Professor: Forskelle mellem versioner
Fjerner version 7658166 af 109.57.63.59 (diskussion) hvorfor skal der fifles med kilden? |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
På visse uddannelsesinstitutioner, fx [[Kunstakademiet]], er professorstillingerne tidsbegrænsede. |
På visse uddannelsesinstitutioner, fx [[Kunstakademiet]], er professorstillingerne tidsbegrænsede. |
||
En virkelig professor i [[rangfølge]]n |
En virkelig professor i [[rangfølge]]n fik plads i rangen fra 1746, placeret i 4. klasse.<ref>Forordning om rang af 1746.</ref> Fra 1800-tallet blev professorer indplaceret i rangfølgens 3. klasse, opnåede dermed [[rangadel]] og blev tiltalt "Høj- og velbårne", mens en professorinde blev tiltalt "Deres Nåde".<ref name=autogeneret1>[[Jørgen Knudsen]], ''Georg Brandes: Magt og afmagt 1896-1914'', bind 1, København: [[Gyldendal]] 1998, s. 228. ISBN 87-00-34664-0</ref> Ved den seneste forordning om rang (1953) blev professorerne fortsat indplaceret i 3. klasse.<ref>Forordning om rang af 1953.</ref> |
||
== Professor med særlige opgaver == |
== Professor med særlige opgaver == |
||
Versionen fra 8. jul. 2014, 16:32
En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved en højere læreanstalt. Professoren er højest placeret i det akademiske hierarki på universitetet; under professoren findes fx lektorer og adjunkter. En professor kan fungere som leder for en forskergruppe eller en afdeling på et af universitetsinstitut og have ansvar for dets drift.
En ansøger til et professorat bedømmes normalt af et bedømmelsesudvalg på baggrund af de kvalifikationer, der stilles krav om i det pågældende stillingsopslag. Dog skal der under alle omstændigheder dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau.[kilde mangler] Det skal herved dokumenteres, at ansøgeren til professoratet har været med til at udvikle fagområdet.
På visse uddannelsesinstitutioner, fx Kunstakademiet, er professorstillingerne tidsbegrænsede.
En virkelig professor i rangfølgen fik plads i rangen fra 1746, placeret i 4. klasse.[1] Fra 1800-tallet blev professorer indplaceret i rangfølgens 3. klasse, opnåede dermed rangadel og blev tiltalt "Høj- og velbårne", mens en professorinde blev tiltalt "Deres Nåde".[2] Ved den seneste forordning om rang (1953) blev professorerne fortsat indplaceret i 3. klasse.[3]
Professor med særlige opgaver
Professor med særlige opgaver (MSO) er en relativt ny titel, som indebærer en tidsbegrænset varetagelse af funktionsbestemte opgaver samt opgaver i øvrigt, som er knyttet til professorstillinger. De funktionsbestemte opgaver kan have en varighed på 3 til 5 år med mulighed for forlængelse til 8 år. Efter udløb af stillingen er vedkommende sikret fortsat ansættelse som lektor.
Titulær professor
I 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet var det almindeligt, at "fortjenstfulde mænd" udnævntes til "titulære professorer", dvs. uden at dette indebar nogen universitetsansættelse. Således kunne H.C. Andersen tituleres "Professor Andersen". Titlen blev tildelt en del arkitekter, kunstnere, læger etc.
En titulær professor blev tiltalt "Højædle og velbyrdige" og indplaceret i rangfølgen i klasse 5. nr. 8 eller i klasse 4 nr. 3. Helt undtagelsesvist blev Georg Brandes imidlertid i 1902 ved sin udnævnelse til titulær professor placeret i 3. klasse nr. 9; altså med samme rang som en virkelig professor.[2]
Se kategorien Titulære professorer fra Danmark.
En liste, dog ikke komplet, findes her: Modtagere af Titulær professor
En lidt tilsvarende rolle spiller i dag titlen som adjungeret professor.
Se også
Kilder
- ^ Forordning om rang af 1746.
- ^ a b Jørgen Knudsen, Georg Brandes: Magt og afmagt 1896-1914, bind 1, København: Gyldendal 1998, s. 228. ISBN 87-00-34664-0
- ^ Forordning om rang af 1953.
 | Spire Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |