Forskel mellem versioner af "Miguel Hidalgo"

Spring til navigation Spring til søgning
1 byte fjernet ,  for 6 år siden
m
bot: fix links
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
m (bot: fix links)
Hidalgo læste forbudt fransk litteratur og var modstander af statskirken. Han lærte den oprindelige befolknings sprog og undsagde offentligt mange aspekter ved [[katolicisme]]n, bl.a. præsters seksuelle afholdenhed. I mineområderne i det centrale Mexico begyndte Miguel Hidalgo og andre kreolere fra de højere samfundslag en sammensværgelse med det formål at iværksætte en betydelig opstand blandt [[mestits]]er og [[indianer|indianske]] [[bonde|bønder]].
 
Da han blev varskoet af [[Josefa Ortiz de Domínguez]] ("La Corregidora") om, at hans revolutionære komplot var opdaget, og at han snart ville blev arresteret for konspiration, afslørede han sin [[Grito de Dolores]]-plan fra sin kirkes klokketårn den [[16. september]] [[1810]], og han samlede mere end 80.000 mennesker omkring sig. Det var ikke en uafhængighedstale, men en tale om Mexicos behov for at beskytte sig mod dem, der havde tilranet sig magten i landet og mod [[Ferdinand VII7. af Spanien|Fernando VIIs]] fjender. Dermed startede Hidalgo det store oprør i 1810. Hans kampråb var "Længe leve [[Vor Frue af Guadalupe|Jomfruen af Guadalupe]] og død over spanierne!"
 
En måned senere blev byerne [[Guanajuato (by)|Guanajuato]] og [[Guadalajara]] indtaget, og hæren marcherede mod [[Mexico City]]. Den [[17. januar]] [[1811]] blev hans hær slået af spanske tropper ved Calleja i nærheden Guadalajara i slaget ved Puente Grande. Hidalgo blev taget til fange, forhørt af den [[spanske inkvisition]] og dømt til døden. Dødsdommen blev fuldbyrdet den 30. juli 1811 i Chihuahua.
612.820

redigeringer

Navigationsmenu