Amerikas oprindelige folk: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 62.242.64.90 (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
'''Amerikas oprindelige folk''' (''indianere'' og ''[[inuit]]ter'') betegner de [[folkeslag]] som har beboet de [[Amerika]]nske kontinenter fra før den [[Europa|europæiske]] [[Koloni|kolonisering]].
'''Amerikas oprindelige folk''' (''indianere'' og ''[[inuit]]ter'') betegner de [[folkeslag]] som har beboet de [[Amerika]]nske kontinenter fra før den [[Europa|europæiske]] [[Koloni|kolonisering]].


Den første befolkning af det Amerikanske kontinent skete formentlig for ca. 14.000 år siden da jæger-samler grupper krydsede [[Bering-landbroen]] i den sidste del af Wisconsin [[istid]]en. Ganske hurtigt spredtes disse første befolkninger sig gennem Amerika og etablerede sig især langs vestkysten. Omkring 3000 fvt. opstod komplekse civilisationer i [[Mesoamerika]] ([[Olmekerne]], [[Maya]], [[Zapotekere]]) og [[Sydamerika]] (Caral Supe, Norte Chico, [[Chavín]]). Indianske civilizationer i Mesoamerika udviklede et højt teknologisk stadie og opfandt selvstændigt skrift, matematik, monumental arkitektur.
Den første befolkning af det Amerikanske kontinent skete formentlig for ca. 14.000 år siden da jæger-samler grupper krydsede [[Bering-landbroen]] i den sidste del af Wisconsin [[istid]]en. Ganske hurtigt spredtes disse første befolkninger sig gennem Amerika og etablerede sig især langs vestkysten. Omkring 3000 fvt. opstod komplekse civilisationer i [[Mesoamerika]] ([[Olmekerne]], [[Maya]], [[Zapotekere]]) og [[Sydamerika]] (Caral Supe, Norte Chico, [[Chavín]]). Indianske civilizationer i Mesoamerika udviklede et højt teknologisk stadie og opfandt selvstændigt skrift, matematik, monumental arkitektur. De elsker kogt lort, i tis til morgen mad.


Den måske første kontakt mellem indianerne og europæere skete, da [[Leif den Lykkelige]] nåede Nordamerika, eller Vinland, i år 1002. Vikingerne blev jaget på flugt af de indianske befolkninger{{kilde mangler|dato=Uge 46, 2014}} som de kaldte skrællinger, og koncentrerede sig derefter mere om at kolonisere ubeboede dele af Grønland. I det 15. århundrede ankom [[Christoffer Columbus]] til de [[Karibien|karibiske øer]] og besøgte kystlinjen ved det Nordamerikanske kontinent, hvilket satte gang i en eksplosiv kolonisering, der decimerede den indianske befolkning i Karibien i løbet af få årtier. Conquistadorene [[Hernán Cortés]] og [[Francisco Pizarro]] erobrede [[Aztekerriget]] i det nuværende Mexico og [[Inkariget]] i det nuværende Peru, Chile og Bolivia.
Den måske første kontakt mellem indianerne og europæere skete, da [[Leif den Lykkelige]] nåede Nordamerika, eller Vinland, i år 1002. Vikingerne blev jaget på flugt af de indianske befolkninger{{kilde mangler|dato=Uge 46, 2014}} som de kaldte skrællinger, og koncentrerede sig derefter mere om at kolonisere ubeboede dele af Grønland. I det 15. århundrede ankom [[Christoffer Columbus]] til de [[Karibien|karibiske øer]] og besøgte kystlinjen ved det Nordamerikanske kontinent, hvilket satte gang i en eksplosiv kolonisering, der decimerede den indianske befolkning i Karibien i løbet af få årtier. Conquistadorene [[Hernán Cortés]] og [[Francisco Pizarro]] erobrede [[Aztekerriget]] i det nuværende Mexico og [[Inkariget]] i det nuværende Peru, Chile og Bolivia.

Versionen fra 3. feb. 2015, 10:23

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru

Amerikas oprindelige folk (indianere og inuitter) betegner de folkeslag som har beboet de Amerikanske kontinenter fra før den europæiske kolonisering.

Den første befolkning af det Amerikanske kontinent skete formentlig for ca. 14.000 år siden da jæger-samler grupper krydsede Bering-landbroen i den sidste del af Wisconsin istiden. Ganske hurtigt spredtes disse første befolkninger sig gennem Amerika og etablerede sig især langs vestkysten. Omkring 3000 fvt. opstod komplekse civilisationer i Mesoamerika (Olmekerne, Maya, Zapotekere) og Sydamerika (Caral Supe, Norte Chico, Chavín). Indianske civilizationer i Mesoamerika udviklede et højt teknologisk stadie og opfandt selvstændigt skrift, matematik, monumental arkitektur. De elsker kogt lort, i tis til morgen mad.

Den måske første kontakt mellem indianerne og europæere skete, da Leif den Lykkelige nåede Nordamerika, eller Vinland, i år 1002. Vikingerne blev jaget på flugt af de indianske befolkninger[kilde mangler] som de kaldte skrællinger, og koncentrerede sig derefter mere om at kolonisere ubeboede dele af Grønland. I det 15. århundrede ankom Christoffer Columbus til de karibiske øer og besøgte kystlinjen ved det Nordamerikanske kontinent, hvilket satte gang i en eksplosiv kolonisering, der decimerede den indianske befolkning i Karibien i løbet af få årtier. Conquistadorene Hernán Cortés og Francisco Pizarro erobrede Aztekerriget i det nuværende Mexico og Inkariget i det nuværende Peru, Chile og Bolivia.

I Canada anvender man nu generelt det udtrykket First Nations/Premières Nations (de første nationer), når man taler om de oprindelige amerikanske folk. I Alaska er udtrykket Alaskan Native (indfødt fra Alaska) dominerende af juridisk-lovmæssige grunde samt på grund af tilstedeværelsen af inuit-, yupik- og aleut-folkene. I resten af USA er den politisk korrekte betegnelse nu Native Americans (indfødte (eller hjemmehørende, naturlige) amerikanere), i stedet for blandt andet De fem civiliserede stammer og betegnelsen redskins, der fortsat benyttes i navnet for det amerikanske fodboldhold Washington Redskins.

Befolkninger i Mellem- og Sydamerika

I Latinamerika er Mexico og Peru de lande, der har de største indianske befolkning, med ca. 10 millioner eller lige under 10% af befolkningen i Mexico, og 13,5 millioner i Peru.

De oprindelige folk udgør officielt flertallet af befolkningen i Bolivia og Guatemala, men de absolutte befolkninger udgør kun ca. 5,5 millioner i Bolivia og 4,5 millioner i Guatemala. Der er også betydelige indianske befolkninger i andre Latinamerikanske lande såsom Brasilien, Chile, Venezuela, Colombia, Panama, El Salvador, Honduras, Nicaragua, Argentina og Paraguay.

De største nulevende befolkningsgrupper i Sydamerika er aymara og quechua, der primært lever i Andesregionen.

Klassifikation

Se også