Figurer fra Casper & Mandrilaftalen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 67: Linje 67:


=== Conan Lurbakke ===
=== Conan Lurbakke ===
Conan Lurbakke er en handicappet mand som gæster programmet. Conans handicapp ligger i, at han overhovedet ikke er i stand til, at huske noget som helst. Casper er nødt til at gå ud bag kulisserne og fører Conan ind i studiet fordi Conan ikke selv ved om han er Conan Lurbakke. Conan bearbejder dog hans handicap ved at sætte noter på sig selv og andre. På nogle af Conans mange noter står blandt andet "Niels er din bedste ven", "3 år i morgen" og "Afghansk Andenpræmie". Conan blev spillet af [[Frank Hvam]].
Conan Lurbakke er en handicappet mand, som gæster programmet. Conans handicapp ligger i, at han overhovedet ikke er i stand til at huske noget som helst. Casper er nødt til at gå ud bag kulisserne for at få hjulpet Conan ind i studiet, fordi Conan ikke selv ved, hvor han er, og hvor han skal hen. Faktisk ved han ikke engang, om han er Conan Lurbakke. Conan forsøger at komme overens med sit handicap ved at sætte noter på sig selv og andre. På nogle af Conans mange noter står blandt andet "Niels er din bedste ven", "3 år i morgen" og "Afghansk Andenpræmie". Conan blev spillet af [[Frank Hvam]].


=== Cornelius Heinesen ===
=== Cornelius Heinesen ===

Versionen fra 19. jan. 2015, 15:37

Casper & Mandrilaftalen
Information
Genre Satire, komedie
Skabt af Casper Christensen
Medvirkende Casper Christensen
Lasse Rimmer
Frank Hvam
Lars Hjortshøj
Gæster
Anders Matthesen
Jan Gintberg
John Cleese
Sebastian Dorset
Uffe Holm
Susse Wold
Mick Øgendahl
Anders Lund Madsen
Spilletid cirka 27 minutter
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner 2
Antal afsnit 67
Produktion
Produktionsselskab DR
Metronome
Produktionsland Danmark
Udsendt
Sendt Danmark 1999 til 2003

Figurer fra Casper og Mandrilaftalen er en artikel om figurerne fra Casper og Mandrilaftalen, der er et dansk tv-program sendt på DR2 første gang i 1999.

Figurerne

Nedennævnte figurer er alle fiktive Mandrilgæster, medmindre andet fremgår.

Abraham Mamrelund

Starfucker spillet af Sebastian Dorset. Han har bl.a. prøvet at kneppe en af dinosaurerne fra Jurassic Park.

Alfonso Trendy

Alfonso Trendy er en figur spillet af Frank Hvam. Alfonso besøger Casper i studiet over flere omgange. I hans første medvirken har både Casper og Alfonso glemt hvorfor Casper havde inviteret ham. De prøver i fællesskab, at komme frem til et svar og finde ud af hvad det er Alfonso kan, vil gøre eller har gjort. De diskuterer om det er fordi han har sprunget i faldskærm, udgivet en plade eller om det måske er fordi han kan lave plastic om til guld. Dog er ingen af disse ting det som Alfonso kom i studiet for. Fjorten dage efter har Casper igen inviteret Alfonso i og med, at Casper og Alfonso nu er kommet i tanker om, at Alfonso er kommet for at fortælle om hans rejseoplevelser. Men Alfonso har glemt hvor det var han var rejst hen efter, at han var blevet træt af det danske vejr. Casper og Alfonso diskuterer derefter om det kunne være hans tur til Thailand, Månen eller Grækenland. Eller om han har været i Silkeborg eller Indonesien blandt andre. De finder denne gang frem til, at det er Alfonsos tur til Tasmanien, men det viser sig så, at det heller ikke var det emne han var kommet for at snakke om.

Asger Dubonnet

Asger Dubonnet er en person spillet af Lars Hjortshøj i Casper & Mandrilaftalens internetjulekalender, Drengene Fra Brasilien. Han er med i det første afsnit og bliver inviteret i studiet, fordi de skal tale om barmhjertighed. Hans bidrag er at hænge amfetamin ud til cykelrytterne når det bliver koldt og kebab til 2. generationsindvandrerne.

Anden gang han er med, skal han præsentere sine alternativer til julebukken.

Beelzebub Komseda

Beelzebub Komseda er skaberen af datingfirmaet "Smykkeskrinet" der interviewes i anledning af en temadag om Jeans (oprindeligt Cowboy tema). Hans speciale er spedalske kvinder/kællinger. Han Beelzebub Komseda spilles af Frank Hvam.

Bent Tonse

Bent Tonse er Mandrilseer nr. 1 milliard og kommer i studiet for at blive overrakt en kurv. Bent er ikke tilfreds med kurvens indhold især ikke efter, at han for at vide, at der i kurven mangler en paphjort. Bent Tonse siger, at han er blevet lovet en komplet kurv og mener ikke, at det batteri som Casper har lagt i kurven i stedet for paphjorten kan gøre det. Bent Tonse kræver erstatning og vil have en bil i stedet. Bent bliver mere og mere vred på Casper og vil ikke forlade studiet og kræver konstant mere og mere erstatning fra Casper. Bent Tonse blev spillet af Frank Hvam.

Bjarne Goldbæk

Bjarne Goldbæk deler navn med virkelighedens Bjarne Goldbæk, en professionel fodboldspiller, men er i øvrigt slet ikke inspireret af denne. Bjarne Goldbæk spilles i Mandrilaftalen af Frank Hvam og optræder første gang som værtsvikar for Casper Christensen, der i et afsnit martres af ikke at have samme lunhed som Finn Nørbygaard i et omfang, så han forlader sin plads ved værts-skrivebordet. Frank Hvam lod sig inspirere af, at samtidens folkeskolelærere offentligt beklagede sig over ikke at have tid nok til at forberede sig til undervisningen, og således blev sætningen der ville jeg godt lige have haft lidt mere forberedelsestid, siden et fast udtryk for Bjarne Goldbæk.

Broder Salsa

Broder Salsa er en af de få mennesker, der var sexturist på Nordpolen. Dette er han fordi han er en af de få mennesker, som tænder på ting der er magnetiske. Blev sat i fængsel for at skampule en vejrhane fordi den pegede mod nord. Det var en hård tid, og så valgte Salsa så at danne sit eget landskab af Musli! København er Kokos. Derudover har han også beskæftiget sig med foldning af tæpper som statsmænd og flodning af snor som racer. Han plejer oftest at slutte af med at knipse før han går. Boder Salsa spilles af Lars Hjortshøj.

Casey og Jürgen Klins

Tyskere der oplevede muren fald. Spillet af Lasse Rimmer og Lars Hjortshøj.

Casper

Casper Christensen spiller for det meste sig selv som vært og interviewer i Casper og Mandrilaftalen.

Citat Ses vi? Det tror jeg nok vi gør! Citat
Citat Hey... hummersuppe Citat
Citat Jag hatar det! Citat
Citat Blefri? Min mor er nok så skør! Citat

Claes Jakob Baunspieler

Går også under navnet Jens Jakob Baunspieler. Optræder første gang i program 3. Claes Jakob Baunspieler har skrevet kendingsmelodien til "her er London". Han ville gerne bruge tiden til noget fornuftigt, mens vi blev invaderede. Det tog et sted mellem 12 sek og 4 år at skrive melodien. De var 60 på det givne tidspunkt. Jens Jakob Baunspieler er eneforhandler på Dominant BX 326 – en bil det kører på skældsord, og som har dæk af det pureste marmor. Begge figurer spilles af Lars Hjortshøj.

Claudius Mendelsohn

Rolle spillet af Frank Hvam, som benægter alt han bliver spurgt om.

Conan Lurbakke

Conan Lurbakke er en handicappet mand, som gæster programmet. Conans handicapp ligger i, at han overhovedet ikke er i stand til at huske noget som helst. Casper er nødt til at gå ud bag kulisserne for at få hjulpet Conan ind i studiet, fordi Conan ikke selv ved, hvor han er, og hvor han skal hen. Faktisk ved han ikke engang, om han er Conan Lurbakke. Conan forsøger at komme overens med sit handicap ved at sætte noter på sig selv og andre. På nogle af Conans mange noter står blandt andet "Niels er din bedste ven", "3 år i morgen" og "Afghansk Andenpræmie". Conan blev spillet af Frank Hvam.

Cornelius Heinesen

Viser hvordan man gør en cykel forårsklar. Dette gøres bl.a. med citrus på hjulene og porre i bagagebæreren, samt æg til at dække sig i regnvejr. Alt udstyr er fra Lolland, plus lakrids fra Falster. Cornelius spilles af Lasse Rimmer.

Dobbey Slenger

Dobbey Slenger er en julekortstegner som er kommet til at tegne flødeskumskager på julekortene. Han spilles desuden af Frank Hvam's roller i Drengene Fra Brasilien.

Doktor Doktor

Doktor Doktor (Også refereret som "Pepe") er en rolle spillet af Anders Matthesen. Han er en doktor med hænderne fulde af rekvisitter og kommer konstant med referancer til Tv-serien TAXA. Han er i besiddelse af "Sandhedskiwien" som kan få den der holder den til kun at tale sandt. Deraf røbes det b.la at han er en kvaksalver og er impotent i store forsamlinger

Dino Stram

Dino Stram besøger Casper i alt to gange. Første gang Dino Stram er i studiet er det fordi barn nr. seks milliard blev født dagen før. Dino er nemlig selv barn nr. fem milliard. Dino fortæller Casper hvordan Dinos mor kæmpede for, at Dino skulle få æren af at være barn nr. fem milliard og at hun blandt andet var drægtig i to år. Da Casper spørger indtil hvad det har gjort for Dino svarer han, at det har hjulpet ham med at få fisse. Dino besøger senere programmet igen, da det viser sig, at han slet ikke er barn nr. fem milliard, men barn nr. hundrede tusinde og denne gang fortæller Dino, at han er med i Shu-Bi-Dua. Dino Stram blev spillet af Lars Hjortshøj.

Dåsen Allan

Dåsen Allan er et løg, som ligger på en dåse i Casper og mandrilaftalen. Han blev kaldt ind et par gange hvor han skulle fortælle sine meninger. Som regel ender det med, at han fortæller lidt om, at et eller andet skal 'skides i munden'.

Dåsen Allan er inspireret fra Caspers tidlige år i folkeskolen. Allan, en klassekammerat til Casper, havde en mor som altid tiltalte Allan på samme måde som Casper tiltaler Dåsen Allan i Casper og Mandrilaftalen.

Ejnar Brobrille

Ejnar Brobrille (Frank Hvam) er gæst i Caspers ekstra program "Det var satans", hvor han fremviser en pind, som kan finde alting. Pinden har bl.a. hjulpet Ejnar Brobrille med at finde 37 kilo guld, som dog lå en milliard kilometer nede i jorden.

Elmo Gotlieb Våge

Elmo Gotlieb Våge er en af Lars Hjortshøjs roller i Casper & Mandrilaftalen. Han kom ind for at fortælle om sin vilde arm som han ikke selv kunne styre. Armen var dækket til med pap, for at man ikke skulle genkende den.

Armen havde blandt andet rakt hånden op i timerne, uden at han selv vidste hvad han skulle svare, onaneret på et kommunebibliotek, ikke gået med handsker om vinteren og så har den holdt en fremmed mand i hånden. Elmo, som er helt ude af den og lyder som en 5-årig pige der ikke får sin vilje, tudbrøler.

Fissirul Lohmann

Fissirul var TV 2's chef og blev interviewet tre gange, den tredje gang var han blevet fyret fra TV 2 og blevet ansat på Louisiana. Fissirul Lohman dukker op, da TV 2 angiveligt skal have ny chef. Her stiller Fissirul Lohman op som kandidat med mange gode ideer til, hvad der skal sendes på TV 2. Eksempler omfatter "Knep Bubber", hvor man "så kunne gøre det på tid", og ellers noget med en rumraket og bare bryster i rumraketten med Claus Elgaard som vært og Bubber i vægtløs tilstand.

Citat Jeg er bare helt pjattet med fjernsynsmediet. Jeg synes bare det er så spændende det hele Citat
Fissirul Lohmann om fjernsynsmediet

Flemming Timmernik

Spillet af Lasse Rimmer. Flemming er hip hopper men ved ikke helt hva han vil præsenteres som. Casper har inviteret ham i studiet for at snakke om hans nye bog. En lydbog for blinde hip hop fans. Flemming har dog ikke selv skrevet den, men har læst den og smutter igen.

Fyrst Walter

Fyrst Walter spilles af Frank Hvam. Fyrst Walter er en studievejleder og er i studiet for at tale med Casper om, hvad han kan blive, efter at han er færdig med tv. Alle Caspers forslag som fx at være Susse Wold eller Zarens kurér bliver afslået, og det ender med, at Casper kun kan vælge mellem at blive et ringbind eller at få skrevet i sine papirer, at han ikke vil noget.

Gentleman Finn

Gentleman Finn spilles af Frank Hvam. Finn blev interviewet gentagne gange af Casper Christensen, fordi han var begyndt på noget nyt i sit liv. Han har fx optrådt som som nazist[1], satanist, pædofil[2], voldtægtsmand, homoseksuel, TV 2-ansat[3], samt asiat (da han skal drage med Pelle Klumpfeber og Broder Salsa til Kina). Finn kunne ikke se noget i galt i det han gjorde, da hans projekter jo blev støttet af kommunen og beskrevet i mange ringbind. I alle interviewene fik Casper overbevist Gentleman Finn om, at man ikke må gøre andre ondt, dog er episoden hvor Gentleman Finn er blevet ny TV 2-ansat stik modsat.

Gerda

Gerda, også omtalt som Bette Gerda, er en naiv, sydsjællandsk pige, der spilles af Casper Christensen. Hun møder blandt andet Maximillian Syfax (som hun omtaler Maxilillian)[4], samt Henning og de to postbude Post & Post i serien Fucking Hjemstavn.

Gynhter Renouard

Gynter Renouard gæster studiet for at fortælle om hvordan han er vant til, at blive afvist. Gynter er selvstændig erhvervsdrivende og børnelokker. Gynther er vant til, at blive afvist af børnene og det er hvad Casper snakker med ham om. Under interviewet fortæller Gynther blandt andet, at han lokker med rosenkål og vitaminpiller og, at nogle af de ting han kan finde på, at sige til børnene er fx "Vil du med ned og totalrenovere en landejendom på Als?". Gynther Renouard blev spillet af Frank Hvam.

Gøkhan Appel

Verdens mindste mand (stemme af Lars Hjortshøj). Han bor i en plastik kop. Han har kneppet Cirkeline uden hun kunne mærke det. Han vil ikke indrømme han er lille.

Hasle Ryberæv

Hasle Ryberæv er en gæst som Casper har i studiet i forbindelse med racisme. Hasle Ryberæv er nemlig andengenerations indvandre fra Sverige. Hasles forældre kom til Danmark i 1972 for at søge lykken. Hasles far kunne nemlig sige som en gren og var endda god til det. Derefter startede Hasles far et skovhuggerfirma, men det endte i en tragedie i hvilken tusind spejdere omkom. Hasles mor fortsatte dog med at plukke bær, samle tørv og selvfølgelig indspille pornofilm. Hasle føler, at hans svenske side bliver negligeret fordi han blandt andet ikke må snitte i toget eller have sin harmonika med på diskoteker. Hasle Ryberæv synes selv, at han er dansk – tyttebær dansk ifølge ham selv. Casper tilbyder ham derefter en hvid sten som enhver svensker skal gøre noget for, at gøre sig fortjent til. Hasle Ryberæv bliver spillet af Anders Matthesen.

Henning

Er med i ungdomsserien Fucking Hjemstavn med figurene Gerda, Post og Post. Afslutter ofte et afsnit med at tage Gerda bag i sin Morris Meinor. Spilles af Frank Hvam.


Hr Vællemand

Hr Vællemand er Frank Hvam's første rolle i julekanderen Drengene Fra Brasilien. Han blev interviewet om hvordan man bytter gaver, som han også selv gør en del.

Ibiza Polar

Ibiza Polar har en enkelt kort scene på cv'et, hvor han besøger studiet. Ibiza oplever Casper sige noget andet end vi gør, typisk noget, der lyder kinesisk. Ibiza svarer derefter. Figuren spilles af Lars Hjortshøj.

Ingmar Hildelyst

Ingmar Hildelyst (Frank Hvam) Har boet i et Ikea-skab hele sit liv og har derfor haft svært ved at møde damer. Casper får ham overtalt til at komme ud af skabet, men fortryder det straks da han ser Ingmars ansigt, som er dækket af corn-flakes.

Jeppe Velling

Hele Danmarks nationalskjald og rockmusiker, der ugen op til et besøg hos Casper, har udgivet 27 plader. Én af hans mest populære plader hedder "To Spandauere og En Lille Liter Let", der er nr. 4 på Helses hitliste. Han er ærlig og spilles af Frank Hvam. Jeppe Velling er en parodi på Ivan Pedersen[kilde mangler]. Andre mener Johnny Madsen og Poul Krebs.[kilde mangler]

Jericho Lala

Privatdetektiv spillet af Lars Hjorthøj. Han er uhyrre hurtig fantomtegner og bruger interflora som database.

Johannes Hot

Johannes er udbryderkonge og slipper blandt andet fri af en knude lavet af lakridssnører. Johannes Hot spilles af Frank Hvam.

Johannes Ludvig

Johannes Ludvig er en danseekspert som gæster Casper i studiet. Det går dog snart op for Casper, at Johannes måske ikke er så stor en ekspert på området alligevel og Casper mener, at situationen bliver pinlig. Johannes Ludvig blev spillet af Frank Hvam.

John Gringo

John Gringo er en af Lasse Rimmer's roller i Casper og Mandrilaftalen, han mener selv at være verdens mest populære mand. Han mener at grunden til sin popularitet er at han har reklamerne i ryggen. Han nævner bl.a. reklamesloganet:

Citat John har langt den bedste smag. John vil vi ha', hver dag. Citat

Julius Hazard

Julius Hazard er en købmand som efter, at have haft et overskud af bacon på sit lager har ændret sin livsstil på drastisk vis. Casper har inviteret Julius Hazard for at snakke med ham om denne handling. Julius er nemlig blevet baconhoved. Julius er frygtelig ked af sit valg og starter interviewet med at fortælle Casper, at han har fortrudt. Casper prøver, at opmuntrer Julius, men uden den store succes. Julius føler sig ikke respekteret af samfundet, hvilket han blandt andet føler på forældremøder. Casper trøster Julius og de finder snart ud af, at Julius har et skjult talent – han har nemlig rytme! Og det er noget folk godt kan lide mener Julius, så Julius går glad fra studiet. Julius Hazard blev spillet af Frank Hvam.

Klaas Gynhjalter

Klaas Gynhjalter (Frank Hvam) er formand i organitationen 'Dyrenes Ven', som han hårdnakket gennem hele interviewet påstår hedder "Dyrenes Hven", fordi han kommer fra Hven. Dyrenes Ven er til for at skabe bedre forhold til bierne inden at de skulle slagtes. Han afslører dog til sidst at han er skingrene sindsyg. Han mener der er masser af kød på ryggen af bierne, og hiver på et tidspunkt i interviewet med Casper en mad med bi frem, som dog blot består af et vækkeur tapet fast til noget brød. Interviewet ledes hen på bier, som flyver indenfor og spiser kage, hvortil Klaas meget ophidset svarer "Jamen det MÅ DE IKKE! FY! Slemme bi..."

Lars Krimi

Lars Krimi er en mimer spillet af Frank Hvam. Han er meget kritisk over for sine evner, og råber blandt andet "Det sker bare ikke" til sig selv efter en fejl.

Laughing Eagle

Laughing Eagle (Lars Hjortshøj) er den næstsidste mohikaner[5] og gæster Mandrilaftalen i alt tre gange. I første omgang er Laughing Eagle inviteret ind for at tale om, hvorfor indianerne er ved at uddø, men interviewet tager en uventet drejning. Det ender med at Casper beskylder Laughing Eagle for værnemageri og sender Laughing Eagle ud af studiet. Til det andet interview vil Casper gerne give Laughing Eagle en chance til men ender igen med at se sig sur på Laughing Eagle og beskylder ham nu for at sympatisere med Japanerne under 2. verdenskrig. Den tredje gang Laughing Eagle er i studiet er det sammen med Wesley Snipes (Lasse Rimmer), hvor de skal tale om diskriminering. Også denne gang bliver Casper gal på Laughing Eagle og beskylder nu indianerne for ikke at hjælpe passagerne på Titanic.

Lennart Bertelsen

Lennart Bertelsen (spilles af Lars Hjortshøj) er Mandrilaftalen's personlige jomfru, som de bruger til forskellige tester og lignende.

Maximillian Syfax

Maximillian Syfax spilles af Lars Hjortshøj. Syfax optrådte hen imod slutningen af sæson et, og han ville købe det studie Casper lavede optagelserne i, og derefter lave et nyt program, 'Skumsprøjt i søstjernen'[4], beskrevet af Syfax som 'et erotisk sejlsportsmagasin'. Syfax var en rolle som blev introduceret for at imødegå den mulighed, at DR2 ikke ville forlænge Casper og Mandrilaftalen med yderligere en sæson.

DR2 valgte i sidste ende at forlænge med yderligere en sæson. Det blev i programmet forklaret ved, at Bjarne Goldbæk blev solgt til FCK, holdet som virkelighedens Bjarne Goldbæk i en del sæsoner spillede for, hvorefter Casper brugte salgssummen til at købe sig fri af sine økonomiske problemer.

Molle Bedstefik

Molle Bedstefik er en videnskabsmand som i fællesskab med Casper har haft et projekt kørende under samtlige afsnit af Casper og Mandrilaftalen . Projektet beskrives af Molle som værende "sjovt" og "skægt". Molle blev spillet af Lars Hjortshøj.

Newton Dynamose

Newton Dynamose er ekspert i bogmærker. Han skulle eftersigende være en parodi på Niels Boch, som underviser på Marselisborg Gymnasium. Thore Ellen Hanhøj har også samme tiks med at gentage "shh" konsekvent mens andre taler og ind mellem egne sætninger. Niels Boch har også lagt navn til Niels Buckingham, som vi kender fra Langt fra Las Vegas.

Niller Sas Ungdom

Har lavet Nillers Plejehjem, som er et omrejsende plejehjem, som tager ud til byfester og karneval og lægger en dæmper på stemningen. Spilles af Lasse Rimmer.

Norm

Norm spilles af Anders Matthesen. Norm's hænder er blevet til hollandske træsko efter en gyserfilm, der omhandler flotte hænder, hvilket Casper morer sig meget med. Sketchen er også en af de eneste hvor Casper driller gæsten med hans problem.

Otis Mallebrok

Otis Mallebrok er Mandrilaftalens temperaturekspert og Jes Dorphs læge, og har målt Jes' kropstemperatur igennem en årrække. På et tidspunkt kunne han bringe den kedelige nyhed, at Jes Dorphs temperatur toppede ved 80 grader Celsius. Dette skyldtes ifølge Otis Mallebrok et flittigt indtag af hveder. Otis Mallebrok spilles af Lars Hjortshøj.

Pelle Klumpfeber

Pelle Klumpfeber er en af de mere psykotiske personligheder i Casper og Mandrilaftalen, han spilles af Lasse Rimmer og havde nogenlunde faste optrædender. Pelle var mandrilaftalens budbringer og han kom tit ind og viste noget af det han havde lavet, som for eksempel 'regler til kinamanden' eller en liste med 'janteloven møder de ti bud'.

Han tager desuden ud på en ekspedition sammen med Gentleman Finn og Broder Salsa til Kina. Fast inventar i hans meddelelser er "Kan du så forstå det Marianne". Marianne omtales ikke yderligere.

Per DeBurg

Per DeBurg lider af fuldstændig mangel på tidsfornemmelse. Han påstår blandt andet, at han har ristet brød i 32 år. Heldigvis havde børdet kun fået lige tilpas, og det var faktisk lækkert. Sketchen ender med, at Per DeBurg bliver fornærmet da interviewet er færdigt. Han er utilfreds med kun at blive interviewet i 3 sekunder, når det har taget ham 40 år i taxa at komme ind til studiet. Per DeBurg spilles af Frank Hvam.

Peter Schmeichel

Peter Schmeichel bliver spillet af Lars Hjortshøj. Han har altid en ketcher med og siger hver gang at taktikken er at de går ind på banen og råber helt vildt. Til sidst indrømmer han at han ikke er Peter Schmeichel alligevel, hvorefter Casper ønsker ham en god kamp alligevel.

Plasma Amelund

Plasma Amelund er en mandrilfigur spillet af Lars Hjortshøj. Plasma medvirkede i mandrilaftalen et par gange, men hans mest succesfulde optræden var da han skulle fremvise sin bøssemaskine som kunne gøre heteroer til homoseksuelle ved at stikke sin albue ind i hans maskine. Den samtale mellem Casper Christensen og Plasma blev også kåret som ugens samtale af Henrik Palle. Plasma Amelund er desuden også en religiøs fanatiker, hvor han ytrer sig om fanatisme og drab på vantro, da Casper Christensen interviewer ham om ferier.

Preben Hmmm

Spillet af Frank Hvam. Preben er inviteret i studiet fordi han har Danmarks største samling af plastdyr. Casper fornemmer dog hurtigt at der er noget galt og ubehageligt ved personen og prøver at afslutte interviewet hurtigt.

Renè D. Seance

Renè D. Seance er spillet af Frank Hvam, han påstår at være verdens mægtigste mand og at han kan styre folks vilje. Karakteriseret ved satinmorgenkåbe, overskæg, pibe og slikket hår.

Saltefanden

Saltefanden er en djævel der spilles af Lars Hjortshøj, som salter gamle menneskers ferske supper, og Casper's ferske mad. Casper vil en overgang gerne hjælpe Saltefanden, men Saltefandens forslag om at Casper skulle gifte sig med 99 salte kvinder og give pengene til ham, og om at Casper skulle salte folk når han rejste med flyet, var for underligt (endda for Casper, som har slået en Los ihjel med et sværd fordi den kørte hans bus).

Satan

Casper får i programmet Casper og Mandrilaftalen lyst til at takke ham der gav ham al hans succes, så han inviterer Satan (Frank Hvam) ind i studiet. Det viser sig at Casper har fået sin succes ved at give det første der løber ham i møde, når han kommer hjem, til Satan, men da det første han mødte var en polohest forlanger satan nu endnu mere. Det ender alt sammen med at Casper og Satan afgør det i en heftig violin-battle hvor de jammer over 'The Devil Went Down To Georgia' af The Charlie Daniel Band hvor Casper vinder.

Satire-John

Satiren er forsvundet ud i det himmelblå med den ironiske generation. Derfor er Satire-John i studiet – for at skrue lidt ned for det morsomme og op for satiren. Satire-John spilles af Frank Hvam.

Citat Jeg spidder jo min samtid med satirepinden; dypper aktuelle nyheder i min egen holdningsmættede whisky-dressing Citat

Scottie

Scottie arbejder i nabostudiet, hvor han er vært på programmet Føn Heaven. Her tørrer han hår på de kendte, bl.a. Lene Espersen, som fik ordnet sit hår med en høvl. Scottie har én optræden, nemlig i Drømmen om Finn Nørbygaard.

Sidney Kreutzfeldt

Sidney Kreutzfeldt er fantasiens mester, og spilles af Frank Hvam. Viser Casper hvordan man laver impro-teater, hvor han kigger på blomsterne.

Silas Gnom

Lasse Rimmer spiller Silas Gnom, som er Casper og mandrilaftalens hustegner. Silas Gnom er blevet kendt for sine komiske striber om de to tændstiksmænd "Skam og Skule", og afslutter næsten altid striberne med sætningen: "Giv mig min sko tilbage, røv!"

Simba

Simba medvirker i sketchen Guideskolen: Den Nye Generation og leverer citater som "permaprinter", "absolut halogen" og de legendariske "Dizzy Mizz Lizzy fun". Simba minder en del om Guideskolens Jimbo, spillet af Lars Hjortshøj. Simba spilles af Casper Christensen.

Smokie Spartacus

Spilles af Lars Hjortshøj Citat: "Hvis det ikke handler om kiks eller Arizona, kan jeg ikke svare dig på det." Smokey Spartacus er Casper og Mandrilaftalens orakel. Han svarer bl.a. på hvordan man transporterer druer og hvorfor cajun mad er forbudt på havbunden.

Tanja

Tanja er tømrer og gæst i studiet. Tanja, der spilles af Lars Hjortshøj, huskes bedst for sine ankler af porrer.

Terkel Algevind

Terkel Algevind er navnet på en af Anders Matthesens mange karakterer i Casper og Mandrilaftalen. Terkel er en tidligere voldsmand som er tvunget til at sidde i en kummefryser resten af sit liv, hvilket har gjort at han er frossen fra navlen og ned efter.

Thøger Messias Vorte

Thøger Messias Vorte er selvforsynende og forklarer Casper, hvordan han klarer sig helt selv ved at hugge ting, og kommer også ind på, hvorfor det er en gammel dansk tradition at gøre sådan. Interviewet slutter med at Thøger låner 200 kroner af Casper. Thøger Messias Vorte spilles af Lasse Rimmer.

Tore Ellen Hanhøj

Tore Ellen (Lars Hjorthøj) er sportsekspert og brydermunk, som bl.a. viser Casper hvordan man hepper på sportsstjerner, samt hvordan brydning intet har med sex at gøre. Dette gør han med hans sportselever Roar og Jes. Han er nok mest kendt for at han ubevist tysser på folk, selv når han selv snakker. Medvirker i afsnit 37.

Verner Lohals

Specialist i at holde dyr i live. Han har genopliver sine dyr Jungleras og Peder Dingo flere gange. Spilles af Frank Hvam.

Wesley Snipes

Den altid sorte Wesley Snipes spilles af Lasse Rimmer. Han er bl.a. inde for at fortælle som sin rolle i "Blade", eller på dansk "Negervampyren". Han er helt vild med Rene Dif, som han siger er skide sød og rig. Han underviser young black educated people fra community college i at de skal skyde lerduer, fordi Rene Dif er bange for dem. Han ejer en husbåd men planlægger at indtægten fra "Negervampyren" skal bruges på endnu en husbåd, så han kan hoppe fra husbåd til husbåd.

Faste indslag

De aktuelle nyheder

De aktuelle nyheder forekommer, når kameraet skifter tilbage til Caspers studie og Casper Christensen lige pludselig råber: "Og nu til de aktuelle nyheder" Ved en af de aktuelle nyheder slukkes lyset efter han har råbt det og han begynder at danse robotdans til sangen Das Modell lavet af Kraftwerk. Lyset tændes igen og han synger første sætning af sangen idet han blinker til kameraet.

Fucking Hjemstavn

Mandrilaftalens version af et Morten Korch-drama, hvor vi følger Hennings utrættelige forsøg på et komme i bukserne på den labre Gerda. Post og Post kigger som regel forbi, og er ikke sene til at give et nap med, ved løjerne på bagsmækken af den bindingsværksbeklædte Morris Minor.

Frisbee

Frisbee er en ungdomsserie, i hvilken seerne følger de to venner Borris og Franz. Serien omhandler mest af alt emnerne sex og onani, hvor Borris tit spørger Franz' storebror, Torben, til råds med stor tilfredshed for resultatet af samtalen.

Programoversigt

Sambo fra Saxogade

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Storbybasserne

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Skøjtearven

Dette er den spændende føljeton, hvor vi ser Susse Wold skænke et glas vand og drikke lidt af det. Altid efterfulgt af Casper med kommentaren "Uhhh actionpacked, peewee, action.. packed!"

Stjernekrigen

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Referencer