Forskel mellem versioner af "Karelen (landskab)"

Spring til navigation Spring til søgning
27.172 bytes fjernet ,  for 6 år siden
skåret historisk afsnit ud
m (Rmir2 flyttede siden Karelen til Karelen (landskab): præciseret navn)
(skåret historisk afsnit ud)
 
== Historie ==
{{uddybende|Karelens historie}}
 
I historisk tid har Karelen været et omstridt område, ikke mindst den sydlige del. Særligt Sverige og Rusland har igennem århundreder ført utallige kampe om området. I 1900-tallet forsøgte Finland - efter at være blevet en selvstændig stat - at indlemme Karelen i sin stat men forgæves. For befolkningen betød de ustandselige krige store lidelser, og store grupper af karelere måtte enten flygte eller blev deporteret til andre egne.
Karelen blev tidligt et omtvistet område for Sverige og Novgorod, siden Rusland. [[Republikken Novgorod]] regnede Karelen blandt sine besiddelser, og det var først i 1293, at den sydvestre del af landskabet takket være [[Tyrgils Knutsson]] lagdes under Sverige. Gennem [[Nöteborg-traktaten|freden i Nöteborg]] 1323 blev til Sverige formelt afstået landet vest for en grænselinje trukket fra [[Sestra|Systerbäck]] til [[Saijokis]] udmunding i [[Vuoksen]] og derfra til det sydlige Saima. [[Vyborg]] blev hovedstad i det svenske område. Men størstedelen af landskabet forblev under Novgorod, og dets befolkning antog med tiden alment den græsk-ortodokse lære. Hovedkraften bag det græsk-ortodokse missionsarbejde blev klostrene [[Valamo]], som angives at være grundlagt år 992, og [[Konevits]], anlagt år 1393, begge i Ladoga. [[Kexholm]], hvor der allerede i hedningetiden synes at have været befæstninger, var såvel i militær som i administrativ henseende centrum. I egnene omkring Ladoga var en talrigere befolkning bofast, mens derimod det nordlige Karelen var næsten ganske øde og alene besøgtes i forbindelse med jagt og fiskeri eller tilfældigt [[svedjebrug]].<ref name=autogeneret3>Nordisk Familjebok (1884)</ref>
=== Hærget af krige ===
 
Under de følgende århundreder var Karelen skuepladsen for vilde grænsefejder mellem Sverige og Novgorod, senere Moskva. Der rasede den såkaldte store russiske krig (1495–1497), efter hvis afslutning, med rimkrønikens udtryk, i Karelen og [[Savolax]] fandtes hverken hund, hane eller ko. Af mindre betydning var Gustaf Vasas 2-årige krig med Rusland 1555–1557. Derimod blev den krig, som udbrød i begyndelsen af Johan 3.s regering, i 1570, skæbnesvanger for Karelen, som hjemsøgtes af uophørlige plyndringstog. Ved [[freden i Teusina]] 1595 fastsattes, med traktaten af 1323 såsom grundlag, grænsen mellem Sverige og Rusland nærmere. Under [[Gustaf 2. Adolf]]s russiske krig erobredes Kexholm 1611 af [[Jakob de la Gardie]] og Arvid Vildeman, og ved [[freden i Stolbova]] 1617 tilfaldt hele det russiske område Sverige.<ref name=autogeneret3 />
 
=== Svensk overhøjhed ===
 
Det for Sverige nyvundne område blev under navn af [[Kexholms län]] stillet under ledelse af statholderen i Kexholm, senere under generalguvernøren i [[Narva]]. Det ansås endnu at ligge uden for Finlands område, hvorfor dets indbyggere i almindelighed ikke havde ret til repræsentation ved de svenske rigsdage. Den svenske styrelse behandlede ikke den nyerhvervede provins med den forsigtighed og varsomhed, som havde været fornøden. Den halvt militære forvaltning, den slappe retsudøvelse og embedsmændenes tøjlesløse afpresninger øgede uafladeligt indbyggernes utilfredshed. Ikke mindre vanskeligheder bevirkede de religiøse forhold. Regeringens forsøg på at omvende befolkningen til lutheranismen strandede, hvorfor den såkaldte "gamla" tro fortsat var herskende, lige til de gamle indbyggere ved [[Karl 10.s russiske krig]], 1656–1658, blev tvungne til at udvandre og blev erstattet med lutheranske nybyggere fra det vestre Finland. Siden da fandtes græsk-ortodokse bekendere kun i de østligste sogne. Under [[Dronning Kristina]]s regering blev området forlenet til mægtige adelsmænd, hvis forleninger først ved [[Karl 11.]]s reduktion vendte tilbage til kronen.<ref name=autogeneret3 />
 
=== Under russisk styre ===
 
[[Fil:Altfinnland-sv.png|thumb|right|260px|Vyborgs guvernement, afstået til Rusland i 1721 (grønt) og 1743 (gult) og genforenet med Finland i 1811]]
[[Fil:Coat of arms of historical province of Karelia in Finland.png|left|thumb|100px|Finske Karelens våben]]
[[Fil:Coat of Arms of Republic of Karelia.svg|left|thumb|100px|Russiske Karelens våben]]
 
Ved den store nordiske krig (1700–1721) indtrådte en ny omvæltning i landskabets förhold, i det størstedelen af det sydlige Karelen med byerne Vyborg, Kexholm og Sordavala ved [[freden i Nystad]] 1721 blev afstået til Rusland, mens derimod det nordlige Karelen forblev svensk besiddelse. Den til Rusland afståede del, som udvidedes ved [[freden i Åbo]] 1743, benævntes "Gamla Finland".
 
Ved en amalgamering af svenske og russiske love og institutioner, befolkningens opblanding med russiske elementer og bortforlening af en stor del af jorden til russere fik forholdene et delvist russisk præg, her under var nedadgående udvikling i materiel og åndelig henseende mærkbar. Det spredt beboede og kun i ringe grad opdyrkede nordlige Karelen udgjorde efter freden i Nystad en del af Kymmenegårds län, hvis höfding (lensmand) først residerede i Fredrikshamn, men efter 1743 i Lovisa. Ved 1775 års lensregulering udskiltes svensk Karelen og det nordlige Savolax fra Kymmenegårds län og blev stillet under en egen höfding, bosat i Kuopio. Gamla Finland genforenedes først to år efter [[freden i Fredrikshamn]] ved manifest af den 11. (23) december 1811 med det øvrige Finland. Helt frem til slutningen af 1800-tallet mærkedes i Karelen visse sociale, administrative og sproglige ejendommeligheder, opkomne ved russisk indflydelse.<ref name=autogeneret3 />
 
=== Karelen i slutningen af 1800-tallet ===
 
[[Fil:Kem Harbor.jpg|thumb|250px|Havnen i byen [[Kem]] (år 1911)]]
 
Karelen var i slutningen af 1800-tallet delt mellem 2 län, Kuopio og Viborgs, det førstnævnte omfattende 25,800 km<sup>2</sup> og med 116.500 indbyggere i 1880, det andet 27.300 km<sup>2</sup> og med 231.000 indbyggere. Den til Kuopio län hørende del kaldtes sædvanligvis Norra Karelen, den til Viborgs län hørende Södra Karelen. I administrativ henseende hørte til Norra Karelen 3 härad (herreder): Pielisjärvi, Libelits och Ilomants, med 15 länsmansdistrikt (lensmandsdistrikter), til Södra Karelen häraden Salmis, Sordavala, Kronoborg, Kexholm, Äyräpää og Stranda samt delvis Jääskis og Kymmene, med i alt 28 länsmansdistrikt. I retsmæssig heseende lød Karelen under Vyborgs hofrätt. Til Norra Karelen hørte domsagorna Libelits, Kides, Ilomants och Pielisjärvi, med 14 tingslag (tingsteder); i Södra Karelen var domsagornas navne de samme som häradens, med 28 tingslag. I kirkelig henseende hørte Norra Karelen til Kuopio stift, omfattende Karelens øvre og nedre provstier med 19 forsamlinger, Södra Karelen til Borgå stift med prostierne Sordavala, Kronoborg, Kexholm, Mohla og Vyborg samt dele af Jääskis og Fredrikshamn, i alt 36 forsamlinger. Inden for landskabet fandtes omkring 37.000 græsk-ortodokse, fordelte på 17 forsamlinger, og i Vyborg fandtes en romersk-katolsk forsamling med 159 medlemmer. Inden for landskabet lå byerne Vyborg, Kexholm, Sordavala, som hørte til Vyborgs län, og Joensuu, som tilhørte Kuopio län, samt en köping (handelsplads), Nurmis, i Kuopio län.<ref>[http://runeberg.org/nfah/0136.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan; sp. 263-264]</ref>
 
Tiden prægedes af en omfattende emigration østpå som følge af bristende arbejdsmuligheder på hjembygden, og en ikke ringe del af den i kirkebøgerne optagne befolkning opholdt sig i Rusland.
 
Den vigtigste næringsgren var jordbruget, som dog stod på et primitivt standpunkt som følge af almuens ringe vilje og bristende kundskaber. Det urgamle svedjebrug, som bestod i at man nedbrænder skovene og såede i asken, var endnu så udbredt, at i visse sogne mere end halvdelen af den årlige kornavl kom herfra. Alle forsøg på at formå almuen at afstå derfra havde vist sig forgæves. Også klimaets strenghed og ofte indtræffende nattefrost bidrog til at forhindre jordbrugets fremgang. Storskiftet var sent blevet indført og var endnu i 1880'erne ikke overalt gennemført. I Vyborgs län indførtes under dette läns forening med Rusland donationssystemet, hvilket bragte bønderne i en slags livegenskab og berøvede dem vilje til en forbedret jordkultur. Efter, at donationsgodserne i 1880'erne var blevet opkøbte for statens regning, var vilkårene for reformer forbedrede. Jordudstykningen var drevet vidt, især i Södra Karelen. Foruden andre kornarter dyrkedes boghvede. Husdyrholdet var, især i de nordlige sogne Pielis, Nurmis og Juuga, inde i en fremgang. Karelerne lagde stor omsorg i behandlingen af deres heste. Heste blev udført i betydelige antal til Rusland, hvor de blev solgte til høje priser. Formansyrket var endnu i 1860'erne en lønnende næringsgren, men aftog derefter som følge af de bedrede transportforhold. Sløjdkundskaben var ringe, så at end ikke det egne behov for husgeråd og redskaber kunne opfyldes.
 
Fabriksvirksomhed blev befordret ved de forbedrede transportforhold i det, at fabrikkernes produkter nu uden afbrydelse helt fra Pielisjärvi gennem Saima kanal kunne befordres til den Finske bugt, og den sydlige del af länet med Helsingfors–Riihimäki–Petersborg jernbanen stod i forbindelse med Ruslands daværende hovedstad. Inden for Karelen fandtes 12 jernværker, ved hvilke der skete en bearbejdning altovervejende af myremalm, som skaffedes fra søer og kær (myremalmsbehandlingen omtales allerede i Kalevala.) Videre fandtes et betydeligt antal større og mindre savværker, glasværker, teglslagerier og lignende.<ref name=autogeneret3 />
 
=== Karelerne vågner ===
 
[[Fil:kem prokudin.jpg|thumb|250px|Indtryk fra [[Kem]] i 1916, foto ved S. Prokudin-Gorski.]]
 
Efter, at en national folkebevægelse på ny blev vækket til live under den første russiske revolution og denne bevægelse takket være russiske voldstiltag inden for kort tid blev undertrykt, indtrådte i Østkarelen (Fjernkarelen, {{lang-sv|Fjärr-Karelen}}) en længere periode med voldsom folkelig undertrykkelse. Først efter den russiske [[martsrevolution]] 1917 opstod en ny bevægelse med formål at frigøre Østkarelen fra Rusland. På et repræsentantmøde i Uhtua 12.–14. juli 1917 godkendtes et forslag til egen autonomi, men på et nyt møde den [[27. januar]] [[1918]] i [[Uhtua]] og senere på andre steder besluttede karelerne i Viena for sig selv en tilslutning til Finland. Under foråret og sommeren 1918 gjorde sig samme bevægelse gældende i de fleste sogne i Aunus (Olonets). Som følge af begæringer om hjælp afsendtes allerede under frihedskrigen hjælpetropper fra Finland og Storbritanien til Karelen for at fordrive bolsjevikkerne. Den [[Storbritannien|britiske]] 6. [[Royal Navy#Royal Marines|Royal Marines]] bataljon angreb den 28. august 1918 bolsjevikiske tropper i landsbyen Koikori som en del af en bred offensiv i Østkarelen for at sikre den britiske tilbagetrækning til Murmansk.<ref>Clifford Kinvig: ''Churchill's Crusade: The British Invasion of Russia 1918–1920'', London 2006, ISBN 1-85285-477-4, s. 259–262, {{en sprog}}</ref> Imidlertid blev oprørsstyrkerne og den [[Finske jägertropper|finske invasionshær]] i oktober 1918 tvunget til at vende tilbage til Finland, og Østkarelen besattes af engelske tropper.
 
=== Aunus-ekspeditionen ===
 
{{uddybende|Aunus-ekspeditionen}}
 
I Aunus opflammede frihedsbevægelsen på ny i foråret 1919. For at understøtte den overskred på anmodning fra karelerne frivillige finske tropper den 21. april 1919 grænsen og nåede på kort tid frem til [[Svir]]. En del af disse tropper nåede tillige til nærheden af [[Petrozavodsk]]. En midlertidig regering tog magten i [[Olonets|Aunus]], og den 5.–7. juni besluttede repræsentanter for Aunus’ kommuner at træde ud af Rusland og tilslutte sig Finland. På grund af mangelfuld støtte fra Finland samt dårlig bevæbning måtte troperne efterhånden vige for overlegne russiske styrker, og efter et større nederlag i juni skete en retræte til Finland, hvor flere tusinde flygtninge reddede sig fra den russiske sovjetregerings repressalier. Samme sommer erklærede 9 kommuner i [[Viena]] sig uafhængige af Sovjetunionen, men i foråret 1920 efter den nordrussiske kontrarevolutionære regerings fald tog sovjetmyndighederne uden større kampe kontrollen, da hjælp fra Finland næsten helt og holdent udeblev. Kun [[Repola]] og [[Porajärvi]] kommuner, der tidligere havde proklameret deres tilslutning til Finland, blev, efter at den finske regering havde taget dem under sin beskyttelse, besatte af finske regeringstropper. Også disse kommuner rømmedes imidlertid 1920 efter freden i Dorpat (Tartu).
 
=== Sovjetkarelen oprettes ===
 
Ved et dekret af [[7. juni]] [[1920]] oprettede den alrussiske eksekutivkomité den "[[Karelske Arbejderkommune]]" ({{lang-ru|Karelskaja trudovaja kommuna}}). Ved fredsaftalen i Dorpat den [[14. oktober]] [[1920]] mellem Finland og Sovjetunionen lovede sovjetregeringen for Østkarelens karelske befolkning, som skulle nyde national selvbestemmelsesret, en omfattende autonomi. Den karelske arbejderkommune blev omdannet til den autonom karelsk socialistisk sovjetrepublik ([[Karelske ASSR]]) den [[25. juli]] [[1923]], som en del af [[Sovjetunionen|Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker]]. Da sovjetstyret imidlertid sveg sine løfter og styret blev hårdere, opstod i november 1921 en antisojettisk folkerejsning i Østkarelen. Frivillige tropper fra Finland invaderede Sovjetunionen, men i foråret 1922 blev disse tillige med de karelske oprørere slået tilbage af [[Den Røde Hær]] og vende tilbage til Finland sammen med omkring 10.000 karelske oprørere.
 
Allerede 1921 vendte Finlands regering sig til [[Folkeforbundet]] for at udvirke dettes bistand til sikringen af de til Østkarelen i Dorpat lovede rettigheder. For virkeliggørelsen af disse rettigheder og især af selvbestemmelsesretten arbejdede frem for alt den i Finland sig opholdende landflygtige østkarelske regering repræsenteret af den karelske udlandsdelegation. Men selv efter langvarige forhandlinger gennem flere år kom der intet ud af disse bestræbelser.<ref>Nordisk Familjebok (1924)</ref>
 
=== Kampen om Karelen under 2. verdenskrig ===
 
{{uddybende|Fortsættelseskrigen|Finlands erobring af Østkarelen (1941)|Vyborg–Petrozavodsk-offensiven}}
 
Under [[2. verdenskrig]] blev Karelen atter skueplads for voldsomme kampe. Da [[fredstraktaten i Moskva]] blev indgået som afslutning på [[vinterkrigen]] 1940 kom mere end halvdelen af Vestkarelen under Sovjetunionens kontrol og indlemmedes i [[Karelske ASSR]]. Omtrent 400.000 finner blev tvangsforflyttet til andre steder i Finland. Vinterkrigen og den sovjetiske ekspansion forårsagede stor bitterhed i Finland, som mistede sin da næststørste by, [[Vyborg]], sine industrier ved floden [[Vuoksen]], [[Saima kanal]] (nedre løb) som forbandt det centrale Finland med [[Finske Bugt]], adgang til fiskemulighederne i [[Ladoga]] samt gjorde en ottendedel af landets indbyggere til flygtninge uden mulighed for at vende tilbage.
 
Under [[fortsættelseskrigen]] indtog finnerne i samarbejde med [[Nazityskland]] atter de afståede områder og størstedelen af Østkarelen og holdt området i tre år. Landet administreredes af den Finske Militærforvaltning, som havde sæde i Petroskoi, og blandt virkningerne af den finske kontrol over området var en omfattende finsk sproglig og etnografisk forskning. Den Finske Militærforvaltning afskaffede under sin tid hele det kollektive kolchossystemet i Østkarelen og genindførte private landbrug. Skole- og retsvæsen blev omformet efter finsk forbillede. Administrationen blev forestået under ledelse af en rådgivende forsamling og udvalgte repræsentanter for den stedlige befolkning. Den samlede befolkning blev opgjort til blot hen ved 90.000 indbyggere, fortrinsvis kvinder, børn og unge samt oldinge. Størstedelen af befolkningen formodedes at være tvangsevakueret eller flygtet.<ref name=autogeneret2>Uibopuu, s. 152</ref>
 
I 1941 vedtog befolkningen i Karelen den [[20. juli]] [[1941]] på et møde i [[Vuokkiniemi]] en selvstændighedsproklamation, hvor man tilkendegav sit ønske om sammenslutning med Finland og appellerede til de magter, der skulle skabe et nyt Europa om hjælp. I udtalelsen, der blev underskrevet af den Karelske Frihedsbevægelses ledelse, hed det blandt andet:
:"''Den uretfærdighed og den bundløse ulykke, som Karelens folk under århundreder har måttet udstå, skal nu sones. Vi kræver vor frihed og vi fordrer, at sammen med vore finske brødre få mulighed for at opbygge et stærkt og livsdueligt finsk rige.''"<ref>Gadolin, s. 139</ref>
Men folkenes vilje og ønsker betød intet for krigens sejrherrer. Efter, at Finland havde måttet indgå en ny våbenstilstandsaftale med Sovjetunionen, specificeredes de nye grænser ved forhandlingerne i [[Paris]] i [[1947]].
 
=== Fra 2. verdenskrigs afslutning til Sovjetunionens sammenbrud ===
 
Karelske ASSR blev straks efter Vinterkrigens afslutning omdøbt til [[Karelsk-finske SSR]]. Republikkens formelt selvstændige stilling varede til [[1956]], hvor navnet atter ændredes til Karelske ASSR.
 
I [[1945]] blev hele det [[Karelske næs]] udskilt fra Karelen og indlemmet i [[Leningrad oblast]].<ref name=autogeneret2 />
 
=== Efter Sovjetunionens opløsning ===
 
[[Fil:Karelia today.png|right|thumb|225px|Kort over Karelen i dag. Som kortet antyder, er det en beskåret republik, der er tilbage.]]
 
Efter Sovjetunionens opløsning [[1991]] blev den Karelske ASSR omdannet til [[Karelen (republik)|Republikken Karelen]]. Tilhørsforholdet under Rusland forblev uændret.
 
Ifølge oplysninger i august [[2007]] skulle [[Boris Jeltsin]] i slutningen af 1991 skulle have tilbudt Finland at købe de dele af Karelen tilbage, som var blevet afstået under krigen, men den daværende præsident [[Mauno Koivisto]] takkede nej, da prisen angivelig var for høj!<ref>[http://www.svd.se/dynamiskt/utrikes/did_16701483.asp Svenska Dagbladet 15 augusti 2007: "Koivisto nobbade Karelenköp"]</ref>
 
== Områder af Karelen afståede af Finland efter 2. verdenskrig ==
 
Den grænse, som Karelen fik ved afslutningen af 2. verdenskrig, mindede om grænsen under [[Peter den Store]] fastsat ved [[Freden i Nystad]] i 1721 ved afslutningen af den [[Store Nordiske Krig]]. I forhold til grænsedragningen fra [[Freden i Tartu]] [[1920]], overlod Finland 39 landkommuner, köpingarna [[Björkö, Karelska näset|Björkö]] og [[Lahdenpohja]] samt byerne [[Kexholm]], [[Sordavala]] og [[Vyborg]].
 
De tilbageværende dele af Jääskis, Korpiselkä, Pälkjärvi, Säkkijärvi og Vahviala forenedes efter krigen med andre finske kommuner.
 
Af de tilbageværende dele af Karelen, det vil sige det, som blev tilbage af [[Vyborgs län]], dannedes [[Kymmene län]] (den del af Korpiselkä kommune, som blev tilbage i Finland, blev lagt til [[Kuopio län]]), som på sin side forenedes med [[Södra Finlands län]] i [[1997]]. Det nye landskab [[Norra Karelen]] befinder sig i [[Östra Finlands län]].
 
I [[Sovjetunionen]] dannedes i [[1920]] den Karelska Arbejderkommune og i [[1923]] den Karelska Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (Karelske ASSR), som straks efter vinterkrigens afslutning omdøbtes til [[Karelsk-finske SSR]]. Sovjetrepublikkens autonome stilling ophørte i [[1956]]. Da Sovjetunionen opløstes [[1991]], kom Østre Karelen til at delvist tilhøre Rusland til trods for, at der overvejedes fuld selvstændighed{{who}}. I dag kaldes regionen for den [[Karelen (republik)|Karelske Republik]].
 
I [[1945]] forenedes det [[Karelske næs]] med [[Leningrad oblast]].
 
=== Karelske kommuner, köpingar og städer der blev en del af Leningrad oblast:<ref>"Karjala", ''Facta'', 4 (1969)</ref> ===
 
{|class="wikitable"
!Kommun!!&nbsp;Areal i km²&nbsp;!!&nbsp;Indbyggere 1.1.1939&nbsp;
|-
||[[Björkö, Karelske næs|Björkö]]||align=right |23,3||align=right | 2.257
|-
||[[Björkö landkommune]]||align=right |280,3||align=right | 8.658
|-
||[[Harlu]]||align=right |252,6||align=right | 7.158
|-
||[[Heinjoki]]||align=right |323,1||align=right | 3.632
|-
||[[Hiitola]]||align=right |423,2||align=right | 7.737
|-
||[[Hogland]]||align=right |20,7||align=right | 746
|-
||[[Impilahti]]||align=right |904,3||align=right | 12.891
|-
||[[Jakimvaara]]||align=right |501,9||align=right | 8.398
|-
||[[Kanneljärvi]]||align=right |246,3||align=right | 3.552
|-
||[[Kaukola]]||align=right |267,8||align=right | 4.042
|-
||[[Kirvus]]||align=right |650,9||align=right | 8.100
|-
||[[Kivinebb]]||align=right |632,9||align=right |9.932
|-
||[[Kuolemajärvi]]||align=right |367,4||align=right |5.454
|-
||[[Kurkijoki]]||align=right |536,0||align=right | 9.589
|-
||[[Kexholms landkommune]]||align=right |140,4||align=right | 5.418
|-
||[[Kexholm]]||align=right |12,5||align=right | 3.989
|-
||[[Lahdenpohja]]||align=right |5,3||align=right | 1.928
|-
||[[Lövskär]]||align=right |15,3||align=right | 1.055
|-
||[[Lumivaara]]||align=right |292,4||align=right | 4.844
|-
||[[Metsäpirtti]]||align=right |186,9||align=right | 4.708
|-
||[[Muolaa]]||align=right |654,7||align=right | 11.530
|-
||[[Nykyrka, Karelen|Nykyrka]]||align=right |604,6||align=right | 9.901
|-
||[[Pyhäjärvi]]||align=right |546,4||align=right | 7.754
|-
||[[Rautus]]||align=right |339,6||align=right | 5.989
|-
||[[Ruskeala]]||align=right |412,9||align=right | 6.602
|-
||[[Räisälä]]||align=right |403,1||align=right | 7.803
|-
||[[Sakkola]]||align=right |349,4||align=right | 5.993
|-
||[[Salmis]]||align=right |1402,1||align=right | 12.620
|-
||[[Seitskär]]||align=right |4,2||align=right | 682
|-
||[[Soanlahti]]||align=right |448,4||align=right | 2.385
|-
||[[Sordavala]]||align=right |1,4||align=right |4.253
|-
||[[Sordavala landkommune]]||align=right |666,8||align=right | 20.797
|-
||[[Sankt Andree]]||align=right |486,4||align=right | 8.696
|-
||[[Sankt Johannes, Karelske næs|Sankt Johannes]]||align=right |217,6||align=right | 6.377
|-
||[[Suistamo]]||align=right |1516,0||align=right | 8.141
|-
||[[Suojärvi]]||align=right |3474,3||align=right | 14.672
|-
||[[Terijoki]]||align=right |121,9||align=right | 7.372
|-
||[[Tytterskär]]||align=right |8,3||align=right | 454
|-
||[[Valkjärvi]]||align=right |399,6||align=right | 7.820
|-
||[[Vyborg]]||align=right |100,0||align=right | 72.680
|-
||[[Vyborg landkommune]]||585,9||align=right | 16.240
|-
||[[Vuoksela]]||align=right |135,9||align=right | 2.786
|-
||[[Vuoksenranta]]||align=right |270,6||align=right | 3.308
|-
||[[Äyräpää]]||align=right |186,6||align=right | 5.739
|-
|}
 
=== Delvis overladte karelske kommuner ===
 
{|class="wikitable"
!Kommun!!&nbsp;Areal i km²&nbsp;!!&nbsp;Indbyggere 1.1.1939&nbsp;
|-
||[[Ilomants]]||align=right |1489,3||align=right | 12.256
|-
||[[Jääskis]]||align=right |355,5||align=right | 20.312
|-
||[[Kides]]||align=right |122,0||align=right | 11.874
|-
||[[Korpiselkä]]||align=right |1267,0||align=right | 3.470
|-
||[[Lappvesi, Karelen|Lappvesi]]|| ||
|-
||[[Nuijamaa]]||align=right |178,4||align=right | 4.102
|-
||[[Parikkala]]||align=right |199,3||align=right | 10.186
|-
||[[Pälkjärvi]]||align=right |199,1||align=right | 1.953
|-
||[[Rautjärvi]]||align=right |198,9||align=right | 5.788
|-
||[[Ruokolax]]||align=right |3,7||align=right | 24.087
|-
||[[Saari]]||align=right |29,9||align=right | 3.738
|-
||[[Simpele]]||align=right |28,8||align=right | 2.538
|-
||[[Säkkijärvi]]||align=right |448,7||align=right | 7.625
|-
||[[Tohmajärvi]]|| ||
|-
||[[Uguniemi]]||align=right |437,5||align=right | 5.605
|-
||[[Vahviala]]||align=right |280,0||align=right | 5.973
|-
||[[Veckelax]]|| ||
|-
||[[Vederlax]]||align=right |108,0||align=right | 7.325
|-
||[[Värtsilä]]||align=right |216,2||align=right | 6.355
|-
||[[Ylämaa]]||align=right |12,2||align=right | 3.117
|-
|}
 
== Noter ==
 
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
 
* C. A. J. Gadolin: "Ostkarelen – det finska gränslandet" (''Vår nya värld'', bd. XI); Dagens Böcker, Lund 1941
* Valev Uibopuu: ''Finnougrierna och deras språk. Kapitel om de finsk-ugriska folkens förflutna och nutid''; Studentlitteratur, Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0580.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', bind XIII (1922(, s. 566-567; opslag: Karelen]
* [http://runeberg.org/nfah/0135.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan (1884), bind 8, sp. 262-266; opslag: Karelen]
* [http://runeberg.org/nfbm/0492.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan (1910), bind 13, sp. 928-930; opslag: Karelen]
* [http://runeberg.org/nfcp/0496.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan (1924), bind 36, sp. 928-929; opslag: Karelen]
* [http://ojs.tsv.fi/index.php/fennia/article/download/3746/3537 Netta Böök: "Border Karelia through rose-coloured glasses? Gazes upon a ceded territory" (''Fennia'' 182:1; s. 33–45; Helsinki 2004; ISSN 0015-0010)] (engelsk)
* [http://www.sarks.fi/fa/PDF/FA26_107.pdf Petri Halinen & Teemu Mökkönen: "Between Lake and Sea – Stone Age Settlement by Ancient Lake Ladoga on the Karelian Isthmus" (''Fennoscandia archaeologica XXVI'' (2009); s. 107-132)] (engelsk)
* [http://ojs.tsv.fi/index.php/fennia/article/download/3745/3536 Maunu Häyrynen: "A periphery lost: the representation of Karelia in Finnish national landscape imagery" (''Fennia'' 182:1; s. 23–32; Helsinki 2004; ISSN 0015-0010)] (engelsk)
* [http://ojs.tsv.fi/index.php/fennia/article/download/3747/3538 Gregory A. Isachenko: "The landscape of the Karelian Isthmus and its imagery since 1944" (''Fennia'' 182:1; s. 47–59; Helsinki 2004; ISSN 0015-0010)] (engelsk)
* [http://www.sarks.fi/fa/PDF/FA7_69.pdf S. I. Kochkurkina: "Old Karelian Settlement in Northwest Priladozhje" (''Fennoscandia archaeologica VII'' (1990); s. 69-80)] (engelsk)
* [http://www.sarks.fi/fa/PDF/FA10_41.pdf S. I. Kochkurkina: "Ancient Olonets" (''Fennoscandia archaeologica'' X (1993); s. 41-50)] (engelsk)
* [http://www.sarks.fi/fa/PDF/FA13_51.pdf M. G. Kosmenko: "The Culture of Bronce Age Net Ware in Karelia" (''Fennoscandia archaeologica XIII'' (1996); s. 51-67)] (engelsk)
* [http://www.sarks.fi/fa/PDF/FA16_31.pdf M.G. Kosmenko and I.S. Manjuhin: "Ancient Iron Production in Karelia" (''Fennoscandia archaeolociga XVI'' (1999); s. 31-46)] (engelsk)
* [http://www.genealogia.fi/emi/art/article255e.htm Auvo Kostiainen: "Genocide in Soviet Karelia: Stalin's Terror and the Finns of Soviet Karelia" (''Scandinavian Journal of History'', 21(1996):4, p. 332-341)] (engelsk)
* [http://www.arsbn.ro/user/image/07.-lam.pdf Kitty Lam: "Forging a Socialist Homeland from Multiple Worlds: North American Finns in Soviet Karelia 1921-1938" (''Revista Română pentru Studii Baltice şi Nordice'', Vol. 2, Issue 2, 2010; s. 203-224)] (engelsk)
* [http://ojs.tsv.fi/index.php/fennia/article/download/3743/3534 John H. Lind: "The politico-religious landscape of medieval Karelia" (''Fennia'' 182:1; s. 3–11; Helsinki 2004; ISSN 0015-0010)] (engelsk)
* [http://www.sarks.fi/fa/PDF/FA25_27.pdf Kerkko Nordquist & Oula Seitsonen: "Finnish Archaeological Activities in the Present-day Karelian Republic until 1944" (''Fennoscandia archaeologica XXV'' (2008); s. 27-60)] (engelsk)
* [http://ojs.tsv.fi/index.php/fennia/article/download/3744/3535 Alexandr M. Pashkov: "The presentation of Old Finland in the descriptions of Russian travellers and observers from the end of 18th to the beginning of the 20th century" (''Fennia'' 182:1; s. 13–22; Helsinki 2004; ISSN 0015-0010)] (engelsk)
* [http://www.sarks.fi/fa/PDF/FA2_37.pdf A. Saksa: "Results and Perspectives of Archaeological Studies on the Karelian Isthmus" (''Fennoscandia archaeologica II'' (1985); s. 37-49)] (engelsk)
* [http://web.archive.org/web/20120205194750/http://www.geochronometria.pl/pdf/geo_24/geo24_12.pdf V.I. Timofeev, P.M. Dolukhanov, E.N. Nosov, Kh.A. Arslanov, D.A. Subetto and G.I. Zaitseva: "Evolution of the Waterways and Early Human Migration un the North-Eastern Baltic Area" (''Geochronometria'', vol. 24, s. 81-85, 2005)] (engelsk)
 
{{Commonscat|Karelia}}
95.108

redigeringer

Navigationsmenu