Forsvaret: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Eksterne henvisninger: Oprettelse af Eksternt link til Hjemmeværnet, der indeholder fakta om anvendelse af hjemmeværnets personel internationalt.
Linje 64: Linje 64:
Det danske forsvars budget er på ca. 21 mia. og er dermed det femtestørste budget i staten; væsentligt mindre end [[Socialministeriet]] (ca. 110 mia. kr.), [[Beskæftigelsesministeriet]] (ca. 67 mia. kr.), [[Indenrigsministeriet|Indenrigs- og Sundhedsministeriet]] (ca. 66 mia. kr.) samt [[Undervisningsministeriet]] (ca. 33 mia. kr.). Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder bruger mellem 1% og 5% af forsvarsbudgetet. Ca. 95% af udgifterne går til driften af de militære styrker og [[hjemmeværnet]], heraf går ca. 50-53% af udgifterne til [[løn (arbejde)|løn]], ca. 14-21% til nyindkøb, 2-8% til nybygninger af større skibe, bygninger, projekter og infrastruktur og ca. 24-27% til andre poster, herunder materialeindkøb, lejeudgifter, vedligehold, ydelser og skatter. De sidste 5% er udgifter til Danmarks medlemskab af [[NATO]], [[Farvandsvæsenet]], [[Beredskabsstyrelsen]] og [[Militærnægteradministrationen]].
Det danske forsvars budget er på ca. 21 mia. og er dermed det femtestørste budget i staten; væsentligt mindre end [[Socialministeriet]] (ca. 110 mia. kr.), [[Beskæftigelsesministeriet]] (ca. 67 mia. kr.), [[Indenrigsministeriet|Indenrigs- og Sundhedsministeriet]] (ca. 66 mia. kr.) samt [[Undervisningsministeriet]] (ca. 33 mia. kr.). Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder bruger mellem 1% og 5% af forsvarsbudgetet. Ca. 95% af udgifterne går til driften af de militære styrker og [[hjemmeværnet]], heraf går ca. 50-53% af udgifterne til [[løn (arbejde)|løn]], ca. 14-21% til nyindkøb, 2-8% til nybygninger af større skibe, bygninger, projekter og infrastruktur og ca. 24-27% til andre poster, herunder materialeindkøb, lejeudgifter, vedligehold, ydelser og skatter. De sidste 5% er udgifter til Danmarks medlemskab af [[NATO]], [[Farvandsvæsenet]], [[Beredskabsstyrelsen]] og [[Militærnægteradministrationen]].


=== Historisk oversigt over det samle forsvarsbudget<ref>[http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/ Finanslove 1996 til 2006]</ref><ref>[[Danmarks Statistik]] (1976-1989)</ref> ===
=== Historisk oversigt over det samle forsvarsbudget<ref>[http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/ Finanslove 1996 til 2006]</ref><ref>[[Danmarks Statistik]] (1976-1989)</ref> <ref>[http://www.fmn.dk/videnom/Pages/Ministeromraadetsoekonomi.aspx Forsvarsministeriet: Ministerområdets økonomi]</ref>===


{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
!width = "50"|År
!width = "150"|Procentdel af [[Bruttonationalprodukt|BNP]]
!width = "180"|Samlede udgifter<br />([[Forsvarsministeriet]])<br /><small>i mio. DKK</small>
!width = "50"|År
!width = "50"|År
!width = "150"|Procentdel af [[Bruttonationalprodukt|BNP]]
!width = "150"|Procentdel af [[Bruttonationalprodukt|BNP]]
!width = "180"|Samlede udgifter<br />([[Forsvarsministeriet]])<br /><small>i mio. DKK</small>
!width = "180"|Samlede udgifter<br />([[Forsvarsministeriet]])<br /><small>i mio. DKK</small>
|- valign=top
|- valign=top
| 1970 || ? || ? || 1990 || ? || ?
| 1976 || 2,2% || 5.910
|-
|-
| 1971 || ? || ? || 1991 || ? || ?
| 1977 || 2,3% || 6.390
|-
|-
| 1972 || ? || ? || 1992 || ? || ?
| 1978 || 2,3% || 7.082
|-
|-
| 1973 || ? || ? || 1993 || ? || ?
| 1979 || 2,2% || 7.525
|-
|-
| 1974 || ? || ? || 1994 || ? || ?
| 1980 || 2,6% || 9.545
|-
|-
| 1975 || ? || ? || 1995 || ? || ?
| 1981 || 2,6% || 10.612
|-
|-
| 1976 || 2,2% || 5.910 || 1996 || 1,7% || 17.012,6
| 1982 || 2,5% || 11.836
|-
|-
| 1977 || 2,3% || 6.390 || 1997 || 1,7% || 17.615,1
| 1983 || 2,5% || 12.783
|-
|-
| 1978 || 2,3% || 7.082 || 1998 || 1,6% || 18.221,4
| 1984 || 2,3% || 13.163
|-
|-
| 1979 || 2,2% || 7.525 || 1999 || 1,4% || 17.384,9
| 1985 || 2,2% || 13.355
|-
|-
| 1980 || 2,6% || 9.545 || 2000 || 1,4% || 17.496,5
| 1986 || 2,0% || 13.142
|-
|-
| 1981 || 2,6% || 10.612 || 2001 || 1,4% || 18.310,4
| 1987 || 2,1% || 14.443
|-
|-
| 1982 || 2,5% || 11.836 || 2002 || 1,4% || 18.665,9
| 1988 || 2,2% || 15.800
|-
|-
| 1983 || 2,5% || 12.783 || 2003 || 1,4% || 18.857,9
| 1989 || 2,1% || 15.767
|-
|-
| 1990-1995 ||''Data mangler''||''Data mangler''
⚫
| 1984 || 2,3% || 13.163 || 2004 || 1,4% || 19.841,3
|-
| 1996 || 1,7% || 17.012,6
|-
|-
| 1985 || 2,2% || 13.355 || 2005 || 1,3% || 19.066,8
| 1997 || 1,7% || 17.615,1
|-
|-
| 1986 || 2,0% || 13.142 || 2006 || 1,3% || 21.221,9
| 1998 || 1,6% || 18.221,4
|-
| 1999 || 1,4% || 17.384,9
|-
|-
| 1987 || 2,1% || 14.443 || 2007 || 1,2% (forv.) || 19.178,6
| 2000 || 1,4% || 17.496,5
|-
|-
| 1988 || 2,2% || 15.800 || 2008 || - || -
| 2001 || 1,4% || 18.310,4
|-
|-
| 1989 || 2,1% || 15.767 || 2009 || - || -
| 2002 || 1,4% || 18.665,9
|-
| 2003 || 1,4% || 18.857,9
|-
⚫
| 2004 || 1,4% || 19.841,3
|-
| 2005 || 1,3% || 19.066,8
|-
| 2006 || 1,3% || 21.221,9
|-
| 2007 || 1,2% (forv.) || 19.178,6
|-
| 2008-2011 ||''Data mangler''||''Data mangler''
|-
| 2012 || || 23.285,5
|-
| 2013 || || 22.222,8
|-
| 2014 || || 22.484,7

|}
|}


Versionen fra 18. aug. 2014, 09:04

For det generelle begreb se forsvar og militær.
Forsvaret
Værn Hæren (HRN)
Søværnet (SVN)
Flyvevåbnet (FLV)
Hjemmeværnet (HJV)
Hovedkvarter Kuglegården
Lederskab
Øverstbefalende Dronning Margrethe II
Forsvarsminister Nicolai Wammen (Socialdemokraterne)
Forsvarschef General Peter Bartram[1]
Militærstyrke
Militæralder 18-49 år
Værnepligt Ja
Til rådighed
for militærtjeneste		 1.088.751, alder 18-49 år (2011)
Egnet for
militærtjeneste		 955.168 (2005), alder 18-49 år (2011)
Personer, som når
militæralder pr. år		 38.104[2] (2011)
Aktive styrker 24.509 (inkl. 2.021 værnepligtige)[3] (nr. 62[5])
Reservestyrker 12.000 + 51.000 frivillige i Hjemmeværnet
Udstationerede styrker 1.300[4]
Økonomi
Budget 20.942,5 mio. kr. (2011)[3]
Procent af BNP 1,4%

Forsvaret er Kongeriget Danmarks væbnede styrker, der har ansvaret for det militære forsvar af riget. Forsvarschefen er i kraft af sin rolle som chef for Forsvarskommandoen øverstkommanderende, selv om den opgave de jure tilfalder Dronningen. Forsvaret er organiseret som en enhed under Forsvarsministeriet, der varetager den politiske og bevillingsmæssige styring af Forsvaret. Det er dog Folketinget, der udstikker rammerne for Forsvarets opgaver og økonomi. Siden 1988 er det sket gennem indgåelse af fireårige forsvarsforlig, der nyder bred politisk opbakning. Det samlede budget for Forsvaret andrager ca. 21 mia. kr. (2011), svarende til 1,4% af bruttonationalproduktet (2011). Der er værnepligt for mænd i Danmark, og lige under 1 mio. danske mænd mellem 18 og 49 år er til rådighed for Forsvaret i tilfælde af krig. Aktuelt beskæftiger Forsvaret ca. 24.000 ansatte.

Forsvaret omfatter følgende fire værn:

Ifølge forsvarsloven er Forsvarets formål at bidrage til at fremme fred og sikkerhed ved at forebygge konflikter og krig, hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden under hensyntagen til menneskerettighederne.[kilde mangler] Det sker gennem en aktiv deltagelse i NATO-samarbejdet i form af konfliktforebyggelse, krisestyring samt forsvar af alliancens område. Forsvaret skal også deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver, dialog og samarbejde med lande uden for NATO med særlig vægt på Central- og Østeuropa. Kun i enkelte tilfælde – med Irakkrigen som det seneste – har Danmark deltaget i internationale operationer uden NATO-mandat.

Historisk har Danmark forholdt sig neutral under 1. verdenskrig og i begyndelsen af 2. verdenskrig, men efter verdenskrigene nåede man til en erkendelse af, at det ikke alene var en sikkerhed for landet. Efter den kolde krigs ophør har det danske forsvar ikke længere fokus på at være territorialforsvar, men har i stedet styrket sin fredsbevarende indsats.[kilde mangler]

Økonomi

Det danske forsvars budget er på ca. 21 mia. og er dermed det femtestørste budget i staten; væsentligt mindre end Socialministeriet (ca. 110 mia. kr.), Beskæftigelsesministeriet (ca. 67 mia. kr.), Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ca. 66 mia. kr.) samt Undervisningsministeriet (ca. 33 mia. kr.). Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder bruger mellem 1% og 5% af forsvarsbudgetet. Ca. 95% af udgifterne går til driften af de militære styrker og hjemmeværnet, heraf går ca. 50-53% af udgifterne til løn, ca. 14-21% til nyindkøb, 2-8% til nybygninger af større skibe, bygninger, projekter og infrastruktur og ca. 24-27% til andre poster, herunder materialeindkøb, lejeudgifter, vedligehold, ydelser og skatter. De sidste 5% er udgifter til Danmarks medlemskab af NATO, Farvandsvæsenet, Beredskabsstyrelsen og Militærnægteradministrationen.

Historisk oversigt over det samle forsvarsbudget[6][7] [8]

År Procentdel af BNP Samlede udgifter
(Forsvarsministeriet)
i mio. DKK
1976 2,2% 5.910
1977 2,3% 6.390
1978 2,3% 7.082
1979 2,2% 7.525
1980 2,6% 9.545
1981 2,6% 10.612
1982 2,5% 11.836
1983 2,5% 12.783
1984 2,3% 13.163
1985 2,2% 13.355
1986 2,0% 13.142
1987 2,1% 14.443
1988 2,2% 15.800
1989 2,1% 15.767
1990-1995 Data mangler Data mangler
1996 1,7% 17.012,6
1997 1,7% 17.615,1
1998 1,6% 18.221,4
1999 1,4% 17.384,9
2000 1,4% 17.496,5
2001 1,4% 18.310,4
2002 1,4% 18.665,9
2003 1,4% 18.857,9
2004 1,4% 19.841,3
2005 1,3% 19.066,8
2006 1,3% 21.221,9
2007 1,2% (forv.) 19.178,6
2008-2011 Data mangler Data mangler
2012 23.285,5
2013 22.222,8
2014 22.484,7

Organisation

I organisationsskemaerne nedenfor er kun de militære dele af Danmarks forsvar medtaget.


Forsvarsministeriet
 
 
 
 
   
 
   
 
   
Forsvarets Efterretningstjeneste Forsvarskommandoen (Forsvarschefen og Forsvarsstaben) Hjemmeværnet Forsvarets Bygningstjeneste

Internationale engagementer efter 2. verdenskrig

Hæren


Søværnet


Flyvevåbnet


Hjemmeværnet

  • Personbeskyttelsesdetachement Bashra, Irak (2006) - hovedsageligt SSR
  • Personbeskyttelsesdetachement Baghdad, Irak (2007)
  • Bevogtningsdelingen, Helmand, Afghanistan (2009-2011)
  • Bevogtningsdelingen, Kosovo (2011-2013)
  • Rådgivningshold til landbrug, Helmand, Afghanistan (2013-2014)
  • Instruktører - Operation Inherent Resolve, Irak (2016-2017)
  • Bevogtningsdelingen, Mali (2017)


Se også

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ Ny Forsvarschef 2012-3-20
  2. ^ Statistiske oplysninger oktober 2012
  3. ^ a b Forsvarskommandoen: Årsrapport 2011
  4. ^ Antal udsendte ved de danske enheder i udlandet
  5. ^ globalfirepower.com
  6. ^ Finanslove 1996 til 2006
  7. ^ Danmarks Statistik (1976-1989)
  8. ^ Forsvarsministeriet: Ministerområdets økonomi
  9. ^ Officiel afslutning på den danske indsats i Afghanistan
  10. ^ a b c Det Maritime Danmark: Søværnets korvetter sendes på pension
  11. ^ a b c d e natmus.dk Flåden efter 1945
  12. ^ folketinget.dk: Notat vedr. bearbejdning af erfaringer fra den danske deltagelse i Kosovo-konflikten
  13. ^ THETIS i FN World Food Programme - Efterskrift
  14. ^ forsvaret.dk Danmark overgiver ledelsen af TF150 til Tyskland
  15. ^ Søværnets Taktiske Stab skal lede international flådestyrke
  16. ^ ABSALON sejler til Afrikas Horn
  17. ^ ABSALON genindtræder i dag i NATO’s antipiraterioperation
  18. ^ Forsvaret.dk: Fregatten Iver Huitfeldt på vej mod Adenbugten
  19. ^ Forsvaret.dk: Skiftedag i operation ud for Syrien
  20. ^ fmn.dk: Dansk skibsbidrag har afhentet kemiske stoffer fra Libyen
  21. ^ Afsnit "S-55 i Congo" s. 101-112 i Alex Schou Jensen: "Sikorsky & Eskadrille 722", 2009, Veterania, ISBN 978-87-89792-55-2
  22. ^ a b Side 5 i Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden forsvaret.dk, 2006
  23. ^ FTK: Helikoptere på sidste mission i Irak
  24. ^ Forsvaret.dk: Fennec flyves til Afghanistan
  25. ^ HOK: Om ISAF
  26. ^ Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret.dk d. 31. oktober 2011
  27. ^ forceweekly: 14 dage mere med operation Ocean Shield
  28. ^ forsvaret.dk: Pirater får ikke frit spil
  29. ^ Forsvaret.dk: Klar til indsats i Mali
  30. ^ Politiken (26. september 2014). "Thorning bekræfter: Danske kampfly skal bombe i Irak".
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Forsvaret&oldid=7741459"