Måløv

Måløv

Måløvs beliggenhed

Måløv er en københavnsk forstad. Forstaden har 8.681 indbyggere (2006), heraf 6.438 i Ballerup Kommune og 1.523 i tilstødende bebyggelser i Furesø Kommune, som udgør den nordlige del af bebyggelsen Jonstrup. Måløv er i dag sammenvokset med den sydlige naboby Smørumnedre til et byområde.

Byens særkende er den gamle kirke Måløv Kirke.

Historie

Måløv er Ballerup Kommunes ældste by. Siden oldtiden har der boet mennesker omkring Måløv, det beviser de mange gravhøje på egnen og de mange arkæologiske fund og udgravninger, der er foretaget. I middelalderen tilhørte al jorden omkring Måløv Hvideslægten. Det menes at Absalons farbror Ebbe Skjalmsen havde sin hovedgård i Knardrup, og det var hans søn Sune Ebbesen, der opførte Måløv Kirke i ca. 1150.

Måløv Kirke er byens ældste bygning, og dele af kirken blev opført allerede i begyndelsen af 1100-tallet, men blev først bygget helt færdig mellem år 1200 og 1250.

Som alle andre omkringliggende landsbyer opstod Måløv som en udflytterby i den samme periode. Det vides ikke med sikkerhed hvor gammel Måløv er. Navnet på landsbyen Måløv forekommer nemlig ikke – som nogle historikere har formodet – i pavebrevene fra 1180'erne og 1190'erne til Absalon med diverse pavers stadfæstelse af ærkebispens ejendomsret til en række landsbyer i København omegn, dog undtaget Vanløse.

Demografi

Befolkningsmæssigt var Måløv indtil 1950'erne af en beskeden størrelse. Ifølge folketællingerne boede der i 1787 kun 211 personer i Måløv Sogn. I 1801 var indbyggerantallet steget til 313 personer, og først i 1906 var det samlede befolkningstal oppe på 443. Senere er der sket en jævn stigning, og i 1940 udgjorde befolkningen 859 personer. I 1960 var tallet 2.351 og i 1995 6.324. Den mest markante stigning i ældre tid, skete på baggrund af tilflytninger udefra. Ifølge den seneste kommunale optælling fra 2005 var der 7.858 personer i Måløv. Det forventes at indbyggerantallet vil nærme sig 9000 personer i år 2010. I slutningen af 1700-tallet var det især udstykningerne af de større gårdes markområder og overdrevsområder mod øst, der fik husmandsfamilier fra den nærmeste omegn til at slå sig ned i Måløv, især jordløse fra Ballerup.

Erhverv

I 1800-tallet var det udelukkende landbruget, man levede af, og man levede godt i Måløv. Ifølge en beskrivelse fra 1836 var velstanden betydelig bedre i Måløv, end den var i hovedsognet Ballerup. I 1800-tallets sidste halvdel begyndte der at ske forandringer. Vareproduktionen blev i højere grad tilpasset det københavnske marked.

Med anlæggelsen af jernbanen og en bedre Frederikssundsvej fik man udvidet kontakten til omverdenen. Nu kunne man med tog levere daglige landbrugsvarer og mælkeprodukter til københavnerne, og den daglige postforbindelse og telefonen var medvirkende til omfattende forandringer i Måløv i starten af 1900-tallet.

Fra landsby til forstad

Forandringerne betød, at nye erhvervsgrupper kom til byen, produktionsvirksomheder, handlende og håndværkere kom til. Bl.a. købmandsfirmaet Jørgen Andersen, Schous Fabrikker på Korsvejgård og Eskebjerggård, Hindsgaul og Cheminova for ikke at tale om Værløse lejren og Værløse flyveplads. Denne udvikling skabte nye job og arbejdspladser, hvor borgerne kunne tjene til det daglige brød. Måløv udviklede sig til en stationsby.

Store dele af Måløv Sogn er siden 1960'erne blevet mere og mere udbygget med villaområder, og i årene 1972-75 kom Måløvs største etageboligbebyggelse til verden, nemlig det almennyttige byggeri Eskebjerggård. Indbyggermæssigt, bebyggelsesmæssigt og på erhvervsudviklingsområdet fik Måløv nu præg af forstad.

Men Måløv har stadig mange grønne områder og marker omkring sig. Så selvom byen i dag adskiller sig i både omfang og karakter fra dengang Måløv var landsby og stationsby, så er sporene fra de svundne tider lette at finde. Måløv er således stadig en by på landet, og som nogle borgere i Måløv udtrykker det: "en dejlig by at bo i".

Kilder: Rigsarkivet, Danmarks Riges Breve og Hans Pedersen, Byhornet 2002.

Måløv Bylaug har til formål at bidrage til udviklingen af byen på fornuftig og harmonisk måde, som tilgodeser både indbyggernes og kommunens interesser.

Kendte personer fra Måløv

• Trine Gregorius – Journalist og tv-vært
• Birgitte Simonsen − Skuespiller
• Peter Gulløv - Radiovært, DR
• Fosta - Rapper

Eksterne henvisninger

• Måløv Bylaug
• Måløvs lokalhistoriske arkiv

Spire Denne artikel om geografi i Ballerup Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°45′07″N 12°19′17″Ø