Republikken Sakha (Jakutien): Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) m →Geografi: rettet intern henvisning |
PerV (diskussion | bidrag) m →Geografi: ex Nordenskiölds hav, vi omskriver vel ikke ttil et navn, der senest var brug i 1935? |
||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
== Geografi == |
== Geografi == |
||
Sacha strækker sig til [[Henrietta (ø)|Henrietta]]øerne mod nord og grænser til [[Laptevhavet |
Sacha strækker sig til [[Henrietta (ø)|Henrietta]]øerne mod nord og grænser til [[Laptevhavet]] og det [[Østsibiriske hav]] i [[Nordishavet|Nordlige ishav]]. Disse have er de koldeste og isrigeste have i hele den nordlige hemisfære og er tilfrosne ni–ti måneder i året. De [[Nysibiriske øer]] hører under republikken. |
||
Sacha kan inddeles i tre vegetationsbælter: omtrent 40 % af Sacha ligger nord for [[den nordlige polarcirkel]] og præges af [[permafrost]], som kraftigt influerer på regionens økologi og begrænser skov til den sydlige region. Arktisk og subarktisk [[tundra]] kendetegner mellemregionen, og der vokser [[lav]] og [[mos]] i mængde, hvilke fungerer som græsningsområder for [[ren]]. I den sydlige del af tundrabæltet vokser lave [[sibirisk fyr|sibiriske fyrretræer]] og [[lærk]]etræer langs med floderne. Syd for tundraregionen findes den store [[taiga]]region. Taigaskov dækker omkring 47 % af Sacha, og næsten 90 % heraf er lærketræ. |
Sacha kan inddeles i tre vegetationsbælter: omtrent 40 % af Sacha ligger nord for [[den nordlige polarcirkel]] og præges af [[permafrost]], som kraftigt influerer på regionens økologi og begrænser skov til den sydlige region. Arktisk og subarktisk [[tundra]] kendetegner mellemregionen, og der vokser [[lav]] og [[mos]] i mængde, hvilke fungerer som græsningsområder for [[ren]]. I den sydlige del af tundrabæltet vokser lave [[sibirisk fyr|sibiriske fyrretræer]] og [[lærk]]etræer langs med floderne. Syd for tundraregionen findes den store [[taiga]]region. Taigaskov dækker omkring 47 % af Sacha, og næsten 90 % heraf er lærketræ. |
||
Versionen fra 24. aug. 2014, 10:45
| Republikken Sakha Республика Саха (Якутия) Саха Республиката | |||
| Republik | |||
|
|||
| Land |  Rusland
| ||
|---|---|---|---|
| Føderalt distrikt | Fjernøstlige | ||
| Økonomisk region | Fjernøstlige | ||
| Officielle sprog | russisk og jakutisk | ||
| Hovedstad | Jakutsk | ||
| Areal | 3.103.200 km² (nr. 1) | ||
| Indbyggertal | 949.280 (nr. 57) | ||
| Grundlagt | 27. april 1922 | ||
| Lovgivende forsamling | Statforsamlingen (Il Tumen) | ||
| - Præsident | Jegor Borisov | ||
| Tidszone | UTC+9/+10/+11 | ||
 Republikken Sakhas placering i Rusland
| |||
| Hjemmeside: www.sakha.gov.ru | |||
.png)
Republikken Sakha (tidligere Jakutien) (russisk: Республика Саха (Якутия), tr. Respublika Sakha (Jakutija)) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation. Republikken grænser til Tjukotskij autonome okrug, Magadan oblast og Khabarovsk kraj i øst, Amur oblast, Zabajkalskij kraj og Irkutsk oblast i syd og Krasnojarsk kraj i vest. Sakha er med sine 3.103.200 km² den største undernationale administrative enhed i verden.
Geografi
Sacha strækker sig til Henriettaøerne mod nord og grænser til Laptevhavet og det Østsibiriske hav i Nordlige ishav. Disse have er de koldeste og isrigeste have i hele den nordlige hemisfære og er tilfrosne ni–ti måneder i året. De Nysibiriske øer hører under republikken.
Sacha kan inddeles i tre vegetationsbælter: omtrent 40 % af Sacha ligger nord for den nordlige polarcirkel og præges af permafrost, som kraftigt influerer på regionens økologi og begrænser skov til den sydlige region. Arktisk og subarktisk tundra kendetegner mellemregionen, og der vokser lav og mos i mængde, hvilke fungerer som græsningsområder for ren. I den sydlige del af tundrabæltet vokser lave sibiriske fyrretræer og lærketræer langs med floderne. Syd for tundraregionen findes den store taigaregion. Taigaskov dækker omkring 47 % af Sacha, og næsten 90 % heraf er lærketræ.
Historie
Jakuterne eller Sachafolket ankom i 1200-tallet til nutidens Sacha fra Centralasien. Sachafolket er ett heterogent folk af mongolsk og tyrkisk oprindelse. De underkuede det jæger–samler-folk, som allerede tidligere boede på stedet og begyndte at kalde sig selv Sacha, efter Sachastan, en historisk stat i Persien.
Evenkerne kaldte Sacha "Jako", og det var det navn, som russerne begyndte at anvende, da de ankom til regionen i starten af 1600-tallet. Tygyn, en changalasskij-jakutsk konge, gav russerne områder til en bosættelse og indgik en militær pagt med dem, som indebar krig mod rebeller blandt den oprindelige befolkning i hele Nordøstasien. Kong Kull af mengelerchangalastar-jakuterne indledde en sammensværgelse mod Sacha ved at lade sin slægtning Tygyn indgå i pagten med russerne.
Byen Jakutsk grundlagdes under navnet Lenskij Ostrog af kosakken Pjotr Beketov den 25. september 1632. I 1638 oprettede den russiske regering en administrativ enhed med centrum i Lenskij Ostrog.
Russerne etablerede flere landbrug i floden Lenas afstrømningsområde. De religiøse grupper, som sendtes i eksil til Sacha under anden halvdel af 1800-tallet, begyndte at dyrke hvede, havre og kartofler. Pelshandelen gav indkomster. Industri og transport blev udviklet hen imod slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af den sovjetiske periode. Dette var tillige begyndelsen på minedrift i området. De første dampskibe blev også taget i brug i området.
Den 27. april 1922 blev Jakutien en autonom sovjetrepublik, og efter Sovjetunionens sammenbrud anerkendtes Sacha som delrepublik under russisk jurisdiktion.
Eksterne henvisninger
- Martin W. Lewis: "The Yakut (Sakha) Under Tsarist Rule: Subordinate Partners in Empire?" (hentet 22.02.2014)
- Martin W. Lewis: "The Yakut Under Soviet Rule" (hentet 22.02.2014)
- Martin W. Lewis: "Sakha (Yakutia) Since the Fall of the Soviet Union" (hentet 22.02.2014)
- Martin W. Lewis: "Introduction to Yakutia (Sakha)—and Russia’s Grandiose Plans for the Region" (hentet 22.02.2014)
