Ionbinding: Forskelle mellem versioner
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Simeondahl, fjerner ændringer fra 91.144.193.52 (diskussion | bidrag) |
Pugilist (diskussion | bidrag) billede |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[File:Halit-kolejny.JPG|thumb|Ionbindinger er grundlaget for dette [[halogenid]].]] |
|||
En '''ionbinding''' er en [[kemisk binding]] mellem [[ion (kemi)|ion]]er. |
En '''ionbinding''' er en [[kemisk binding]] mellem [[ion (kemi)|ion]]er. |
||
Versionen fra 25. sep. 2014, 17:40
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
I atomer er de elektroner der omkredser atomkernen ordnet i såkaldte skaller, der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne ifølge oktetreglen "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) optager eller afgiver elektroner for at opnå at den yderste (tilbageværende) skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. ioner, og to sådanne ioner med elektrisk ladning af forskellige fortegn vil tiltrækkes af og knytte sig hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.
For eksempel er køkkensalt (natriumchlorid) en sammensætning af Na+- og Cl--ioner i forholdet 1:1. Da det neutrale natriumatom har en elektron "i overskud" i forhold til oktetreglen, kan den "overskydende" elektron med fordel afgives til chloratomet, som tilsvarende "mangler" en. En sådan kemisk forbindelse af ioner, bundet sammen af ionbindinger, kaldes for et salt.