Forskel mellem versioner af "Advokat"

Spring til navigation Spring til søgning
16 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
Korrigeret den chauvinisme der lå i sproget. Tilføjet den realitet at kvinder også er advokater osv.
m (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 79.98.199.138 (diskussion | bidrag))
(Korrigeret den chauvinisme der lå i sproget. Tilføjet den realitet at kvinder også er advokater osv.)
 
== Advokater uden for Danmark ==
I [[Norge]] kaldes ligeledes de sagførere, der har ret til at føre sager for Højesteret, advokater eller højesteretsadvokater. I det øvrige [[Europa]] bruges advokat almindeligvis som betegnelse for de sagførere, der optræder ved den offentlige og mundtlige hovedforhandling i civile og kriminelle sager. I [[Skotland]], hvor for øvrigt så godt som alle procederende sagførere uden forskel fører navn af ''advocate'' (derimod ikke kontorsagførere, der kaldes for "solicitors"), findes en særlig ''Lord Advocate'', der står i spidsen for hele den skotske advokatur eller sagførerstand. Han/hun regnes med til ministeriet og skifter med dette og er i virkeligheden en slags [[statssekretær]] for Skotlands anliggender. I [[England]], [[Wales]], [[Nordirland]] og i [[Republikken Irland]] kaldes procerende sagførere ikke for advokater, men "barristers", idet de er medlemmer af en "bar" (advokatsamfund).
 
== Advokatens arbejdsområder ==
I Danmark er advokatgerningen almen, dvs. advokater kan (formelt set) udføre alle typer af opgaver inden for faget. Specialisering bliver dog mere og mere udbredt i advokatbranchen, navnlig i de større advokatvirksomheder. Mange advokatvirksomheder er således opdelt i flere fagområder, eksempelvis selskabsret, procedure (retssager), fast ejendom, ansættelses- og arbejdsret, skatteret osv. Virksomhedens advokater er så tilknyttet et eller flere af disse fagområder for at opnå en grad af specialisering. Lovgivningens omfang og kompleksitet er en af årsagerne til, at mange virksomheder søger specialisering frem for at operere med generalister.
 
Advokater kan opnå møderet for forskellige domstole i Danmark. En nybeskikket advokat har kun møderet for byretterne, som er første instans i det danske retssystem. Derefter kan de opnå møderet for landsretterne. Det kan have betydning i sager, som ankes fra byreten til landsretten. Advokaten skal for at få lov til det, til en prøve i landsretten (landsretsprøven) for at dokumentere, at han/hun er en god procedør. Advokaten skal som hovedregel bestå to prøvesager for at opnå møderet for landsret. Advokater, der opnår møderet for landsretterne, kan skrive et (L) efter deres navn.
 
Endelig kan en advokat opnå møderet for [[Højesteret]], hvorefter han/hun kan skrive et (H) efter sit navn. Møderet for Højesteret er forbundet med en vis prestige. For at få (H) skal han/hun inden for fem år møde mindst 10 gange i landsretten. Sagførere, der havde opnået møderet for landsret, blev førhen kaldt for landsretssagførere, mens en sagfører, der havde møderet for højesteret, kaldtes højesteretssagfører. Disse titler er forladt i dag, hvor alle advokater har samme titel.
 
== Se også ==
Anonym bruger

Navigationsmenu