Republikken Marij El: Forskelle mellem versioner
PerV (diskussion | bidrag) m PerV flyttede siden Republikken Mari El til Republikken Marij El: korrekt translit |
PerV (diskussion | bidrag) rettet->Marij EL, korrekt translit |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks russisk føderationselement |
{{Infoboks russisk føderationselement |
||
|NavnPåDansk = Republikken |
|NavnPåDansk = Republikken Marij El |
||
|NavnPåRussisk = Республика Марий Эл |
|NavnPåRussisk = Республика Марий Эл |
||
|LokalNavn1 = Марий Эл Республика |
|LokalNavn1 = Марий Эл Республика |
||
Linje 39: | Linje 39: | ||
}} |
}} |
||
[[Fil:MariEl03.png|thumb|Kort over Republikken |
[[Fil:MariEl03.png|thumb|Kort over Republikken Marij El]] |
||
'''Republikken |
'''Republikken Marij El''' ({{lang-ru|Республика Марий Эл}}, {{Lit|Respublika Marij El}}; [[mari (sprog)|østmarisk]] ''Марий Эл Республика'', {{Lit|Marij El Respublika}}) er en af [[Ruslands republikker|21 autonome republikker]] i [[Rusland|Den Russiske Føderation]], og hjemland for [[Marier|mariske folk]]. Republikken ligger midt i den europæiske del af [[Rusland]]. Hovedstaden er [[Josjkar-Ola]] ({{lang-da|~ "Den røde by"}}), en by ved [[Volga]] med omkring en kvart million indbyggere. |
||
== Politik == |
== Politik == |
||
[[Fil:Yoshkar-Ola, Malaya Kokshaga river.jpg|thumb|Malaja Koksjaga-floden i Josjkar-Ola]] |
[[Fil:Yoshkar-Ola, Malaya Kokshaga river.jpg|thumb|Malaja Koksjaga-floden i Josjkar-Ola]] |
||
Lederen af Republikken |
Lederen af Republikken Marij El er præsidenten, som fra og med januar [[2004]] har været [[Leonid Markelov|Leonid Igorevitsj Markelov]]. |
||
== Økonomi == |
== Økonomi == |
||
Linje 54: | Linje 54: | ||
=== Turisme === |
=== Turisme === |
||
Mange turister kommer til |
Mange turister kommer til Marij El fra [[Tjuvasien]] og [[Tatarstan]] for at bade på sandstrandene langs Volga. Der kommer også en del turister fra [[Finland]] og [[Ungarn]], som er interesserede i at besøge brødrefolket i øst. |
||
== Demografi == |
== Demografi == |
||
Russere udgør 45,1% af Republikken |
Russere udgør 45,1% af Republikken Marij Els indbyggere, de bor frem for alt i byerne og i den vestlige del af republikken, marier, der udgør 41,8%, bor fortrinsvis på landet. I de største byer bor der tillige [[tatarer]], [[tsjuvasjer]], [[mordviner]] og [[ukrainere]]. I de østlige områder, mod [[Tatarstan]], bor der en del tatarar. Ved folketællingen i [[2010]] var den etniske sammensætning:<ref name="Folketælling2010">[http://www.gks.ru/free_doc/new_site/perepis2010/croc/perepis_itogi1612.htm "Vserossijskaja perepis naselenija 2010"- Folketællingen i Rusland 2010]</ref> |
||
* [[Russere]]: 45,1 % |
* [[Russere]]: 45,1 % |
||
* [[Marier]]: 41,8 % |
* [[Marier]]: 41,8 % |
||
Linje 66: | Linje 66: | ||
== Geografi == |
== Geografi == |
||
Marij El ligger øst på den østeuropæiske slette, ved de mellemste dele af [[Volga]], der løber gennem den sydvestlige del af republikken. Bifloden [[Vetluga]] løber ud i Volga her. De vestlige dele er hovedsagelig fladt lavland. I øst hæver bakkerne i ''Vjatskij Uval'' sig til 275 [[m.o.h.]] |
|||
=== Byer === |
=== Byer === |
||
Linje 85: | Linje 85: | ||
De første folk, der er kendt i området, var [[finsk-ugrisk]]e folkeslag, som bosatte sig i [[forhistorisk tid]]. ''Tjeremisser'', et gammelt navn på [[marier|marierne]], er nævnt i [[khazarar|khazarske]] skrifter fra [[900-tallet]]. I midten af [[1200-tallet]] blev området erobret af [[mongoler|mongolerne]], hvorefter det mongolske verdensrige blev delt op og det blev en del af [[Kazan-khanatet]]. |
De første folk, der er kendt i området, var [[finsk-ugrisk]]e folkeslag, som bosatte sig i [[forhistorisk tid]]. ''Tjeremisser'', et gammelt navn på [[marier|marierne]], er nævnt i [[khazarar|khazarske]] skrifter fra [[900-tallet]]. I midten af [[1200-tallet]] blev området erobret af [[mongoler|mongolerne]], hvorefter det mongolske verdensrige blev delt op og det blev en del af [[Kazan-khanatet]]. |
||
I [[1550]] blev området erobret af [[Zar-rusland]], og russisk kolonisering af området tog til. I [[1583]] blev byen [[Kozmodemjansk]] grundlagt, og året efter Tsarevokoksjajsk (dagens Josjkar-Ola). Fra [[1700-tallet]] kom de første skrifter på marisk sprog skrevet med [[det kyrilliske alfabet]], og i [[1775]] kom den første mariske [[grammatik]]. Det samme år fik det store oprør ved [[Jemeljan Pugatsjov]] stor støtte i |
I [[1550]] blev området erobret af [[Zar-rusland]], og russisk kolonisering af området tog til. I [[1583]] blev byen [[Kozmodemjansk]] grundlagt, og året efter Tsarevokoksjajsk (dagens Josjkar-Ola). Fra [[1700-tallet]] kom de første skrifter på marisk sprog skrevet med [[det kyrilliske alfabet]], og i [[1775]] kom den første mariske [[grammatik]]. Det samme år fik det store oprør ved [[Jemeljan Pugatsjov]] stor støtte i Marij El. |
||
Under [[den russiske revolution]] kom området under kontrol af [[bolsjevik]]kerne i december [[1917]]. Sommeren [[1918]] var der [[Den Hvide Hær|en bølge af kontrarevolutionære oprør]], men alle blev slået ned af [[den røde hær]]. |
Under [[den russiske revolution]] kom området under kontrol af [[bolsjevik]]kerne i december [[1917]]. Sommeren [[1918]] var der [[Den Hvide Hær|en bølge af kontrarevolutionære oprør]], men alle blev slået ned af [[den røde hær]]. |
||
Linje 96: | Linje 96: | ||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
{{commonscat|Mari El}} |
{{commonscat|Mari El}} |
||
* [http://gov.mari.ru |
* [http://gov.mari.ru Marij Els officielle hjemmeside] {{ru sprog}} |
||
* [http://odur.let.rug.nl/~bergmann/russia/regions/rus12me.htm Kort over |
* [http://odur.let.rug.nl/~bergmann/russia/regions/rus12me.htm Kort over Marij El] {{en sprog}} |
||
* [http://www.yoshkar.com Billeder fra |
* [http://www.yoshkar.com Billeder fra Marij El] {{en sprog}}{{dødt link}} |
||
{{Ruslands geografiske administrationsinddeling|state=collapsed}} |
{{Ruslands geografiske administrationsinddeling|state=collapsed}} |
Versionen fra 5. okt. 2014, 01:10
Republikken Marij El Республика Марий Эл Марий Эл Республика | |||
Republik | |||
|
|||
Land | Rusland | ||
---|---|---|---|
Føderalt distrikt | Volga | ||
Økonomisk region | Volga-Vjatkas | ||
Officielle sprog | russisk og mari | ||
Hovedstad | Josjkar-Ola | ||
Areal | 23.200 km² (nr. 73) | ||
Indbyggertal | 696.300 (nr. 66) | ||
Grundlagt | 5. december 1936 | ||
Lovgivende forsamling | Statsforsamlingen | ||
- Præsident | Leonid Igorevitsj Markelov | ||
Tidszone | UTC+4 | ||
Republikken Marij Els placering i Rusland
|
Republikken Marij El (russisk: Республика Марий Эл, tr. Respublika Marij El; østmarisk Марий Эл Республика, tr. Marij El Respublika) er en af 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation, og hjemland for mariske folk. Republikken ligger midt i den europæiske del af Rusland. Hovedstaden er Josjkar-Ola (dansk: ~ "Den røde by"), en by ved Volga med omkring en kvart million indbyggere.
Politik
Lederen af Republikken Marij El er præsidenten, som fra og med januar 2004 har været Leonid Igorevitsj Markelov.
Økonomi
Erhvervsliv
De mest udviklede industrigrene er maskin- og metallindustri, træforædling og næringsmiddelindustri. Størsteparten af industrien ligger i hovedstaden Josjkar-Ola, eller i byerne Kozmodemjansk, Volzjsk, og Zvenigovo
Turisme
Mange turister kommer til Marij El fra Tjuvasien og Tatarstan for at bade på sandstrandene langs Volga. Der kommer også en del turister fra Finland og Ungarn, som er interesserede i at besøge brødrefolket i øst.
Demografi
Russere udgør 45,1% af Republikken Marij Els indbyggere, de bor frem for alt i byerne og i den vestlige del af republikken, marier, der udgør 41,8%, bor fortrinsvis på landet. I de største byer bor der tillige tatarer, tsjuvasjer, mordviner og ukrainere. I de østlige områder, mod Tatarstan, bor der en del tatarar. Ved folketællingen i 2010 var den etniske sammensætning:[1]
- Russere: 45,1 %
- Marier: 41,8 %
- Tatarer: 5,5 %
- Tsjuvasjer: 0,9 %
Geografi
Marij El ligger øst på den østeuropæiske slette, ved de mellemste dele af Volga, der løber gennem den sydvestlige del af republikken. Bifloden Vetluga løber ud i Volga her. De vestlige dele er hovedsagelig fladt lavland. I øst hæver bakkerne i Vjatskij Uval sig til 275 m.o.h.
Byer
Den største by er Josjkar-Ola med 248.800 indbyggere, den næststørste by er Volzjsk med 55.700 indbyggere.[1]
Uddannelse
Det statslige tekniske universitet, Mari statslige universitet, og Mari pædagogiske institut er de vigtigste uddannelsesinstitutioner, alle ligger i Josjkar-Ola.
Religion
De fleste indbyggere i republikken er russisk-ortodokse, i den østlige del af republikken er der også en del muslimer og en del, der tror på den traditionelle mariske religion, en førkristen religion med visse ydre træk lånt fra kristendommen.
Historie
De første folk, der er kendt i området, var finsk-ugriske folkeslag, som bosatte sig i forhistorisk tid. Tjeremisser, et gammelt navn på marierne, er nævnt i khazarske skrifter fra 900-tallet. I midten af 1200-tallet blev området erobret af mongolerne, hvorefter det mongolske verdensrige blev delt op og det blev en del af Kazan-khanatet.
I 1550 blev området erobret af Zar-rusland, og russisk kolonisering af området tog til. I 1583 blev byen Kozmodemjansk grundlagt, og året efter Tsarevokoksjajsk (dagens Josjkar-Ola). Fra 1700-tallet kom de første skrifter på marisk sprog skrevet med det kyrilliske alfabet, og i 1775 kom den første mariske grammatik. Det samme år fik det store oprør ved Jemeljan Pugatsjov stor støtte i Marij El.
Under den russiske revolution kom området under kontrol af bolsjevikkerne i december 1917. Sommeren 1918 var der en bølge af kontrarevolutionære oprør, men alle blev slået ned af den røde hær.
Den 4. november 1920 blev Mari autonome oblast oprettet. Den 5. december 1936 fik denne status som Mari autonome sovjet socialistiske republik (Mari ASSR) inden for Sovjetunionen. Efter opløsningen af Sovjetunionen i 1991 skiftede republikken navn til Marij El Respublika (dansk: ~ Republikken Marij El) og blev en autonom republik i Den russiske føderation.
Noter
Eksterne henvisninger
- Marij Els officielle hjemmeside (russisk)
- Kort over Marij El (engelsk)
- Billeder fra Marij El (engelsk) (Webside ikke længere tilgængelig)