Nineve: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
ændret en forvrøvlet forklaring til klart sprog
m Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.
Linje 14: Linje 14:


[[Kategori:Mesopotamien]]
[[Kategori:Mesopotamien]]

{{Link FA|fr}}

Versionen fra 8. sep. 2014, 21:34

Bronzeløve fra Ninive.

Ninive var en af de vigtigste byer i oldtidens Mellemøsten og var ved flere lejligheder hovedstad i Assyrien. Byen lå ved floden Tigris.

Pladsen hvor den lå er i dag en vigtig historisk og arkæologisk lokalitet ved Tigris. Byens ruiner befinder sig hovedsageligt på to høje kaldet Kuyundjik og Nebi Yunus. På den anden side af floden ligger den nuværende by Mosul i Irak.

Byen omtales på et tidligt tidspunkt (ca 1800 f. Kr) som en by med et vigtigt tilbedelsessted for Ishtar. Ifølge den antikke tradition blev den grundlagt af Ninus. Den spillede en mindre rolle i en lang periode, men de assyriske konger i de senere perioder begyndte efterhånden at udbygge den. Sankerib gjorde den til hovedstad omkring 700 f.Kr. Byen blev til sidst totalt raseret, da kongerne Nabopolassar af Babylonien og Kyaxares af Medien erobrede området i slutningen af 600-tallet f.Kr. Ninive såvel som flere andre assyriske byer blev totalt lagt i ruiner.

Byen må i sin storhedstid have været en af de største og mest imponerende i området; den havde over 100 000 indbyggere. Murens omkreds var på ca. 12 km. Byen havde store paladser og templer som var nogle af de største og prægtigste bygningsværker i hele verden på den tid. Bygningerne havde store sale med statuer, relieffer og indskrifter, som beskrev kongernes bedrifter. I byen var der templer for Ishtar og Nebo, og et stort bibliotek blev grundlagt på det sted af Assurbanipal med værker fra hele Mesopotamien. Ikke desto mindre blev Ninive også omtalt som "den blodige by" på grund af den grusomhed, som mange af byens konger gjorde sig skyldig i som herskere af Assyrien.

I Biblen

For nogle er Nineve måske mest kendt som den by, hvortil Gud, ifølge Jonas' bog i Det Gamle Testamente, sendte Jonas for at forkynde byens undergang hvis dens indbyggere ikke ændrede deres ugudelige opførsel. Ifølge Biblen omvendte byen sig, men 200 år senere var den gal igen, og denne gang blev byen lagt i ruiner.

Wikimedia Commons har medier relateret til: