Salzkammergut: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 27 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q266703
m bot: indsæt coord wd
Linje 31: Linje 31:


{{UNESCO AT}}
{{UNESCO AT}}
{{coord wd|region=AT|type=landmark}}


[[Kategori:Verdensarvsområder i Østrig]]
[[Kategori:Verdensarvsområder i Østrig]]

Versionen fra 16. jul. 2014, 02:43

Almsee i Salzkammergut

Salzkammergut er et område i Østrig, der omfatter 54 kommuner og strækker sig fra byen Salzburg til Dachstein. Det ligger i tre delstater: 72 % ligger i Oberösterreich, 16 % i Steiermark, og de resterende 12 % i Salzburg. Områdets hovedflod er Traun, der er en biflod til Donau.

Navnet betyder "Saltkammerets grund" og referer til det kejserlige saltkammer, som var den myndighed der drev de værdifulde miner i Habsburg-dynastiet. Området er meget rig på saltforekomster.

En del af området (det indre Salzkammergut omkring Hallstatt og Dachstein) blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste i 1997 med henvisning til, at man har kendt til menneskelig aktivitet i området siden oldtiden, hvor saltforkomsterne blev opdaget så tidligt som 2 tusinde år f.Kr., og at disse ressourcer udgjorde områdets rigdom frem til midten af det 20. århundrede.

Geografi

Salzkammerguts landskab er præget af floden Traun med i alt 76 større og mindre søer, Salzkammergutbjergene samt de omkringliggende bjerge (Dachstein, Totes Gebirge og Höllengebirge). Stort set hele Salzkammergut er formet af istidens Dachsteingletsjer, der strakte sig helt ud over Salzkammerguts nordgrænse. Ved gletsjerens tilbagetrækning til dens nuværende udstrækning dannedes mange søer og moseområder.

Bjergene er dannet af flere forskellige kalksten, der med sin høje karstificeringsgrad har dannet mange huler. Således finder man i Dachstein ikke kun Østrigs længste hule (Hirlatzhöhle), men også de drypstensrigeste huler i de Nordlige Kalkalper (Gasselhöhle, Schauhöhle).

Historie

Man har kunnet spore beboelse af området helt tilbage til yngre stenalder, hvor Mondseekulturen mellem 3600 og 3300 f.Kr. byggede pælehuse i nærheden af søerne.

Kelterne og Illyrerne udnyttede saltforekomsterne i Salzkammergut, og en hel epoke er navngivet efter dette: Hallstattkulturen, efter Hallstatt ved Hallstädter See.

Kammergut er betegnelse for en region, som var ejet af landets regent, hvilket i dette tilfælde var Habsburg. Den omfattede Burg Wildensteins jorde i Bad Ischl, der strakte sig fra sydenden af Traunsee til Dachstein. Siden 1419 har den været i Huset Habsburgs besiddelse, og da deres regentperiode blev indledt fra 1438 hhv. 1452, var den fra denne tid dermed i kejseren besiddelse.

Kejserens sommerresidens i Bad Ischl

Helt ind i det 19. århundrede hørte regionen ind under saltmyndigheden i Wiens finansministerium, som administrerede Østrigs saltmonopol. Under denne tid blev tilstødende områder lagt ind under Salzkammergut for at dække det enorme behov for træ til at syde saltet.

Økonomi

Turismen har spillet en stor rolle for området i mere end hundrede år. Salzkammergut regnes som et godt sommerrekreationsområde, og kejser Frans Joseph I. havde sit sommerdomicil Kaiservilla i Bad Ischl, hvorfra han om sommeren regerede landet. Det var også her kejseren underskrev krigserklæringen mod Serbien i juli 1914, som udløste 1. verdenskrig.

Området har opbygget en omfattende turistindustri, der bl.a. omfatter badning og vandski i de mange søer, bjergvandring, cykle- og rideferie, vintersport og kulturelle begivenheder. Hertil kommer mange kurbade.

Industrier findes i Ebensee, Gmunden, Laakirchen og Steyrermühl, og endvidere har Salzkammergut fortsat mange småerhverv og -handel.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 47°45′N 13°30′Ø / 47.75°N 13.5°Ø / 47.75; 13.5