Lampretter: Forskelle mellem versioner

Lampret
	Havlampret Petromyzon marinus
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Agnatha (Kæbeløse hvirveldyr)
Orden	Petromyzontiformes
Familie	Petromyzontidae
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 9. jul. 2014, 09:28

Lampretter eller Rundmunde er de mest primitive hvirveldyr, vi kender. De er så fjernt beslægtede med fisk, at mange zoologer end ikke kalder dem fisk.

Bæklampret (Lampetra planeri)
Flodlampret (Lampetra fluviatilis)
Havlampret (Petromyzon marinus)

Kendetegn

Ålelignende væsener uden kæber, gæller og egentlig mund. Med skelet af brusk. Munden er reduceret til en rund "sugekop" med en til flere kredse tænder. Bag øjnene sidder med syv runde åbninger på række som et primitivt gælleapparat. Heraf tilnavnet "Niøjen". Arterne kendes ret let fra hinanden på størrelsen: Bæklampretten er ca. 12-16 cm, flodlampretten ca. 30-40 cm og havlampretten er ca. 60-75 cm.

Bæklampret og flodlampret er ensfarvede lys-brunlige og har kun én tandkreds. Bæklampretten har næsten sammenhængende rygfinner, mens flodlamprettens rygfinnes to dele er tydeligere adskilte.

Havlampretten er ensfarvet/stærkt spættet og har flere tandkredse.

Levevis

Havlampret og flodlampret lever ca. halvdelen af året i havet og vandrer op i floder og åer for at gyde om foråret. Bæklampretten findes hele livet i bække og de øverste løb af åer og floder. Hos alle arterne dør forældrene efter forårets gydning. Flod- og havlampretterne lever i havet som blodsugere og ådselædere på mindre fisk, men tager ikke føde til sig under opgangen i åer og floder. Bæklamprettens larver lever af små bunddyr, og den indtager ikke føde som voksen.

Lampretter ses oftest flere sammen i februar-juni, hvor alle arterne "leger" (gyder æg/sæd) i fordybninger i grusbunden af bække og åer. Alle tre arter er udryddelsestruede i Europa og findes på EF-Habitatdirektivets Bilag-II – en liste med arter, som nationerne skal gøre en særlig indsats for at bevare.

Klassifikation

Familie: Petromyzontidae

Underfamilie: Petromyzontinae
- Slægt: Caspiomyzon
- Slægt: Entosphenus
- Slægt: Eudontomyzon
- Slægt: Ichthyomyzon
- Slægt: Lampetra
- Slægt: Lethenteron
- Slægt: Petromyzon
Underfamilie: Geotriinae
- Slægt: Geotria
Underfamilie: Mordaciinae
- Slægt: Mordacia

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 | familie = Petromyzontidae
 }}
-'''Lampretter''', eller '''Rundmunde''' som lampretterne også kaldes, er de mest primitive [[hvirveldyr]] man kender. De er desuden så fjernt beslægtede med fisk, at mange [[zoolog]]er slet ikke kalder dem for fisk.
+'''Lampretter''' eller '''Rundmunde''' er de mest primitive [[hvirveldyr]], vi kender. De er så fjernt beslægtede med fisk, at mange [[zoolog]]er end ikke kalder dem fisk.
 *Bæklampret (Lampetra planeri)
@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 == Kendetegn ==
-[[Ål]]elignende væsener uden kæber, gæller og egentlig mund og skelettet består af brusk. Munden er reduceret til en rund "sugekop" med en til flere kredse af tænder. Bag øjnene sidder en række med 7 runde åbninger til et primitivt gælleapparat og heraf tilnavnet "Niøjen". Arterne kendes ret let fra hinanden på størrelsen: Bæklampretten er lille (ca. 12-16 cm.), Flodlampretten er ca. 30-40 cm. og Havlampretten er stor (ca. 60-75 cm.).
+[[Ål]]elignende væsener uden kæber, gæller og egentlig mund. Med skelet af brusk. Munden er reduceret til en rund "sugekop" med en til flere kredse tænder. Bag øjnene sidder med syv runde åbninger på række som et primitivt gælleapparat. Heraf tilnavnet "Niøjen". Arterne kendes ret let fra hinanden på størrelsen: Bæklampretten er ca. 12-16 cm, flodlampretten ca. 30-40 cm og havlampretten er ca. 60-75 cm.
-Bæklampret og flodlampret er begge ensfarvede lys-brunlige og har begge kun én kreds af tænder, men hvor bæklampret har næsten sammenhængende rygfinner, er rygfinnens to dele mere adskilte hos flodlampret. Havlampretten er ensfarvet-stærkt spættet og har flere tandkredse.
+Bæklampret og flodlampret er ensfarvede lys-brunlige og har kun én tandkreds. Bæklampretten har næsten sammenhængende rygfinner, mens flodlamprettens rygfinnes to dele er tydeligere adskilte.
+Havlampretten er ensfarvet/stærkt spættet og har flere tandkredse.
 == Levevis ==
-Havlampret og flodlampret lever ca. halvdelen af året i havet og vandrer op i floder og åer for at gyde i foråret. Bæklampretten findes hele livet i bække samt de øverste dele af åer og floder. Hos alle arterne dør forældrene efter forårets gydning. Flod- og havlampretterne lever i havet som blodsuger og ådselæder på mindre fisk, medens de ikke tager føde til sig under opgangen i åer og floder. Bæklamprettens larver lever af små bunddyr og den indtager ikke føde som voksen.
+Havlampret og flodlampret lever ca. halvdelen af året i havet og vandrer op i floder og åer for at gyde om foråret. Bæklampretten findes hele livet i bække og de øverste løb af åer og floder. Hos alle arterne dør forældrene efter forårets gydning. Flod- og havlampretterne lever i havet som blodsugere og ådselædere på mindre fisk, men tager ikke føde til sig under opgangen i åer og floder. Bæklamprettens larver lever af små bunddyr, og den indtager ikke føde som voksen.
-Lampretter ses oftest flere sammen i februar-juni, hvor alle arterne "leger" (gyder deres æg/sæd) i fordybninger i grusbunden af bække og åer.
+Lampretter ses oftest flere sammen i februar-juni, hvor alle arterne "leger" (gyder æg/sæd) i fordybninger i grusbunden af bække og åer.
-Alle tre arter er udryddelsestruede i Europa og findes derfor på [[EF-Habitatdirektivet]]s Bilag-II – en liste med arter, som nationerne skal gøre en særlig indsats for at bevare.
+Alle tre arter er udryddelsestruede i Europa og findes på [[EF-Habitatdirektivet]]s Bilag-II – en liste med arter, som nationerne skal gøre en særlig indsats for at bevare.
 == Klassifikation ==