Hjerne: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum bot, fjerner ændringer fra 80.63.105.6 (diskussion | bidrag)
Linje 18: Linje 18:


== Hjerne i tal ==
== Hjerne i tal ==
LORT! Hos [[menneske]]t er gennemsnitsvægten 1300 g for kvinder og 1450 g for mænd.
Hos [[menneske]]t er gennemsnitsvægten 1300 g for kvinder og 1450 g for mænd.
Den afrikanske [[elefant]] kan have en hjernevægt på 3000 g og en blåhval næsten 7 kg.
Den afrikanske [[elefant]] kan have en hjernevægt på 3000 g og en blåhval næsten 7 kg.
I den anden ende af skalaen har hjernen hos [[parasit]]en ''[[Ascaris]]'' blot 162 nerveceller mens hjernen hos [[orm]]en ''[[Caenorhabditis elegans]]'' har 279.<ref>[[Rodney Cotterill]], ''Enchanted Looms'', [[Cambridge University Press]], 1998.</ref>
I den anden ende af skalaen har hjernen hos [[parasit]]en ''[[Ascaris]]'' blot 162 nerveceller mens hjernen hos [[orm]]en ''[[Caenorhabditis elegans]]'' har 279.<ref>[[Rodney Cotterill]], ''Enchanted Looms'', [[Cambridge University Press]], 1998.</ref>

Versionen fra 1. dec. 2014, 08:50

Menneskehjerne

Hjernen (encephalon,[1] oldgræsk ἐγκέφαλος[2]) er populært sagt den del af centralnervesystemet som findes inde i kraniet. Hjernen er hjemsted for tænkning og følelser (emotioner). Den modtager og koordinerer signaler fra alle sanser og sender beskeder til musklerne.

Opdeling

Der er mange måder at opdele hjernen på: I hvirveldyrhjernen kan man tale om hjernestammen (truncus encephali) bestående af den forlængede marv (medulla oblongata), hjernebroen (pons) mesencephalon (midthjernen). Nogle forskere mener dog, at midthjernen er en del af mellemhjernen (diencephalon), da den indeholder hjernekerner, der indgår i mellemhjernekredsløb, bl.a. Den sorte substans (substantia nigra), som er en del af basalganglierne, men almindeligvis betragtes midthjernen som en del af hjernestammen. Lillehjernen (cerebellum) "hænger" på "bagsiden" af hjernestamme, dvs. dorsalt og på den anden side i forhold til pons. Mellemhjernen (diencephalon) ligger hen over og i forlængelse af midthjernen. Storhjernen (telencephalon) hedder den store resterende del, der hos mennesket er voldsomt ekspanderet i forhold til nogle af de mere primitive hvirveldyr.

Hjernen kan også opdeles i den grå substans (hjernebark og basalganglier) og den hvide substans. En stor del af hjernen består af hjerneceller. Disse kan være nerveceller (neuroner) og gliaceller ("støtteceller" eller "hjælpeceller"). Den grå substans består i høj grad af nervecellelegemer og korte udløbere, mens den hvide substans består af nervecellernes lange udløbere og deres myelinskeder. Den menneskelige hjerne har også hulrum ("ventrikler") hvor den såkaldte cerebrospinalvæske flyder. Man taler normalt om fire hulrum: Højre og venstre laterale hjerneventrikel, tredje ventrikel og fjerde ventrikel. De er dog indbyrdes forbundne.

Hjernen er beskyttet fra resten af legemet via blod-hjerne-barrieren. Denne barrier gør det svært at udvikle lægemidler der kan nå hjernen. Der er dog foreslået visse måder man kan "åbne" blodhjernebarrieren så f.eks. proteiner kan slippe igennem.[3]

Hjerne i tal

Hos mennesket er gennemsnitsvægten 1300 g for kvinder og 1450 g for mænd. Den afrikanske elefant kan have en hjernevægt på 3000 g og en blåhval næsten 7 kg. I den anden ende af skalaen har hjernen hos parasiten Ascaris blot 162 nerveceller mens hjernen hos ormen Caenorhabditis elegans har 279.[4] Den danske forsker Bente Pakkenberg har fundet antallet af neokortikale nerveceller til omkring 20 milliarder som gennemsnit blandt undersøgte danske hjerner: 19 milliarder for kvinder og 23 milliarder for mænd.[5] På trods af at lillehjernen har blot lidt mere end en 10. del af den samlede hjernes vægt, så befinder de fleste af hjernens nerveceller sig i lillehjernen, da den har omkring 105 milliarder nerveceller.[6]

Relative hjernestørrelse

Store dyr har normalt store hjerner. For at sammenligne hjernen mellem store og små dyr bruger man den relative hjernestørrelse. Den relative hjernestørrelse beskrives tit med den såkaldte encefaliseringskoefficient (EQ), der er en funktion af hjernens og kroppens vægt. Der er foreslået flere forskellige formler for EQ, for eksempel af Jerison i 1973:

EQ = hjernevægt / ( 0,12 (kropsvægt)0,66 )

Med denne formel får mennesket en EQ på omkring 6,9, chimpansen 4,0 og gorillaen 1,8 [7].

Asymmetri

Hjernen er anatomisk set rimelig symmetrisk, men der er nogle få strukturer som er asymmetriske. Bananfluen har således en struktur (kaldet det asymmetriske legeme) der normalt kun ses i højre side.[8] I den menneskelige hjerne vil en af de største vener (sinus sagittalis superior) sædvanligvis "dreje til højre" bagerst i hjernen og fortsætte i den vene der kaldes sinus transversus.

I menneskets hjerne er der en tendens til at højre pandelap er bredere og når længere frem end venstre, og tilsvarende at venstre nakkelap er bredere og når længere bagud end højre nakkelap. De to hjernehalvdele har dog lignende vægt og rumfang.[9]

Henvisninger

Links

Bøger

Noter

  1. ^ Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme
  2. ^ Liddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.
  3. ^ Brian J. Spencer og Inder M. Verma, "Targeted delivery of proteins across the blood–brain barrier", PNAS, 104(18):7594-7599
  4. ^ Rodney Cotterill, Enchanted Looms, Cambridge University Press, 1998.
  5. ^ Bente Pakkenberg og Hans Jørgen G. Gundersen, Neocortical neuron number in humans: Effect of sex and age, The Journal of Comparative Neurology, 384(2):312-320, 1998. Engelsk-sproget videnskabelig artikel der angiver antallet af neokortikale hjerneceller.
  6. ^ Birgitte Bo Andersen, Lise Korbo, Bente Pakkenberg (1992). "A quantitative study of the human cerebellum with unbiased stereological techniques". The Journal of Comparative Neurology. 326 (4): 549-560. doi:10.1002/cne.903260405.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  7. ^ Ralph L. Holloway, Douglas C. Broadfield, Michael S. Yuan (2004), The Human Fossil Record, volume 3, New Jersey: John Wiley & Sons, ISBN 0-471-41823-4.
  8. ^ A. Pascual, K.L. Huang J. Neveu, T. Préat (2004). "Neuroanatomy: brain asymmetry and long-term memory". Nature. 427 (6975): 605-6. doi:10.1038/427605a. PMID 14961111. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  9. ^ Arthur W. Toga & Paul M. Thompson (2003). "Mapping Brain Asymmetry" (PDF). Nature Reviews Neuroscience. 4: 37-48. doi:10.1038/nrn1009. {{cite journal}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Se Wiktionarys definition på ordet:
Steder i kroppen
Steder i kroppen
Mave   Testikel   Livmoder   Kranium   Hjerne
Andre kategorier: Steder i kroppen   Blodtyper
  Organer   legemsdele   Knogler Muskler
AnatomiSpire
Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.