Blødersagen: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 22. aug. 2014, 01:26

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Blødersagen er betegnelse for en tragisk sag fra 1980'erne, hvor 90 blødere (med sygdommen hæmofili) blev smittet med HIV-virus som følge af at de livsnødvendige blodpræparater de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde undervejs forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere screenet og varmebehandlet blod, der var fri for HIV-virus.

Bløderne søgte at anlægge en sag ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret, men sagen nåede at blive udsat hele 30 gange i perioden fra 1978 indtil den tog sin begyndelse i Østre Landsret i 1984.

Sagens konsekvenser kunne blive meget omfattende, såfremt de involverede medicinalfirmaer, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeren Britta Schall Holberg blev dømt ansvarlige. Ud fra sagens umiddelbare kendsgerninger var det vanskeligt at fastlægge et ansvar. Det var vanskelig at bevise, at den nødvendig viden var til stede så smitten kunne have været undgået. Samtidig forekom visse handlinger hos myndighederne at udtrykke et væsentlig omfang af administrativ forsømmelighed, hvilket ikke mindst pressen borede meget i undervejs. Retssagens endelige udfald blev, at de involverede myndigheder og medicinalfabrikker blev frikendt for stort set alle anklager, men der faldt dog en del påtaler sted i forbindelse med domsafgørelserne, ligesom enkelte anklager ikke kunne totalt afvises.

Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat, som kompensation for den smitte de havde været udsat for. Ligeledes gav folketinget en officiel beklagelse.

Eksterne henvisninger

@@ Linje 4: / Linje 4: @@
 Bløderne søgte at anlægge en sag ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret, men sagen nåede at blive udsat hele 30 gange i perioden fra [[1978]] indtil den tog sin begyndelse i [[Østre Landsret]] i [[1984]].
-Sagens konsekvenser kunne blive meget omfattende, såfremt de involverede [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Sundhedsministeren]] blev dømt ansvarlige. Ud fra sagens umiddelbare kendsgerninger var det vanskeligt at fastlægge et ansvar. Det var vanskelig at bevise, at den nødvendig viden var til stede så smitten kunne have været undgået. Samtidig forekom visse handlinger hos myndighederne at udtrykke et væsentlig omfang af administrativ forsømmelighed, hvilket ikke mindst [[massemedier|pressen]] borede meget i undervejs. [[Retssag]]ens endelige udfald blev, at de involverede myndigheder og medicinalfabrikker blev frikendt for stort set alle anklager, men der faldt dog en del påtaler sted i forbindelse med domsafgørelserne, ligesom enkelte anklager ikke kunne totalt afvises.
+Sagens konsekvenser kunne blive meget omfattende, såfremt de involverede [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Sundhedsminister]]en [[Britta Schall Holberg]] blev dømt ansvarlige. Ud fra sagens umiddelbare kendsgerninger var det vanskeligt at fastlægge et ansvar. Det var vanskelig at bevise, at den nødvendig viden var til stede så smitten kunne have været undgået. Samtidig forekom visse handlinger hos myndighederne at udtrykke et væsentlig omfang af administrativ forsømmelighed, hvilket ikke mindst [[massemedier|pressen]] borede meget i undervejs. [[Retssag]]ens endelige udfald blev, at de involverede myndigheder og medicinalfabrikker blev frikendt for stort set alle anklager, men der faldt dog en del påtaler sted i forbindelse med domsafgørelserne, ligesom enkelte anklager ikke kunne totalt afvises.
 Bløderne fik tilkendt en godtgørelse fra den danske stat, som kompensation for den smitte de havde været udsat for. Ligeledes gav [[folketinget]] en officiel beklagelse.