LGBT+ Danmark: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt coord wd
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:LGBT
Linje 75: Linje 75:
[[Kategori:Foreninger fra Danmark]]
[[Kategori:Foreninger fra Danmark]]
[[Kategori:Etableret i 1948]]
[[Kategori:Etableret i 1948]]
[[Kategori:LGBT]]
[[Kategori:LGBT|Danmark]]

Versionen fra 15. sep. 2014, 15:56

LGBT Danmark
Generelle informationer
Type Forening Rediger på Wikidata
Grundlagt 1948 Rediger på Wikidata
Medlemsblad Panbladet
Eksterne henvisninger
LGBT Danmarks hjemmeside
CVR-nummer 23072513 Rediger på Wikidata

LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er en interesseorganisation for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. LGBT er den internationale fællesbetegnelse for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Foreningen blev stiftet i 1948 som Kredsen af 1948, men ændrede navn i 1949 til Forbundet af 1948. Foreningen hed fra 1985 til 2009 Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Forbundet af 1948 (forkortet LBL).

LGBT Danmark har gennem størstedelen af sin eksistens alene været en interesseorganisation for bøsser og lesbiske, men har siden 2002 også specifikt omfattet biseksuelle og fra 2008 transpersoner.

Foreningens stifter og første formand var Axel Lundahl Madsen (senere Axgil), som var formand frem til 1952. Fra 1949 til 1952 udgav Forbundet af 1948 medlemsbladet Vennen, redigeret af Helmer Fogedgaard.

Foreningens formål er at arbejde for bøssers, lesbiskes, biseksuelles og transpersoners politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsmæssige ligestilling på alle niveauer i samfundet. LGBT Danmark søger at modvirke diskrimination og at fungere som decideret interesseorganisation ved at forsøge at påvirke lovgiverne, f.eks. på områder som vielser, adoption, kunstig befrugtning af lesbiske og transpersoners rettigheder.

Foreningen udgiver magasinet Panbladet fire gange om året. Det er verdens ældste LGBT-blad, dog var udgivelsen indstillet i perioden december 2007-juli 2009. Nu eksisterer netudgaven panbladet.dk[1]

Foreningen rummer også et bibliotek, som blev oprettet i 1979 og har været åbent for offentligheden siden 1983. Biblioteket er åbent for alle, dog er udlån af materialer forbeholdt foreningens medlemmer.

LGBT Ungdom

LGBT Ungdom er en politisk, rådgivende, kulturel og social afdeling under LGBT Danmark, for unge under 25 år, der er tiltrukket af sit eget køn, eller har en kønsidentitet, der skiller sig ud fra normen. LGBT Ungdom er en interesseafdeling og dækker hele landet. Foreningens formål er, at arbejde for en politisk, social, kulturel og arbejdsmarkedsmæssig ligestilling på alle niveauer i samfundet for unge mennesker, der er tiltrukket af deres eget køn eller unge med en kønsidentitet, der skiller sig ud fra normen.

LGBT Ungdom tilbyder bl.a. rådgivning til unge, som er i tvivl om deres seksualitet, herunder en ungdomstelefon-service og en brevkasse.

Forpersoner gennem tiderne

LBL på København pride i 2009.
  • 1948-1952: Axel Axgil
  • 1952-1954: Peter Balle
  • 1954-1958: Holger Bramlev
  • 1958-1970: Erik Jensen
  • 1970: Steen Jensen
  • 1970-1978: Per Kleis Bønnelycke
  • 1978-1986: Henning Jørgensen
  • 1986-1989: Bruno Pedersen
  • 1989-1994: Else Slange
  • 1994: Susan Peters
  • 1994: Søren Baatrup
  • 1994-1998: Søren Laursen
  • 1998-2002: Bent Hansen
  • 2002-2005: Peter Andersen
  • 2005-2007: Mikael Boe Larsen
  • 2007: Patricia Duch (konstitueret)
  • 2007-2008: Maren Granlien (konstitueret)
  • 2008: Kristoffer Petterson
  • 2008-2011: Hans Christian Seidelin
  • 2011-2014: Vivi Jelstrup
  • 2014-: Søren Laursen

Kilder/henvisninger

Eksterne henvisninger

Se også

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
LGBTSpire
Denne artikel om LGBT er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 55°40′41″N 12°34′24″Ø / 55.6781°N 12.5733°Ø / 55.6781; 12.5733