston Churchill og Stalin en erklæring, hvor de bekræftede Curzonlinjen, med fem til otte kilometers ændringer, som den østlige grænse mellem Polen og Sovjetunionen.^[8]

Da Churchill foreslog at lade Polen beholde dele af det østlige Galizien med byen Lviv (følgende Curzons linje B), fastholdt Stalin sine hidtige krav og afviste andet end småændringer af 1941-grænsen. I stedet skulle Polen kompenseres for sine tabte østområder (Kresy) ved at indlemme størstedelen af Tysklands daværende østlige områder i Polen. Den nuværende grænse mellem Polen og hhv. Hviderusland og Ukraine følger generelt Curzonlinjen og er tilnærmelsesvis er blevet sproggrænsen mellem vestslaviske og østslaviske sprog.

Kilder

^ ^a ^b ^c Leslie, R. F., Polonsky, Antony (1983). The History of Poland Since 1863. Cambridge University Press. ISBN 9780521275019.
^ Zara S. Steiner (2005). The Lights that Failed: European International History, 1919–1933. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-822114-2.
^ Anna M. Cienciala; Wojciech Materski (2007). Katyn: a crime without punishment. Yale University Press. s. 9-11. ISBN 978-0-300-10851-4. Hentet 3 februar 2011. It also happened to coincide with the eastern limits of pedominantly ethnic Polish territory.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
^ Aviel Roshwald (2001). Ethnic Nationalism and the Fall of Empires: Central Europe, Russia, and the Middle East, 1914–1923. Routledge. ISBN 978-0-415-17893-8.
^ Joseph Marcus (1983). Social and Political History of the Jews in Poland, 1919–1939. Walter de Gruyter. ISBN 978-90-279-3239-6.
^ Sandra Halperin (1997). In the Mirror of the Third World: Capitalist Development in Modern Europe. Cornell University Press. ISBN 978-0-8014-8290-8.
^ Rees, Laurence (2009). World War Two Behind Closed Doors, BBC Books, ss. 122, 220
^ "Modern History Sourcebook: The Yalta Conference, Feb. 1945". Fordham University. Hentet 2010-02-05.

[leslie-1] Leslie, R. F., Polonsky, Antony (1983). The History of Poland Since 1863. Cambridge University Press. ISBN 9780521275019.

[2] Zara S. Steiner (2005). The Lights that Failed: European International History, 1919–1933. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-822114-2.

[anna2-3] Anna M. Cienciala; Wojciech Materski (2007). Katyn: a crime without punishment. Yale University Press. s. 9-11. ISBN 978-0-300-10851-4. Hentet 3 februar 2011. It also happened to coincide with the eastern limits of pedominantly ethnic Polish territory.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

[4] Aviel Roshwald (2001). Ethnic Nationalism and the Fall of Empires: Central Europe, Russia, and the Middle East, 1914–1923. Routledge. ISBN 978-0-415-17893-8.

[5] Joseph Marcus (1983). Social and Political History of the Jews in Poland, 1919–1939. Walter de Gruyter. ISBN 978-90-279-3239-6.

[6] Sandra Halperin (1997). In the Mirror of the Third World: Capitalist Development in Modern Europe. Cornell University Press. ISBN 978-0-8014-8290-8.

[7] Rees, Laurence (2009). World War Two Behind Closed Doors, BBC Books, ss. 122, 220

[8] "Modern History Sourcebook: The Yalta Conference, Feb. 1945". Fordham University. Hentet 2010-02-05.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 '''Curzonlinjen''' blev fremlagt af [[Ententemagterne]] efter [[1. verdenskrig]] ved fredsforhandlinger i [[1919]]<ref name=leslie>{{Kilde bog |efternavn=Leslie, R. F. |fornavn= Polonsky, Antony|titel = The History of Poland Since 1863|år = 1983|udgiver = [[Cambridge University Press]]|url = http://books.google.com/?id=0tYVKUsnw9IC&pg=PA135&dq=Pilsudski+coup+1919+lithuania|isbn = 9780521275019}}</ref> som en [[demarkationslinje]] mellem [[Polen]] og [[Sovjetunionen]] og var tænkt som grundlag for den fremtidige grænse.<ref name=leslie/> Linjen var udarbejdet af den britiske udenrigsminister [[George Curzon]].
-I kølvandet på [[1. verdenskrig]], der fremskyndte [[Den Russiske Revolution 1917|den russiske revolution i 1917]], oprettedes en række nye stater på grænserne af det tidligere [[Russiske Kejserrige|russiske imperium]]. Flere stater, herunder [[Polen]], blev oprettet med ikke-bolsjevikiske regeringer. Under deres fremrykning i [[Ober Ost]]områderne brød kampe ud, da polske og bolsjevike tropper stod overfor hinanden ved byen [[Masty]] under forfølgelsen af de retirerende tyske tropper. Kampene førte til udbruddet af [[den polsk-sovjetiske krig]].
+I kølvandet på [[1. verdenskrig]], der fremskyndte [[Den Russiske Revolution 1917|den russiske revolution i 1917]], erklærede en række nye stater i den vestlige periferi af det tidligere [[Russiske Kejserrige]] deres selvstændighed. Disse selvstændighedserklæringer førte til udbruddet af [[den polsk-sovjetiske krig]], den [[den finske borgerkrig|finske uafhængighedskrig]] og uafhængighedskrige i [[Estland]], [[Letland]] og [[Litauen]] samt borgerkrig i både [[Finland]] og Letland. Tilsvarende søgte uafhængighedsbevægelser i både Hviderusland og Ukraine at etablere selvstændige stater, men i modsætning til de tidligere nævnte blev disse besejret militært af Sovjet og Polen.
-De allieredes Øverste Råd havde pålagt ''"Kommissionen for polske anliggender"'' at fremsætte forslag om polens østlige grænse. De allierede foreslog flere gange våbenstilstandslinjen i løbet af den polsk-sovjetiske krig, blandt andet i et notat fra den britiske regering til [[Sovjetunionen]] underskrevet af udenrigsminister Lord Curzon af Kedleston. Curzon præsenterede sit forslag for Sovjetunionen som basis for en våbenhvile.<ref name=leslie/> Da forslaget blev forelagt var Sovjetunionen begunstiget af krigslykken og ikke interesseret i forslaget, men da Sovjetunionen senere led nederlag, var det Polen, der ikke var interesseret i Curzons forslag, hvilket betød at forslaget ikke kom til at spille nogen rolle ved etableringen af den polsk-sovjetiske grænse i 1921. I stedet tilkendte de endelige [[Riga-freden|fredsforhandlinger i Riga]] Polen 135.000 [[km]]<small><sup>2</sup></small> land op til 250 km øst for Curzonlinjen.
+De allieredes Øverste Råd havde pålagt en ''"Kommission for polske anliggender"'' at fremsætte forslag om Polens østlige grænse. De allierede foreslog flere gange våbenstilstandslinjen i løbet af den polsk-sovjetiske krig, blandt andet i et notat fra den britiske regering til [[Sovjetunionen]] underskrevet af udenrigsminister Lord Curzon af Kedleston. Curzon præsenterede sit forslag for Sovjetunionen som basis for en våbenhvile.<ref name=leslie/> Da forslaget blev forelagt var Sovjetunionen begunstiget af krigslykken og ikke interesseret i forslaget, men da Sovjetunionen senere led nederlag, var det Polen, der ikke var interesseret i Curzons forslag, hvilket betød at forslaget ikke kom til at spille nogen rolle ved etableringen af den polsk-sovjetiske grænse i 1921. I stedet tilkendte de endelige [[Riga-freden|fredsforhandlinger i Riga]] Polen 135.000 [[km]]<small><sup>2</sup></small> land op til 250 km øst for Curzonlinjen.
-Med mindre variationer lå den nordlige halvdel af Curzonlinjen omtrent langs grænsen, der blev etableret mellem [[Kongeriget Preussen]] og det Russiske Kejserrige i 1797, efter den [[Polens tre delinger|tredje deling af Polen]]. Langs det meste af forløbet fulgte Curzonlinjen en etnisk grænse: områder vest for linjen havde polsk befolkningsflertal, mens områderne mod øst var beboet af [[Ukraine|ukrainere]], [[Hvidrusland|hviderussere]], [[Polen|polakker]], [[jøde]]r og [[Litauen|litauere]].<ref>{{cite book|author=Zara S. Steiner|title=The Lights that Failed: European International History, 1919–1933|year=2005|publisher=[[Oxford University]] Press|url=http://books.google.com/?id=rJ9JJIVmFpkC&pg=PA149&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-19-822114-2}}</ref><ref name=anna2>{{cite book|author1=Anna M. Cienciala|author2=Wojciech Materski|title=Katyn: a crime without punishment|url=http://books.google.com/books?id=SyimWfkx0-MC&pg=PA9|accessdate=3 February 2011|year=2007|publisher=Yale University Press|isbn=978-0-300-10851-4|pages=9–11|quote=It also happened to coincide with the eastern limits of pedominantly ethnic Polish territory.}}</ref><ref>{{cite book|author=[[Aviel Roshwald]]|title=Ethnic Nationalism and the Fall of Empires: Central Europe, Russia, and the Middle East, 1914–1923|year=2001|publisher=[[Routledge]]|url=http://books.google.com/?id=ef0wXYsJATwC&pg=PA162&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-415-17893-8}}</ref><ref>{{cite book|author=Joseph Marcus|title=Social and Political History of the Jews in Poland, 1919–1939|year=1983|publisher=[[Walter de Gruyter]]|url=http://books.google.com/?id=82ncGA4GuN4C&pg=PA15&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-90-279-3239-6}}</ref><ref>{{cite book|author=Sandra Halperin|title=In the Mirror of the Third World: Capitalist Development in Modern Europe|year=1997|publisher=[[Cornell University]] Press|url=http://books.google.com/?id=0lULSVxl9VYC&pg=PA41&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-8014-8290-8}}</ref> Den nordlige forlængelse fra 1920 ind i [[Litauen]] delte området, der var omstridt af Polen og Litauen. Der var to versioner af den sydlige del af linjen: "A" og "B". Version "B" placerede [[Lviv]] i Polen.
+Med mindre variationer lå den nordlige halvdel af Curzonlinjen omtrent langs grænsen, der blev etableret mellem [[Kongeriget Preussen]] og det Russiske Kejserrige i 1797, efter den [[Polens tre delinger|tredje deling af Polen]]. Langs det meste af forløbet fulgte Curzonlinjen en etnisk grænse: områder vest for linjen havde polsk befolkningsflertal, mens områderne mod øst var etnisk blandet domineret af [[Ukraine|ukrainere]], [[Hvidrusland|hviderussere]], [[Polen|polakker]], [[jøde]]r og [[Litauen|litauere]].<ref>{{cite book|author=Zara S. Steiner|title=The Lights that Failed: European International History, 1919–1933|year=2005|publisher=[[Oxford University]] Press|url=http://books.google.com/?id=rJ9JJIVmFpkC&pg=PA149&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-19-822114-2}}</ref><ref name=anna2>{{cite book|author1=Anna M. Cienciala|author2=Wojciech Materski|title=Katyn: a crime without punishment|url=http://books.google.com/books?id=SyimWfkx0-MC&pg=PA9|accessdate=3 February 2011|year=2007|publisher=Yale University Press|isbn=978-0-300-10851-4|pages=9–11|quote=It also happened to coincide with the eastern limits of pedominantly ethnic Polish territory.}}</ref><ref>{{cite book|author=[[Aviel Roshwald]]|title=Ethnic Nationalism and the Fall of Empires: Central Europe, Russia, and the Middle East, 1914–1923|year=2001|publisher=[[Routledge]]|url=http://books.google.com/?id=ef0wXYsJATwC&pg=PA162&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-415-17893-8}}</ref><ref>{{cite book|author=Joseph Marcus|title=Social and Political History of the Jews in Poland, 1919–1939|year=1983|publisher=[[Walter de Gruyter]]|url=http://books.google.com/?id=82ncGA4GuN4C&pg=PA15&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-90-279-3239-6}}</ref><ref>{{cite book|author=Sandra Halperin|title=In the Mirror of the Third World: Capitalist Development in Modern Europe|year=1997|publisher=[[Cornell University]] Press|url=http://books.google.com/?id=0lULSVxl9VYC&pg=PA41&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-8014-8290-8}}</ref> Mens området vest for Curzon-linjen var domineret af polakker både i land- og byområder, var det polske befolkningselement øst for linjen primært koncentreret i de større byer som [[Lviv]] (Lwów), [[Vilnius]] (Wilna), [[Brest]] (Brześć), [[Pinsk]] (Pińsk) og [[Ivano-Frankivsk]] (Stanisławów), der var fuldstændig domineret af polakker og jøder, mens landdistrikterne i overvejende grad var domineret af andre nationaliteter. I det nuværende [[Vilnius amt]] i Litauen findes fortsat større områder med kompakt polsk bosættelse i oplandet til den litauiske hovedstad.
+Linjens nordlige forlængelse fra 1920 gik igennem et område, der var omstridt mellem Polen og Litauen. Der var to versioner af den sydlige del af linjen gennem et område omstridt af polakker og [[Ukraine|ukrainere]]: "A" og "B". Version "B" placerede [[Lviv]] i Polen. Linjen fik ikke betydning ved fastlæggelsen af Polens østgrænse efter 1. Verdenskrig; denne blev i stedet fastlagt i 1921 ved [[Riga-freden|freden i Riga]] efter den [[den polsk-sovjetiske krig|polsk-sovjetiske krig]] og efter et pro-polsk kup i Vinius samme år fastsatte Polen ensidigt grænsen mod Litauen, hvilket førte til polsk-litauisk fjendskab gennem hele mellemkrigsperioden.
-Curzonlinjen fik [[Geopolitik|geopolitisk]] betydning under [[2. verdenskrig]], hvor [[Sovjetunionen|Sovjet]] pressede på for dens anvendelse til grænsedragning mellem Piolen og Sovjetunionen. Gennem hele krigen, indtil [[Teherankonferencen]], var den [[Storbritannien|britiske]] regering modstander af, at Polens fremtidige østgrænse skulle flyttes mod vest til Curzonlinjen, men Churchills position ændrede sig efter den sovjetiske sejr i [[Slaget ved Kursk]].<ref>Rees, Laurence (2009). ''World War Two Behind Closed Doors'', BBC Books, ss. 122, 220</ref> Efter en privat aftale på [[Teherankonferencen]], bekræftet i 1945 på [[Jaltakonferencen]], udsendte de allierede ledere [[Franklin D. Roosevelt]], [[ Winston Churchill]] og Stalin en erklæring, hvor de bekræftede Curzonlinjen, med fem til otte kilometers ændringer, som den østlige grænse mellem Polen og Sovjetunionen.<ref>{{cite web|title=Modern History Sourcebook: The Yalta Conference, Feb. 1945|url=http://www.fordham.edu/halsall/mod/1945yalta.html|publisher=[[Fordham University]]|accessdate=2010-02-05}}</ref>
+Efter [[Felttoget i Polen i 1939|Nazitysklands invasion af Polen]] 1. september 1939 og Sovjetunionens invasion 17. september 1939 delte disse lande Polen imellem sig iht. [[Molotov-Ribbentrop-pagten]] aftalt mellem disse måneden før; en delingslinje i stort omfang inspireret af Curzonlinjen, særligt derved at både Lviv, Brest og Vilnius tilfaldt den sovjetrussiske sektor.
-Da Churchill foreslog at inkludere dele af [[Galicien (Centraleuropa)|Galicien]], herunder byen Lviv, i Polens territorium (følgende linje B), slog Stalin fast, at Sovjetunionen ikke kunne acceptere mindre område end den britiske regering allerede tidligere havde bekræftet flere gange. Den allierede plan involverede kompensation for Polens tabte arealer i de tidligere tyskkontrollerede områder i det nuværende Polen. Den nuværende grænse mellem landene i [[Hviderusland]], [[Ukraine]] og [[Polen]] følger Curzonlinjen og dermed tilnærmelsesvis [[Slaviske sprog|sproggrænsen]] mellem [[Vestslaviske sprog|Vestslaviske]] og [[Østslaviske sprog]].
+Curzonlinjen fik igen betydning i forbindelse med afslutningen af [[2. verdenskrig]], hvor [[Stalin]] forlangte Sovjets vestgrænse genoprettet, som den havde været før den tyske invasion i 1941, dvs. samme grænsedragning som ved Polens deling i 1939 mellem Tyskland og Sovjet. Gennem hele krigen, indtil [[Teherankonferencen]], ønskede den [[Storbritannien|britiske]] regering at Polens østgrænse fra mellemkrigstiden skulle genoprettes, men Churchills position ændrede sig efter den sovjetiske sejr i [[Slaget ved Kursk]].<ref>Rees, Laurence (2009). ''World War Two Behind Closed Doors'', BBC Books, ss. 122, 220</ref> Efter en privat aftale på [[Teherankonferencen]], bekræftet i 1945 på [[Jaltakonferencen]], udsendte de allierede ledere [[Franklin D. Roosevelt]], [[Winston Churchill]] og Stalin en erklæring, hvor de bekræftede Curzonlinjen, med fem til otte kilometers ændringer, som den østlige grænse mellem Polen og Sovjetunionen.<ref>{{cite web|title=Modern History Sourcebook: The Yalta Conference, Feb. 1945|url=http://www.fordham.edu/halsall/mod/1945yalta.html|publisher=[[Fordham University]]|accessdate=2010-02-05}}</ref>
+Da Churchill foreslog at lade Polen beholde dele af det østlige [[Galicien (Centraleuropa)|Galizien]] med byen Lviv (følgende Curzons linje B), fastholdt Stalin sine hidtige krav og afviste andet end småændringer af 1941-grænsen. I stedet skulle Polen kompenseres for sine tabte østområder (''Kresy'') ved at indlemme størstedelen af Tysklands daværende østlige områder i Polen. Den nuværende grænse mellem [[Polen]] og hhv. [[Hviderusland]] og [[Ukraine]] følger generelt Curzonlinjen og er  tilnærmelsesvis er blevet [[Slaviske sprog|sproggrænsen]] mellem [[vestslaviske sprog|vestslaviske]] og [[østslaviske sprog]].
 == Kilder ==