Marie Krøyer: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎Biografi: Præcision
m →‎Biografi: Ulfvén->Alfvén
Linje 17: Linje 17:
Parret boede sammen i Tällberg, Leksand i [[Sverige]] i en helt ny bolig ''Alfvénsgaard'', som Marie prægede med møbelindretning og dekorationer. Hun malede også pasteller og oliemalerier i denne periode, der var meget stormfuld. I [[1928]] søgte Alfvén om skilsmisse, hvilket Marie nægtede at gå med til, og først i [[1936]] blev de skilt. Skilsmissens største stridspunkt var ''Alfvénsgaarden'', der i høj grad havde været Marie Krøyers værk. Ved skilsmissen tilfaldt den Margita Alfvén. Efter hendes død arvede halvsøsteren Vibeke Krøyer gården, men hun fandt den for stor, hvorfor hun solgte den og købte et mindre hus i nærheden. Sidst i 1960erne flyttede hun til Sverige.
Parret boede sammen i Tällberg, Leksand i [[Sverige]] i en helt ny bolig ''Alfvénsgaard'', som Marie prægede med møbelindretning og dekorationer. Hun malede også pasteller og oliemalerier i denne periode, der var meget stormfuld. I [[1928]] søgte Alfvén om skilsmisse, hvilket Marie nægtede at gå med til, og først i [[1936]] blev de skilt. Skilsmissens største stridspunkt var ''Alfvénsgaarden'', der i høj grad havde været Marie Krøyers værk. Ved skilsmissen tilfaldt den Margita Alfvén. Efter hendes død arvede halvsøsteren Vibeke Krøyer gården, men hun fandt den for stor, hvorfor hun solgte den og købte et mindre hus i nærheden. Sidst i 1960erne flyttede hun til Sverige.


Marie levede sine sidste år i stor ensomhed i [[Stockholm]] , hvor hun døde i 1940. Den 11. juni 1967 - på 100-årsdagen for Marie Krøyers fødsel - fik Vibeke Krøyer foranlediget, at Marie Krøyers og datteren Margita Ulfvéns urner blev begravet i samme gravsted på kirkegården i Leksand. I dette gravsted blev også Vibeke Krøyers urne gravsat ved hendes død i 1985.
Marie levede sine sidste år i stor ensomhed i [[Stockholm]] , hvor hun døde i 1940. Den 11. juni 1967 - på 100-årsdagen for Marie Krøyers fødsel - fik Vibeke Krøyer foranlediget, at Marie Krøyers og datteren Margita Alfvéns urner blev begravet i samme gravsted på kirkegården i Leksand. I dette gravsted blev også Vibeke Krøyers urne gravsat ved hendes død i 1985.


== Værk ==
== Værk ==

Versionen fra 24. nov. 2014, 04:44

Dobbeltportræt af Marie og P.S. Krøyer, 1890, Skagens Museum.
Interiør med Marie Krøyer af P.S. Krøyer. 1889

Marie Triepcke Krøyer Alfvén – født Maria Martha Mathilde Triepcke – (11. juni 1867Frederiksberg25. maj 1940 i Stockholm) var en dansk maler.

Biografi

Marie Triepcke var datter af ingeniør og væveridirektør Wilhelm August Eduard Max Triepcke (1834-91) og Minna Augusta Kindler (1840-1909). Forældrene var tyske indvandrere. Da kvindelige elever først kunne optages på Kunstakademiet i 1888, blev Marie privatuddannet som maler i København, hvor hendes første lærer var maleren Carl Thomsen, hvis tegneskole hun gik på i 1880'erne. Marie Triepcke overvejede selv at åbne en malerskole, men rejste sammen med Anna Ancher i 1888 til Paris, hvor hun fik undervisning hos Gustave Courtois, Alfred Roll og Pierre Puvis de Chavannes.[1] Under dette ophold mødte hun P.S. Krøyer, og parret giftede sig den 23. juli 1889 i Augsburg, hvor Maries forældre nu boede.

Hun debuterede på Charlottenborg i 1888 og hjalp til med at grundlægge den Den Frie Udstilling i 1891.

Marie blev også venner med Harald Slott-Møller, hans kone Agnes Rambusch (Agnes Slott-Møller), kritikeren Georg Brandes og digteren Sophus Schandorph.

Ægteskabet med Krøyer blev dramatisk. De rejste i nogle år rundt i Tyskland, Italien og Frankrig, før de slog sig ned i Skagen. Marie malede ikke meget i denne periode, men indrettede hjemmet med stor kunstnerisk kreativitet. Ægteparret fik datteren Vibeke i 1895. Ved århundredskiftet fik P.S. Krøyer alvorlige sundhedsproblemer og var indlagt i flere perioder .

På en rejse til TaorminaSicilien i 1902 traf Marie Krøyer den svenske komponist Hugo Alfvén, der skulle blive hendes anden ægtemand efter mange alvorlige skærmydsler. Parret mødtes i Skagen med Krøyers vidende, men han ville ikke indvillige i en skilsmisse. Først da Marie blev gravid og fødte en datter, Margita, blev Marie skilt fra Krøyer i 1905. Pga. denne skandale kunne Alfvén af hensyn til sin karriere ikke straks gifte sig med Marie. Det skete først i 1912 efter Krøyers død.

Parret boede sammen i Tällberg, Leksand i Sverige i en helt ny bolig Alfvénsgaard, som Marie prægede med møbelindretning og dekorationer. Hun malede også pasteller og oliemalerier i denne periode, der var meget stormfuld. I 1928 søgte Alfvén om skilsmisse, hvilket Marie nægtede at gå med til, og først i 1936 blev de skilt. Skilsmissens største stridspunkt var Alfvénsgaarden, der i høj grad havde været Marie Krøyers værk. Ved skilsmissen tilfaldt den Margita Alfvén. Efter hendes død arvede halvsøsteren Vibeke Krøyer gården, men hun fandt den for stor, hvorfor hun solgte den og købte et mindre hus i nærheden. Sidst i 1960erne flyttede hun til Sverige.

Marie levede sine sidste år i stor ensomhed i Stockholm , hvor hun døde i 1940. Den 11. juni 1967 - på 100-årsdagen for Marie Krøyers fødsel - fik Vibeke Krøyer foranlediget, at Marie Krøyers og datteren Margita Alfvéns urner blev begravet i samme gravsted på kirkegården i Leksand. I dette gravsted blev også Vibeke Krøyers urne gravsat ved hendes død i 1985.

Værk

Marie Krøyer havde som sine samtidige kvindelige malerkolleger vanskeligt ved at bryde igennem og blive anerkendt på lige fod med mandlige malere. Det virkede heller ikke befordrende på hendes egen karriere, at hun var gift med en internationalt anerkendt maler og led af en ødelæggende selvkritik. Der er kun registreret 20 værker af hende, hvoraf det seneste er fra 1898, Fransk Markedesplads.[1]

Børn

Med P.S. Krøyer:

  • Karen Vibeke Krøyer (5. januar 1895 – 29. april 1985), skuespiller og journalist. Var først gift med prokurist Otto Bocdal Christensen ? -?. Gift (i Birkerød) med journalist, cand. jur., proprietær Kai Rudolf Dahl (født 14. juni 1890) 3. juni 1922 - 13. marts 1930. Fik børn. Har efterkommere.

Med Hugo Alfvén:

  • Margita Alfvén (16. november 1905 – 11. marts 1962), skuespiller, i starten af 1920'erne forlovet med Evert Taube. Fik ingen børn.

Fodnoter

Litteratur

  • Marie Krøyer Alfvén : malerier, tegninger, design / Martin Olin, Mette Bøgh Jensen, Iben Overgaard Laursen og Lise Svanholm (red.). – Leksands Kunstmuseum, 2004. ISBN 91-631-5691-1
  • Balladen om Marie : en biografi om Marie Krøyer / Tonni/Anastassia Arnold. – Lindhardt og Ringhof, 1999. ISBN 87-595-1149-4
  • Portrætter fra et ægteskab : Marie og P.S. Krøyer / red. af Jacob Thage. – Gl. Holtegaard, 1997. – ISBN 87-88499-28-6
  • Agnes og Marie : breve mellem Agnes Slott-Møller og Marie Krøyer 1885-1937 / red. af Lise Svanholm. – Gyldendal, 1991. – ISBN 87-01-18530-6

Eksterne henvisninger