Preben Wilhjelm

Preben Wilhjelm (født 30. januar 1935 i Valby) er en dansk fysiker og lic.jur., og demokratisk sindet venstrefløjspolitiker. Efter få måneders medlemskab af Danmarks Kommunistiske Parti i 1958 var han medstifter af Socialistisk Folkeparti og efter bruddrt i 1967 velkendt som specialist i retspolitik og i en årrække som det det mest fremtrædende medlem af folketinget for Venstresocialisterne.

Wilhjelm var et fremtrædende medlem af Venstresocialisterne. Medlem af Folketinget i fire valgperioder (1975-1984), hvorefter han var tvunget til at trække sig på grund af VS's maksimumgrænser eller kvotesystem, der betød, at man ikke kunne genopstilles til Folketinget, hvis man havde været folketingsmedlem i 7 år.

I sympati med Aksel Larsens linje blev Wilhjelm i tre månder i 1958 medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, hvorefter han blev medstifter af Socialistisk Folkeparti.

Studerede atomfysik på Niels Bohr Institutet og blev i 1964 ansat samme sted i en forskerstilling. Samme år blev han indenrigsredaktør af tidsskriftet Politisk Revy med ansvar for blandt andet bolig- og landbrugspolitik.

I 1966 rejste Wilhjelm til USA, da han fik tildelt et forskningsstipendiat på Duke University i North Carolina.

Efter hjemkomsten var der uoverensstemmelse i SF, partiet splittedes og venstrefløjen dannede i december 1967 partiet Venstresocialisterne (VS). Ved valget i januar 1968 fik VS 4 mandater.

Ved det efterfølgende valg i 1971 mistede partiet sine 4 mandater, og det lykkedes ikke at komme ind i Folketinget i år 1973; først ved valget i 1975 nåede VS over spærregrænsen. Ved valget i 1977 øgedes tallet med et mandat og i 1979 fik partiet hele 6 mandater. Ved valget i 1984 stoppede Preben Wilhjelm på grund af førnævnte kvotesystem.

En af Wilhjelms markante sager var kampen om Nordsøolien, som firmaet A.P. Møller havde fået koncessionen på. Firmaet tjente så mange penge, at VS stillede forslag til ekspropriering af Danmarks undergrund.

I 1982 modtog Wilhjelm PH-prisen med den begrundelse, at han havde kæmpet mod dogmatik og forsvaret ytringsfriheden.

Preben Wilhjelm genoptog sit akademiske arbejde, men nu som seniorstipendiat i retsvidenskab ved Københavns Universitet. Her tog han lic.jur.-graden i 1988.

I perioden 1991-1995 var Wilhjelm ansat i Danmarks Radio som chef for Dokumentargruppen. Herefter arbejdede Wilhjelm freelance i et år, før han fik ansættelse på Roskilde Universitet (RUC) i kommunikation. Her medvirkede Wilhjelm også ved oprettelsen af en ny journalistuddannelse, indtil han gik på pension i 2002.

I 1989 skrev Wilhjelm sammen med Jørn Vestergaard og Flemming Balvig, som i dag er blandt Danmarks førende jurister, en kronik i Dagbladet Information, hvori de anklagede journalisten Lars Villemoes' for sin afsløring om Blekingegadebanden. De beskyldte Villemoes' artikler for at være "fiktion" og "kreativ journalistik" og juridisk uholdbare, eftersom Villemoes ikke havde angivet kildeangivelser i artiklen. Jakob Elkjær, redaktør på fagbladet Journalisten har siden udtalt, at kronikken snarere var et politisk partsindlæg end en faglig vurdering.

Priser

Preben Wilhjelm har modtaget følgende priser:

• 1982 PH-prisen
• 1991 Columbus-Prisen
• 1998 Døssing-Prisen

Forfatterskab

Preben Wilhjelms forfatterskab inkluderer følgende udgivelser:

• Dansk boligpolitik : forbrydelse eller dumhed? – Røde Hane, 1971
• Fra min tid – Gyldendal, 2005
• Krisen og den udeblevne systemkritik, Forlaget Politisk revy, 2012.
• Man kan sagtens være bagklog, Lindhardt og Ringhof, 2014, ISBN 13:9788711337981

Eksterne henvisninger/kilder

• Omklamret af respekt / Ud&Se, april 2002 s.14-24
• Preben Wilhjelm i Leksikon for det 21. århundrede på leksikon.org