DI - Dansk Industri: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 95: Linje 95:
- [[Mexico City]] (2013)
- [[Mexico City]] (2013)
==== DIAB - Dansk Industri Asia Base Business Services Ltd. ====
==== DIAB - Dansk Industri Asia Base Business Services Ltd. ====
DIAB er et joint venture (JV) mellem Dansk Industri og Asia Base, og åbnede et kontor i Shanghai i 2004. Sammen tilbyder de en integreret virksomhedsløsning, hvor en repræsentant let og hurtigt kan linke op med DIAB i Kina. Dette omfatter områder såsom rekruttering og ansættelse, business hoting (forretningslicens, kontor, HR, Finans og IT-support), overvågning, rapportering, business coaching og strategisk rådgivning om forretningsudvikling i Kina<ref>[http://di.dk/Marked/faaoverblik/Kina/DIsKontoriKina/shanghai/Pages/Shanghai.aspx DIAB]</ref>.
DIAB er et joint venture (JV) mellem Dansk Industri og Asia Base, og åbnede et kontor i Shanghai i 2004. Sammen tilbyder de en integreret virksomhedsløsning, hvor en repræsentant let og hurtigt kan linke op med DIAB i Kina. Dette omfatter områder såsom rekruttering og ansættelse, business hoting (forretningslicens, kontor, HR, Finans og IT-support), overvågning, rapportering, business coaching og strategisk rådgivning om forretningsudvikling i Kina<ref>[http://di.dk/Marked/faaoverblik/Kina/DIsKontoriKina/shanghai/Pages/Shanghai.aspx DIAB]</ref>.

Dette koncept, er hvad der betegnes som OMIC-konceptet, som står for Own Man In China. Konceptet er sidenhen blevet videreført til de andre internationale kontorer.
== Ekstern henvisning ==
== Ekstern henvisning ==
* [http://www.di.dk/ DI – Organisation for erhvervslivet]
* [http://www.di.dk/ DI – Organisation for erhvervslivet]

Versionen fra 24. okt. 2014, 07:21

Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København, før ombygningen i 2010.
Foto: 2005
DI's midlertidige hovedkvarter i Ørestad

DI – Dansk Industri (DI) er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for omkring 10.000 virksomheder i Danmark. DI er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.

DI arbejder for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og vilkår[1] for derigennem at sikre vækst og velfærd i Danmark [1]. Derfor fokuserer DI også på at udvikle Danmark som vidensamfund [2], så dansk erhvervsliv fortsat kan udvikle sig og konkurrere internationalt.

Som arbejdsgiverforening er DI ansvarlig for overenskomstforhandlingerne, både nationalt og indenfor den enkelte branche eller virksomhed. Overenskomsten imellem DI og CO-industri er den største på det private arbejdsmarked, og typisk den der fastsætter rammen for de private forhandlinger imellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

DI's bestyrelsesformand er administrerende direktør for IBM Danmark Aps Lars Mikkelgaard-Jensen.

DI's administrerende direktør er Karsten Dybvad.

DI – Dansk Industri

DI er interesseorganisation for 10.000 virksomheder, der beskæftiger 1 mio. medarbejdere – ca. halvdelen i udlandet[3] DI er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening. Det er DI’s mission at: ”levere den bedste rådgivning til medlemmerne, forhandle overenskomster, der sikrer optimale rammer, skabe og drive aktive netværk og udvikle serviceydelser, der ligger i naturlig forlængelse af DI's politiske og overenskomstmæssige virke”[4].

DI's organisation

DI er både en erhvervsorganisation og arbejdsgiverorganisation. Som erhvervsorganisation varetager DI medlemsvirksomhedernes politiske interesser og søger derfor at påvirke de rammevilkår, som virksomheder arbejder under.[1]

Som arbejdsgiverorganisation forhandler DI overenskomst for medlemsvirksomhederne. DI rådgiver medlemmerne i personalejuridiske og overenskomstmæssige forhold.

DI er delt op i 19 regionalforeninger med selvstændig bestyrelse og formandsskab. Alle DI's medlemmer er medlemmer af den regionalforening, hovedsædet/afdelingen/filialen har sin geografiske placering i. DI's regionalforeninger driver selvstændig interessevaretagelse primært overfor kommunale beslutningstagere og betjenes af en række regionalforeningssekretærer med assistenter.

Direktion

Den daglige ledelse af DI varetages af direktionen, der pr. 1. februar 2011 består af: Administrerende direktør Karsten Dybvad, viceadm. direktør Kim Graugaard, direktør Thomas Bustrup, direktør Lars B. Goldschmidt, direktør Tine Roed og direktør Berit Vinther.

DI's hovedbestyrelse

Hovedbestyrelsen er DI’s øverste organ. Medlemmerne af hovedbestyrelsen vælges af DI’s medlemmer på generalforsamling. Formanden af DI’s hovedbestyrelse er adm. direktør Lars Mikkelgaard-Jensen (IBM Danmark A/S). Viceformand er adm. direktør Johnny B. Hansen (Better Place Denmark A/S).[5]

DI's forretningsudvalg

Forretningsudvalget er valgt af hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget varetager løbende forretningsgange og organisatoriske spørgsmål i DI. Forretningsudvalget består af [6]: - Adm. direktør Lars Mikkelgaard-Jensen(Formand) - Adm. direktør Johnny B. Hansen (Viceformand) - Koncernchef Carsten Bjerg - Koncernchef Niels B. Christiansen - Adm. direktør Anders Colding Friis - Tom Knutzen - Adm. direktør Allan Larsen - Adm. direktør Janicke Schultz-Petersen - Adm. direktør Poul Skadhede - Adm. direktør Henrik Thorlacius-Ussing - Adm. direktør Marten Van Engeland - Adm. direktør Per Weiss

DI's Branchefællesskaber

DI har otte branchefællesskaber, som hver er et samlingspunkt for relaterede medlemsvirksomheder. I hvert fællesskab kan medlemmerne både netværke og gøre deres synspunkter gældende. Ud fra det arbejder branchefællesskabet for at gøre beslutningstagere, meningsdannere mv. opmærksom på de vilkår, der gælder for branchen, og hvordan de kan forbedres[7].

Brancherne er definerede bredt, så hele værdikæden er repræsenteret, eksempelvis fra energiproducenterne til forsyningsvirksomhederne i DI Energibranchen[8]. På samme måde er alle typer repræsenterede, eksempelvis lastbiler, skibe og fly i DI Transport.

DI's erhvervspolitiske arbejde er hovedsageligt organiseret i otte branchefællesskaber som varetager hele erhvervssektorer. Herunder er adskillige brancheforeninger tilknyttet.

DI’s historie

DI er en sammenlægning i mellem de to organisationer Dansk Industri og Handel, Transport og Service (HTS). Sammenlægningen trådte i kraft den 1. maj 2008. Ved sammenlægningen tog den nye organisation navnet DI. DI er ikke en forkortelse, men navnet på den nye organisation. DI kan stadig bruge navnet Dansk Industri.

Dansk Industri

1902 blev Sammenslutningen af Arbejdsgivere indenfor Jernindustrien i Danmark, der i begyndelsen af 1980'erne skiftede navn til Jernets Arbejdsgiverforening. De øvrige industriområder samles samtidig i organisationen Arbejdsgiverforeningen Industrifagene. Disse to organisationer, der i mange år havde til huse på samme adresse, fusionerede ved årsskiftet 1989/90, og fik navnet Industriens Arbejdsgivere.

Dansk Industri blev dannet i 1992, da arbejdsgiverorganisationen Industriens Arbejdsgivere og erhvervsorganisationen Industrirådet fusionerede.

HTS

HTS blev dannet i juli 2002 som en paraply for serviceerhvervene – Det var AHTS, HORESTA og Handelskammeret, der var grundstamme (AHTS er arbejdsgiverforeningen for handel, transport og serviceerhvervene, HORESTA dækker hoteller og restaurationer).

- Fra juli 2002 til januar 2006 blev der arbejdet på en egentligt fusion af HTS-A og HTS-I, men de to organisationer splittes i februar 2006.

- I marts 2006 beslutter HTS-A’s bestyrelse, at HTS-A skal dække såvel arbejdsgiver som interessedelen (dvs. erhvervspolitik). Derfor kan HTS-A i dag kalde sig for en full service arbejdsgiver- og erhvervspolitisk organisation[kilde mangler].

- I juni 2006 bliver HTS-A’s formelle navn HTS-A, Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen.

- 1. januar 2007 skiftede organisationen igen navn og bliver til HTS Handel, Transport og Service.

DIBD - International Business Development

DIBD blev grundlagt i 1996, og har i dag mere end 25 medarbejdere rundt omkring i verden.

Deres primære fokus er på emerging markets, og de har i dag genenmført over 600 projekter verden over. I 2004 blev det første internationale kontor åbnet i Shanghai, og siden er der åbnet kontorer flere andre steder.

- Shanghai (2004)

- Moskva (2005)

- São Paulo (2006)

- New York (2007)

- Mumbai (2008)

- Mexico City (2013)

DIAB - Dansk Industri Asia Base Business Services Ltd.

DIAB er et joint venture (JV) mellem Dansk Industri og Asia Base, og åbnede et kontor i Shanghai i 2004. Sammen tilbyder de en integreret virksomhedsløsning, hvor en repræsentant let og hurtigt kan linke op med DIAB i Kina. Dette omfatter områder såsom rekruttering og ansættelse, business hoting (forretningslicens, kontor, HR, Finans og IT-support), overvågning, rapportering, business coaching og strategisk rådgivning om forretningsudvikling i Kina[9].

Dette koncept, er hvad der betegnes som OMIC-konceptet, som står for Own Man In China. Konceptet er sidenhen blevet videreført til de andre internationale kontorer.

Ekstern henvisning

Noter

Denne artikel om lokaliteten DI - Dansk Industri kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.