Polyetylentereftalat: Forskelle mellem versioner
Glenn (diskussion | bidrag) |
m linkret |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:PET-bottle.jpg|right|float|150px|thumb| |
[[Fil:PET-bottle.jpg|right|float|150px|thumb|[[PET-flaske]].]] |
||
'''Polyetylentereftalat''' (forkortet '''PET''') er et [[plast|termoplastprodukt]] i [[polyester]]familien. |
'''Polyetylentereftalat''' (forkortet '''PET''') er et [[plast|termoplastprodukt]] i [[polyester]]familien. |
||
Smeltepunktet ligger mellem 235-260 °C. Materialet er letgenbrugeligt, og opnår højeste skala (1) for genbrugelighed. |
Smeltepunktet ligger mellem 235-260 °C. Materialet er letgenbrugeligt, og opnår højeste skala (1) for genbrugelighed. |
||
Versionen fra 21. nov. 2014, 19:40
Polyetylentereftalat (forkortet PET) er et termoplastprodukt i polyesterfamilien. Smeltepunktet ligger mellem 235-260 °C. Materialet er letgenbrugeligt, og opnår højeste skala (1) for genbrugelighed.
PET er også kendt for sin store styrke og stivhed, kombineret med muligheden for gennemsigtige produkter, god slagfasthed og overfladehårdhed. PET har gode bæreegenskaber og vandindtaget er lille. De elektriske egenskaber er gode selv i høj fugtighed og temperatur.
Ulemperne med brug af PET er høj støbekrymp, og værktøjstemperaturen må være relativt høj. De kemiske egenskaber er også relativt moderate.
PET bruges blandt andet til elektriske kontakter, blæseformede kander, brus- og ølflasker, parfume, folie, fotografisk- og røntgenfilm, lyd- og billedbånd for at nævne nogle produkter.