Nytteplante: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 10. nov. 2014, 21:57

Nytteplanter er både vildtvoksende arter og kulturplanter, der bruges bl.a. som fødemidler for mennesker, som dyrefoder eller til tekniske formål. Prydplanter står derimod i en gruppering for sig.

For mere end 12.000 år siden begyndte mennesker i Mellemøsten og Anatolien ("Den frugtbare halvmåne" at dyrke kornsorterne enkorn, emmer, byg og rug), og dermed havde de "opfundet" landbrug som en fødevareproducerende levevis.

Ved udvælgelse af de sundeste, mest udbytterige og lettest dyrkelige planter, og ved anvendelse af kernerne som udsæd det følgende år forsøgte man at sikre høsten og at forbrede udbyttet. Dette blev suppleret ved dyrkningsmetoder som jordbehandling, ukrudtsbekæmpelse og gødskning med dyremøg. Da det viste sig, at de traditionelle dyrkningsmetoder ikke kunne forebygge hungersnød, opbyggede man (dvs. fysiokratisk indstillede forskere) i løbet af det 18. århundrede forsknings- og læreanstalter, der beskæftigede sig med systematisk plantedyrkning og plantebeskyttelse, og det sikrede og øgede udbytterne. Fra 1980'erne har man desuden anvendt genetisk viden i arbejdet med at forbedre dyrkningsresultaterne. Dyrkningsarealet med brug af Genetisk modificeret organisme (DMO) som nytteplanter er i USA oppe påmere end 100 millioner ha (2006), men i Europa er man i tvivl om de utilsigtede virkninger af GMO-planter, og dyrkningen er reguleret ved retslige begrænsninger.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Madeira bananenplantage Madalena do Mar südküste 5-07.JPG|thumb|[[Banan]]dyrkning på [[Madeira]].]]
-'''Nytteplanter''' er både vildtvoksende arter og [[kulturplante]]r, der bruges bl.a. som [[mad|fødemidler]] for mennesker, som [[foder|dyrefoder]] eller til [[teknik|tekniske]] formål. [[Prydplante]]r står derimod i en gruppering for sig.
+'''Nytteplanter''' er både vildtvoksende arter og [[kulturplante]]r, der bruges bl.a. som [[Mad#Kilder til mad|fødemidler]] for mennesker, som [[foder|dyrefoder]] eller til [[teknik|tekniske]] formål. [[Prydplante]]r står derimod i en gruppering for sig.
 For mere end 12.000 år siden begyndte mennesker i Mellemøsten og Anatolien ("[[Den frugtbare halvmåne]]" at dyrke kornsorterne [[enkorn]], [[emmer]], [[byg]] og [[rug]]), og dermed havde de "opfundet" [[landbrug]] som en fødevareproducerende levevis.
-Ved udvælgelse af de [[resistens|sundeste]], mest [[Fold (afkast)|udbytterige]] og lettest [[dyrkning|dyrkelige]] planter, og ved anvendelse af kernerne som udsæd det følgende år forsøgte man at sikre [[høst]]en og at forbrede udbyttet. Dette blev suppleret ved dyrkningsmetoder som [[Frugtbarhed#Jordbehandling|jordbehandling]], [[ukrudt]]sbekæmpelse og [[naturgødning|gødskning]] med [[møg|dyremøg]]. Da det viste sig, at de traditionelle dyrkningsmetoder ikke kunne forebygge [[hungersnød]], opbyggede man (dvs. [[fysiokrat]]isk indstillede forskere) i løbet af det [[18. århundrede]] forsknings- og læreanstalter, der beskæftigede sig med systematisk [[dyrkning|plantedyrkning]] og [[bekæmpelsesmiddel|plantebeskyttelse]], og det sikrede og øgede udbytterne. Fra 1980'erne har man desuden anvendt [[genetik|genetisk viden]] i arbejdet med at forbedre dyrkningsresultaterne. Dyrkningsarealet med brug af [[Genetisk modificeret organisme]] (DMO) som nytteplanter er i USA oppe påmere end 100 millioner ha (2006), men i Europa er man i tvivl om de utilsigtede virkninger af GMO-planter, og dyrkningen er reguleret ved retslige begrænsninger.
+Ved udvælgelse af de [[resistens|sundeste]], mest [[Fold (afkast)|udbytterige]] og lettest [[dyrkning|dyrkelige]] planter, og ved anvendelse af kernerne som udsæd det følgende år forsøgte man at sikre [[høst]]en og at forbrede udbyttet. Dette blev suppleret ved dyrkningsmetoder som [[Frugtbarhed#Jordbehandling|jordbehandling]], [[ukrudt]]sbekæmpelse og [[naturgødning|gødskning]] med [[møg|dyremøg]]. Da det viste sig, at de traditionelle dyrkningsmetoder ikke kunne forebygge [[hungersnød]], opbyggede man (dvs. [[fysiokrater|fysiokratisk]] indstillede forskere) i løbet af det [[18. århundrede]] forsknings- og læreanstalter, der beskæftigede sig med systematisk [[Landbrug#Landbrugets historie|plantedyrkning]] og [[Pesticid|plantebeskyttelse]], og det sikrede og øgede udbytterne. Fra 1980'erne har man desuden anvendt [[genetik|genetisk viden]] i arbejdet med at forbedre dyrkningsresultaterne. Dyrkningsarealet med brug af [[Genetisk modificeret organisme]] (DMO) som nytteplanter er i USA oppe påmere end 100 millioner ha (2006), men i Europa er man i tvivl om de utilsigtede virkninger af GMO-planter, og dyrkningen er reguleret ved retslige begrænsninger.
 [[Kategori:Nytteplanter| ]]