Lyndon B. Johnson: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved 184.161.23.163, fjerner ændringer fra 65.94.181.189 (diskussion | bidrag)
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer
Linje 18: Linje 18:
| parti= [[Demokratiske parti (USA)|Demokraterne]]
| parti= [[Demokratiske parti (USA)|Demokraterne]]
}}
}}
'''Lyndon Baines Johnson''', ([[27. august]] [[1908]] – [[22. januar]] [[1973]]), [[USA]]'s 36. præsident ([[1963]] – [[1969]]), var Senator, Kongresmedlem og [[John F. Kennedy]]s vicepræsident ved [[Amerikanske præsidentvalg 1960|valget i 1960]], og overtog præsidentposten efter mordet på Kennedy den [[22. november]] 1963.
'''Lyndon Baines Johnson''', ([[27. august]] [[1908]] – [[22. januar]] [[1973]]), [[USA]]'s 36. præsident ([[1963]] – [[1969]]), var Senator, Kongresmedlem og [[John F. Kennedy]]s vicepræsident ved [[Amerikanske præsidentvalg 1960|valget i 1960]], og overtog præsidentposten efter mordet på Kennedy den [[22. november]] 1963.


Født syd for [[Austin]] i staten [[Texas]], søn af Samuel E. Johnson og Rebekah Baines. Hans far sad i det Texanske repræsentanternes hus i 10 år. På trods af dette voksede han op under meget trænge kår.<ref>Caro, Robert (1982) A. The Years of Lyndon Johnson Vol. 1: Path to Power. Alfred Knopf</ref>
Født syd for [[Austin]] i staten [[Texas]], søn af Samuel E. Johnson og Rebekah Baines. Hans far sad i det Texanske repræsentanternes hus i 10 år. På trods af dette voksede han op under meget trænge kår.<ref>Caro, Robert (1982) A. The Years of Lyndon Johnson Vol. 1: Path to Power. Alfred Knopf</ref>
Linje 26: Linje 26:
I 1937 vandt han over flere erfarne kandidater i kampen om at repræsenterer Texas tiende distrikt. Han repræsenterede dem de næste 11 år.
I 1937 vandt han over flere erfarne kandidater i kampen om at repræsenterer Texas tiende distrikt. Han repræsenterede dem de næste 11 år.


I 1941 forsøgte han at vinde plads i Det Amerikanske [[Senatet (USA)|Senat]] i en kampagne mod den siddende Guvernør, Wilbert Lee "Pappy" O'Daniel, og fik støtte fra en række prominente Texsanere i Washington, heriblandt Formanden for Repræsentanternes hus [[Sam Rayburn]]. Han tabte imidlertid valget med 1.311 stemmer. I 1948 forsøgte han igen at få plads i senatet i et valg imod den tidligere Guvernør Coke Stevenson. Lyndon B. Johnson vandt valget med 87 stemmer. Han blev senere anklaget af hans modstandere for at have snydt sig til sejren. En anklage der efter al sandsynlighed var korrekt.<ref>Caro, Robert A. (1990): The Years of Lyndon Johnson Vol. 2. Means of Ascent. Alfred Knopf.</ref>
I 1941 forsøgte han at vinde plads i Det Amerikanske [[Senatet (USA)|Senat]] i en kampagne mod den siddende Guvernør, Wilbert Lee "Pappy" O'Daniel, og fik støtte fra en række prominente Texsanere i Washington, heriblandt Formanden for Repræsentanternes hus [[Sam Rayburn]]. Han tabte imidlertid valget med 1.311 stemmer. I 1948 forsøgte han igen at få plads i senatet i et valg imod den tidligere Guvernør Coke Stevenson. Lyndon B. Johnson vandt valget med 87 stemmer. Han blev senere anklaget af hans modstandere for at have snydt sig til sejren. En anklage der efter al sandsynlighed var korrekt.<ref>Caro, Robert A. (1990): The Years of Lyndon Johnson Vol. 2. Means of Ascent. Alfred Knopf.</ref>


<nowiki> </nowiki>Han sad i senatet i 12 år, indtil 1960, og var fra 1954 flertalsleder for [[Demokratiske parti (USA)|Demokraterne]]. Han stod i 1957 bag den første borgerrettighedslov i næsten 100 år, der søgte at gøre det muligt for det Sorte mindretal i Syden at stemme.
<nowiki> </nowiki>Han sad i senatet i 12 år, indtil 1960, og var fra 1954 flertalsleder for [[Demokratiske parti (USA)|Demokraterne]]. Han stod i 1957 bag den første borgerrettighedslov i næsten 100 år, der søgte at gøre det muligt for det Sorte mindretal i Syden at stemme.
Linje 34: Linje 34:
Op mod valget i 1964 gennemførte han Kennedys borgerretighedslov og en beskatningsændring, som havde været strandet i Den Amerikanske Kongres. Han fokuserede derudover på og gennemførte en række centrale sociale lovforslag under overskriften "The Great Society".
Op mod valget i 1964 gennemførte han Kennedys borgerretighedslov og en beskatningsændring, som havde været strandet i Den Amerikanske Kongres. Han fokuserede derudover på og gennemførte en række centrale sociale lovforslag under overskriften "The Great Society".


Han blev [[Amerikanske præsidentvalg 1964|genvalgt i 1964]]. Hans flertal over [[Barry Goldwater]], der var den Republikanske kandidat, var det største flertal en præsident har fået af stemmer i Amerikas historie . Efter valget gik det imidlertid langsomt men sikkert ned ad bakke med Lyndon B. Johnsons popularitet på grund af hans engagement i [[Vietnamkrigen]].
Han blev [[Amerikanske præsidentvalg 1964|genvalgt i 1964]]. Hans flertal over [[Barry Goldwater]], der var den Republikanske kandidat, var det største flertal en præsident har fået af stemmer i Amerikas historie . Efter valget gik det imidlertid langsomt men sikkert ned ad bakke med Lyndon B. Johnsons popularitet på grund af hans engagement i [[Vietnamkrigen]].


Lyndon B. Johnson valgte ikke at stille op til valget i 1968, for i stedet at kunne fokusere på at få afsluttet Vietnamkrigen. Her genopstillede [[Richard Nixon]] mod [[Hubert Humphrey|Hubert H. Humphrey]] og vandt.
Lyndon B. Johnson valgte ikke at stille op til valget i 1968, for i stedet at kunne fokusere på at få afsluttet Vietnamkrigen. Her genopstillede [[Richard Nixon]] mod [[Hubert Humphrey|Hubert H. Humphrey]] og vandt.
Linje 43: Linje 43:


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
== Noter ==
{{reflist}}

{{Commonsbilleder|Lyndon B. Johnson}}
{{Commonsbilleder|Lyndon B. Johnson}}


Versionen fra 2. jan. 2015, 19:33

Lyndon Baines Johnson
36
Embedsperiode
22. november 1963 – 20. januar 1969
Vicepræsident Ingen 1963-1965
Hubert H. Humphrey 1965-1969
Foregående John F. Kennedy
Efterfulgt af Richard Nixon
Personlige detaljer
Født 27. august 1908
Stonewall (Texas)
Død 22. januar 1973 (64 år)
Stonewall (Texas)
Dødsårsag Akut myokardieinfarkt
Gravsted grave of Lyndon B. Johnson
Politisk parti Demokraterne
Højde 1,92 m
Ægtefælle(r) Claudia Alta "Lady Bird" Taylor Johnson
Mor Rebekah Baines Johnson
Far Samuel Ealy Johnson
Uddannelses­sted Texas State University
Junction School
Georgetown University Law Center
Profession Lærer
Religion Disciples of Christ
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Lyndon Baines Johnson, (27. august 1908 – 22. januar 1973), USA's 36. præsident (1963 – 1969), var Senator, Kongresmedlem og John F. Kennedys vicepræsident ved valget i 1960, og overtog præsidentposten efter mordet på Kennedy den 22. november 1963.

Født syd for Austin i staten Texas, søn af Samuel E. Johnson og Rebekah Baines. Hans far sad i det Texanske repræsentanternes hus i 10 år. På trods af dette voksede han op under meget trænge kår.[1]

Hans politiske karriere startede som sekretær for Kongresmedlem Richard Kleberg i 1931. Efter fire års arbejde som sekretær blev han udnævnt til leder af den Texanske afdeling af the National Youth Administration, der skulle som en del af daværende Præsident Franklin D. Roosevelt's New Deal. Han var kun 27 og blev dermed den yngste statsadministrator for the National Youth Administration.

I 1937 vandt han over flere erfarne kandidater i kampen om at repræsenterer Texas tiende distrikt. Han repræsenterede dem de næste 11 år.

I 1941 forsøgte han at vinde plads i Det Amerikanske Senat i en kampagne mod den siddende Guvernør, Wilbert Lee "Pappy" O'Daniel, og fik støtte fra en række prominente Texsanere i Washington, heriblandt Formanden for Repræsentanternes hus Sam Rayburn. Han tabte imidlertid valget med 1.311 stemmer. I 1948 forsøgte han igen at få plads i senatet i et valg imod den tidligere Guvernør Coke Stevenson. Lyndon B. Johnson vandt valget med 87 stemmer. Han blev senere anklaget af hans modstandere for at have snydt sig til sejren. En anklage der efter al sandsynlighed var korrekt.[2]

Han sad i senatet i 12 år, indtil 1960, og var fra 1954 flertalsleder for Demokraterne. Han stod i 1957 bag den første borgerrettighedslov i næsten 100 år, der søgte at gøre det muligt for det Sorte mindretal i Syden at stemme.

I 1960 forsøgte han at blive Demokraternes Præsidentkandidat, men blev slået af John F. Kennedy. Han blev i stedet hans Vicepræsident. Han spillede kun en beskeden rolle i de første tre år af Kennedys administration. I November 1963 blev han Præsident efter Kennedys død.

Op mod valget i 1964 gennemførte han Kennedys borgerretighedslov og en beskatningsændring, som havde været strandet i Den Amerikanske Kongres. Han fokuserede derudover på og gennemførte en række centrale sociale lovforslag under overskriften "The Great Society".

Han blev genvalgt i 1964. Hans flertal over Barry Goldwater, der var den Republikanske kandidat, var det største flertal en præsident har fået af stemmer i Amerikas historie . Efter valget gik det imidlertid langsomt men sikkert ned ad bakke med Lyndon B. Johnsons popularitet på grund af hans engagement i Vietnamkrigen.

Lyndon B. Johnson valgte ikke at stille op til valget i 1968, for i stedet at kunne fokusere på at få afsluttet Vietnamkrigen. Her genopstillede Richard Nixon mod Hubert H. Humphrey og vandt.

Se også

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Caro, Robert (1982) A. The Years of Lyndon Johnson Vol. 1: Path to Power. Alfred Knopf
  2. ^ Caro, Robert A. (1990): The Years of Lyndon Johnson Vol. 2. Means of Ascent. Alfred Knopf.


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lyndon_B._Johnson&oldid=7900288"