Leopard 2: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 18: Linje 18:
| hastighed= 68-72 km/t
| hastighed= 68-72 km/t
| rækkevidde= 190 km.
| rækkevidde= 190 km.
}}

'''Leopard 2''' er en [[kampvogn]], som er udviklet og produceret af det [[Tyskland|tyske]] [[Krauss-Maffei|Krauss-Maffei Wegmann (KMW)]], der er en af [[Europa]]s førende producenter inden for bl.a. pansrede køretøjer.
'''Leopard 2''' er en [[kampvogn]], som er udviklet og produceret af det [[Tyskland|tyske]] [[Krauss-Maffei|Krauss-Maffei Wegmann (KMW)]], der er en af [[Europa]]s førende producenter inden for bl.a. pansrede køretøjer.
Den benyttes bl.a. i den [[Hæren|danske hær]]. Undervognen m.m. er bl.a. benyttet i andre typer køretøjer såsom bjærgningsvogne m.m.<ref>[http://soldaternyt.dk/2012/03/09/forsvaret-pa-udkig-efter-nye-bjaergningskoretojer/ SoldaterNyt.dk: Forsvaret på udkig efter nye bjærgningskøretøjer]</ref>
Den benyttes bl.a. i den [[Hæren|danske hær]]. Undervognen m.m. er bl.a. benyttet i andre typer køretøjer såsom bjærgningsvogne m.m.<ref>[http://soldaternyt.dk/2012/03/09/forsvaret-pa-udkig-efter-nye-bjaergningskoretojer/ SoldaterNyt.dk: Forsvaret på udkig efter nye bjærgningskøretøjer]</ref>

Versionen fra 31. jul. 2014, 10:44

Leopard 2

Svensk Leopard 2 kampvogn

Generelle karakteristikker
Besætning 4 mand
Længde 9,74/7,93 m.
Bredde 3,76 m.
Højde 3,03 m.(top af periskop, PERI)
Vægt 62,5 ton (2A5)
Panser og armering
Panser Meget hårdt stål, wolfram og plastikfyldninger med keramikkomponenter. Antal mm ukendt.
Hovedarmering 120 mm kanon, 42 Granater
Ekstra-armering 2 stk. 7,62 mm. maskingevær, røgkastere
 Mobilitet
Motor MTU MB 873 Ka-501 12-cylinder dieselmotor
1.500 hk
Affjedring torsionsbar
Hastighed 68-72 km/t
Rækkevidde 190 km.

Leopard 2 er en kampvogn, som er udviklet og produceret af det tyske Krauss-Maffei Wegmann (KMW), der er en af Europas førende producenter inden for bl.a. pansrede køretøjer. Den benyttes bl.a. i den danske hær. Undervognen m.m. er bl.a. benyttet i andre typer køretøjer såsom bjærgningsvogne m.m.[1]

Udviklingen af Leopard 2 startede i 1970, udviklingen byggede videre på det skrinlagte MBT-70 projekt fra 60erne, samt erfaringer fra bl.a. Yom Kippurkrigen (1973). Den første færdige Leopard 2 blev udleveret til Bundeswehr i 1979. KMW har siden produceret og leveret mere end 3.400 eksemplarer til 12 forskellige lande.

Der er to hovedvarianter af Leopard 2, de "oprindelige" modeller op til 2A4 og de forbedrede modeller fra 2A5 og opad. 2A4 typerne kendes på at panseret på tårnet generelt er lige, hvor det på senere modeller bliver skråt, især forfra. Dette er opnået ved at montere tillægspanser. En typisk Leopard 2A5 er udrustet med laserafstandsmåler, 2 (2A4 1stk) termiske kameraer, tårnet er elektrisk drevet (på 2A4 hydraulisk), den er fuldt gyrostabiliseret og den er udrustet med et emes 15 elektronisk ildledelsessystem. Tilsammen gør disse ting at den er i stand til at bekæmpe mål i totalt mørke pga. de termiske kameraer, den kan skyde og ramme under hurtig kørsel i terræn pga. gyrostabilisering af kanonen og den kan bekæmpe mål ud til 4-5 km pga. ildledelsessystemet. Leopard 2 blev udviklet primært til at bekæmpe andre kampvogne. Dette ses meget tydeligt i de ammunitionstyper den benytter: HE (High Explosive) -granater er først for nylig udviklet til den. I det større scenarium skulle den arbejde sammen med den tyske Marder IKK.

Bevæbning

Hovedvåbnet er en Rheinmetall 120 mm glatrørskanon. Til og med Leopard 2A5 er det en 120mm/L44 – den er 528 cm lang og løbet vejer 1.190kg. Fra 2A6 af er det en 120mm/L55 – den er 660 cm lang og løbet vejer 1.374 kg. 120mm/L55-kanonen er en nyere kanon, så udover at den er længere er den også forbedret på andre områder. Ulempen er at den er 1,3 m længere og det vanskeliggør dens brug i bymiljøer og generelt. I højderetningen kan kanonen bevæges fra -9 til +20 grader. Sekundær bevæbning er et koaksialt (kanonparallelt) maskingevær (typisk MG3 7,62mm), tårngevær på dansk, samt et 7,62mm maskingevær ved hjælperens luge, kuppelgevær på dansk. Der er også monteret 2x8 røgkastere; 8 på hver side der kan udskyde røggranater.

Motor

Motoren er en væskekølet 4-takts multifuel af typen MB 873-Ka 501 med intercooler og 2 turboladere, bygget af MTU Friederichshafen. Multifuel betyder at denne motor kan køre på 60% diesel og 40% anden brændbar væske. Den 6 tons svære motor på 47,6 liter, yder 1.500 hk ved 2.600 O/min. Motoren er konstrueret således at smøringen virker i selv skæve positioner.

Leopard 2 motor,komplet med gearkasse og løfteværktøj.
skyttens plads i en Leopard 2A4, bemærk rettegrebene i bunden af billedet

Besætning

Leopard 2 har som mange andre kampvogne en besætning på 4 mand. Kommandør, skytte, hjælper og kører. Placeringer i kampvognen er set bagfra køretøjet. Hjælperen er placeret til venstre for kanonen. Kommandøren til højre for kanonen og skytten sidder foran ham. Køreren sidder i undervognen, i højre side.

Varianter

Østrigsk Leopard 2A4
Tillægspanser front af tårn, en del af opgraderingen til 2A5

Leopard 2 er gennem tiden blevet opgraderet (moderniseret) flere gange. Dertil kommer forskellige landes udgaver af typerne. Hovedtyperne er:

  • Leopard 2AV – Prototypen
  • Leopard 2A0 – Første serie, 380 stk, produceret fra 1979-82. De første 200 havde bl.a. ikke termisk kamera endnu.
  • Leopard 2A1 – Anden og tredje produktionsserie, med diverse forbedringer
  • Leopard 2A2 – Leopard 2A0 opgraderet bl.a. med termisk udstyr
  • Leopard 2A3 – Fjerde produktionsserie med div. detailforbedringer
  • Leopard 2A4 – 5-8 produktionsserie med div. og løbende forbedringer i tårn, undervogn mv.
  • Leopard 2A5 – Opgradering med bl.a. ekstra termisk sigte til kommandøren, tillægspanser, elektrisk drevet tårn i stedet for hydraulik mv.
  • Leopard 2A6 – Opgradering, primært med en længere kanon.
  • Leopard 2A6M – M står for minebeskyttelse. I udviklingen af dette deltog Tyskland, Norge, Sverige, Schweiz og Holland.
  • Leopard 2PSO – PSO, Peace Support Operations. Egentlig en ombygget Leopard 2A5, især beregnet til indsats i bymiljøer mv.

PSO’en har f.eks. forbedret minebeskyttelse, flere observationsmuligheder mv. Grunden til at man har valgt 2A5 som basis for den, er at kanonen fra 2A6 er for lang til bykamp.

  • Dertil kommer de forskellige nationale varianter. F.eks. hedder den danske Leopard 2A5DK; den bygger på vogne fra første serie, der er blevet opgraderet til 2A5, med danske "tilpasninger" f.eks. en dieselgenerator så vognen ikke behøver at have hovedmotoren i gang for at oplade batterierne.
  • Sverige har 2 udgaver af Leopard 2: strv 121 og 122 (strv=stridsvagn). Strv 121 er en Leopard 2A4, strv 122 er en svensk udgave af Leopard 2A5, den er generelt bedre pansret end en "standard" Leopard 2A5 , bl.a. mod angreb oppefra, hvor panserværnsvåben angriber toppen af tårnet og har også andre forbedringer. Strv 122b er med ekstra minebeskyttelse.
Leopard 2 PSO
Leopard 2E (spansk) 2A6+

Indsats i internationale missioner

  • Generelt: Leopard 2 var oprindelig tiltænkt Centraleuropa og har ikke været i rigtig kamp før i Afghanistan, i modsætning til 2 af konkurrenterne: M1 Abrams og Challenger 2. Disse 2 har endda været i kamp mod andre kampvogne (Golfkrigen (1991) og Irakkrigen (2003-)). Leopard 2 er derfor ikke særlig krigstestet.
  • KFOR Tyskland sendte Leopard 2A5 til Kosovo men pga. varmeproblemer måtte de erstattes af 2A4.
  • Canada har ca. 20 Leopard 2A6M-CAN i Afghanistan. Danmark har en deling 2A5DK; en deling er på 3 Leoparder plus en M113 PMV.
  • Derudover har Danmark 1-2 ekstra Leoparder dér pga. vedligeholdelse, kampskader mv.

Begge landes Leopard 2'ere har været involveret i kampe mod Taliban og har tilføjet Taliban tab. Begge landes Leoparder har været udsat for panserminer og vejsidebomber (IEDere). Der er dog en forskel på de 2 landes minesikring af Leoparderne: Den 2. november 2007 kørte canadierne på en større IED (vejsidebombe eller mine) i en 2A6M – besætningen slap dog derfra med livet i behold og gik ind i historien, som de første der afprøvede M-pakken (minesikringen). Den 25. juli 2008 kørte en dansk Leopard 2A5 på en større IED og overkonstabel Jesper Gilbert Pedersen, kampvognens kører, døde. Den danske Leopard 2A5 havde ikke M-pakken monteret[2]. [3]

Lande der benytter Leopard 2

  • Tyskland Tyskland 350 aktive (før 2.125). Dertil skal lægges 50 til skolebrug. Derudover skal der fra 2009 tilgå 50, der skal være i PSO-udgaven. Så fra 2010 vil Tysklands Leopard 2-bestand se sådan ud:
  • 50 Leopard 2A4 til skolebrug
  • 50 Leopard PSO
  • 125 Leopard 2A5
  • 155 Leopard 2A6
  • 70 Leopard 2A6M

i alt 450 aktive Leopard 2'er.

  • Chile Chile – 140 Leopard 2A4CHL (8 som reservevogne)
  • Canada Canada – 100 Leopard 2 købt af Holland (firs 2A4, tyve 2A6NL) plus tyve 2A6M leaset af Tyskland, samt 15 2A4 købt af Tyskland til reservedelsbrug.
  • Danmark Danmark – ca. 51 Leopard 2A5DK. Dertil kommer et mindre antal 2A4, man indkøbte senere fra Tyskland mhp. at bruge reservedele derfra. Leopard 2A4 og 2A5 adskiller sig væsentligt teknisk i tårnet
  • Finland Finland – 91 Leopard 2A4, man købte oprindeligt 124, 20 blev ombygget til pioner og brolæggervogne, 12 er ophugget til reservedele og en er brændt op.
  • Grækenland Grækenland – 366 Leopard 2 fordelt på:
    • 170 Leopard 2A6HEL (bestilt marts 2003)
    • 196 2A4

Der er problemer med handlen, pga. Wegmann stadig mangler at få en restgæld på 480 millioner euro fra Grækenland.

  • Holland Holland – 110 Leopard 2A6NL 82 aktive (skal ned på 73) 28 i depot – under den kolde krig havde Holland 445 Leopard 2
  • Norge Norge – 52 2A4NO, købt af Holland, planen er at opgradere dem til 2A5
  • Polen Polen – 128 Leopard 2A4 købt af Tyskland
  • Portugal Portugal – 38 2A6NL købt af Holland
  • Schweiz Schweiz – 380 Leopard 2A4, siden 2006 har man været i gang med at opgradere 134 i Schweiz til noget der minder om 2A5.
  • Singapore Singapore – 66 2A4 købt af Tyskland, 30 ekstra er købt som reservedelsvogne
  • Spanien Spanien – 327 Leopard 2. 108 er 2A4 købt af Tyskland, 219 er Leopard 2A6+ eller Leopard 2E
  • Sverige Sverige – 280 Leopard 2. 160 er 2A4 (strv121), 120 er strv 122 (svensk 2A5). Kun strv 122 er aktiv.
  • Tyrkiet Tyrkiet – 298 Leopard 2A4 købt af Tyskland.
  • Østrig Østrig – 114 Leopard 2A4 købt af Holland

Kilder

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA