Tyrkiske folkeslag: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 5. okt. 2014, 01:47

Lande og selvstyrende områder, hvor et tyrkisk sprog har officiel status.

Tyrkiske folkeslag betegner en række etniske folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige Asien, i Xinjiang og i dele af det østlige Europa. De taler sprog, som tilhører den tyrkiske sprogfamilie. De har i varierende grad bestemte kulturelle træk og historiske forudsætninger til fælles. Begrebet "tyrkisk" repræsenterer en bred etnisk-sproglig gruppe af mennesker, som omfatter eksisterende samfund såsom tyrkere i Tyrkiet, aserbajdsjanere, tjuvasjere, kasakere, tatarere, kirgisere, turkmenere, uighurere, usbekere, basjkirer, kaschgaier, gagausere, jakuter, krim-karaitter, krimtsjakere, karakalpakere, karatschaiere, nogajere foruden tidligere civilisationer og folk som göktyrkere, kumanere, kiptsjakere, avarer, førbulgarere, turgesjere, khazarere, seldsjukker, osmanner, mamelukker, timurider og muligvis også hunnere og Xiongnu. ^[1]^[2]

Udbredelse

Udbredelsen af folkeslag med tyrkisk kulturel baggrund strækker sig fra Sibirien, over Turkestan i det centrale Asien til Østeuropa. I 2011 var den største gruppe af tyrkiske mennesker, som lever over hele Centralasien — Kasakhstan, Kirgisistan, Turkmenistan, Usbekistan, og Aserbajdsjan, desuden i Tyrkiet og Iran. Der ud over findes der tyrkiske folk på Krim, det østturkistanske område i Xinjiang, det nordlige Irak, Pakistan, Israel, Rusland, Afghanistan og i landene på Balkan: Moldova, Bulgarien, Rumænien og tidligere Jugoslavien. Et mindre antal tyrkiske folk lever også i Vilnius, hovedstaden i Litauen, et mindre antal bor i det østlige Polen, og den sydøstlige del af Finland.^[3] Det er også betydelige grupper af tyrkiske folk (oprindeligt hovedsagelig fra Tyrkiet) i især Tyskland, men også i USA og Australien, hovedsagelig på grund af indvandring af fremmedarbejdere fra og med 1960'erne.

Nogle etnografer har grupperet tyrkiske folk i seks hovedgrupper: oghuz-tyrkere, kiptsjaker, karlukere, sibirere, tjuvasjer, og jakuter. Den først nævnte gruppe er også blevet betegnet som "vestlige tyrkere", mens de øvrige fem grupper i den samme klassifikation, er blevet betegnet som "østlige tyrkere".

Noter

^ «Timur», Columbia Encyclopedia, 6. utg. 2001–2005, Columbia University Press.
^ «Consolidation & expansion of the Indo-Timurids», Encyclopædia Britannica Online, 2007.
^ Horn, Frank & Niemi, Heli (Juni 2004): «National Minorities of Finland, The Tatars», Virtual Finland (Det finske udenrigsdepartement)

Eksterne henvisninger

Turkic Republics, Regions, and Peoples: Resources, University of Michigan
Türkçekent Orientaal om tyrkisk sprog
Türkçestan Orientaal om tyrkiske sprog
Krim-tartarer

[1] «Timur», Columbia Encyclopedia, 6. utg. 2001–2005, Columbia University Press.

[2] «Consolidation & expansion of the Indo-Timurids», Encyclopædia Britannica Online, 2007.

[3] Horn, Frank & Niemi, Heli (Juni 2004): «National Minorities of Finland, The Tatars», Virtual Finland (Det finske udenrigsdepartement)

[1]

[2]

[3]

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Udbredelsen af folkeslag med tyrkisk kulturel baggrund strækker sig fra [[Sibirien]], over [[Turkestan]] i det centrale Asien til [[Østeuropa]]. I [[2011]] var den største gruppe af tyrkiske mennesker, som lever over hele Centralasien — [[Kasakhstan]], [[Kirgisistan]], [[Turkmenistan]], [[Usbekistan]], og [[Aserbajdsjan]], desuden i [[Tyrkiet]] og [[Iran]]. Der ud over findes der tyrkiske folk på [[Krim]], det østturkistanske område i [[Xinjiang]], det nordlige [[Irak]], [[Pakistan]], [[Israel]], [[Rusland]], [[Afghanistan]] og i landene på [[Balkanhalvøen|Balkan]]: [[Moldova]], [[Bulgarien]], [[Rumænien]] og tidligere [[Jugoslavien]]. Et mindre antal tyrkiske folk lever også i [[Vilnius]], hovedstaden i [[Litauen]], et mindre antal bor i det østlige [[Polen]], og den sydøstlige del af [[Finland]].<ref> Horn, Frank & Niemi, Heli (Juni 2004): [http://virtual.finland.fi/netcomm/news/showarticle.asp?intNWSAID=26477 «National Minorities of Finland, The Tatars»], ''Virtual Finland'' (Det finske udenrigsdepartement)</ref> Det er også betydelige grupper af tyrkiske folk (oprindeligt hovedsagelig fra [[Tyrkiet]]) i især [[Tyskland]], men også i [[USA]] og [[Australien]], hovedsagelig på grund af indvandring af [[fremmedarbejder]]e fra og med [[1960'erne]].
-Tidvis har [[etnografi|etnografer]] grupperet tyrkiske folk i seks hovedgrupper: [[oghuz-tyrkere]], [[kiptsjaker]], [[karlukere]], [[Sibirien|sibirere]], [[tjuvasjer]], og [[jakuter]]. Den først nævnte gruppe er også blevet betegnet som "vestlige tyrkere", mens de øvrige fem grupper i den samme klassifikation, er blevet betegnet som "østlige tyrkere".
+Nogle [[etnografi|etnografer]] har grupperet tyrkiske folk i seks hovedgrupper: [[oghuz-tyrkere]], [[kiptsjaker]], [[karlukere]], [[Sibirien|sibirere]], [[tjuvasjer]], og [[jakuter]]. Den først nævnte gruppe er også blevet betegnet som "vestlige tyrkere", mens de øvrige fem grupper i den samme klassifikation, er blevet betegnet som "østlige tyrkere".
-Alle tyrkiske folk med bakgrund i Centralasien er af blandet [[Den kaukasiske race|kaukasoidisk]]-[[Den mongolske race|mongolid]] etniske oprindelse. Den [[Genetik|genetiske]] afstand mellem de ulige befolkningsgrupper af [[usbeker]] spredt over [[Usbekistan]] er ikke større end afstanden mellem mange af dem og [[karakalpakere]]. Det antyder, at begge folkegrupper har meget ensartet oprindelse. Karakalpakerne har en noget større tilbøjelighed imod de genetiske østlige markører end hvad tilfældet er med usbekerne.<ref> Wells, Spencer (2001): ''The Karakalpak Gene Pool'', diskussion og konklusioner hos www.karakalpak.com/genetics.html </ref>
-Det er stor variation i udseende og etniske typer blandt de tyrkiske folkeslag.<ref> [http://www.britannica.com/EBchecked/topic/609972/Turkic-people#tab=active~checked%2Citems~checked&title=Turkic%20people%20--%20Britannica%20Online%20Encyclopedia Turkic people] i: ''Encyclopædia Britannica Online'', 2008</ref> De har fysiske træk, som strækker sig fra kaukasoid til nordlig mongolid. Mongoloide og kaukasoide ansigtsstruktur er fælles for mange tyrkiske folkegrupper, som blandt andet [[tjuvasjer]], [[tatarer]], [[kasak]]er, [[hazarere]] og [[basjkirer]].
 == Noter ==