Finskytte: Forskelle mellem versioner
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
→Finskyttens midler:
Link til PSG-1 og G3 |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Traditionelt blev finskytterifler udvalgt blandt våben fra den almindelige produktionslinje, som ved prøveskydningen viste sig at give en meget lille projektilspredning. Efterhånden som den almindelige infanterists våben er blevet erstattet med selvlade- eller automatiske våben, har det store flertal af finskytterifler beholdt deres repetér-design. Disse våben er bygget specielt som finskytterifler. |
Traditionelt blev finskytterifler udvalgt blandt våben fra den almindelige produktionslinje, som ved prøveskydningen viste sig at give en meget lille projektilspredning. Efterhånden som den almindelige infanterists våben er blevet erstattet med selvlade- eller automatiske våben, har det store flertal af finskytterifler beholdt deres repetér-design. Disse våben er bygget specielt som finskytterifler. |
||
Undtagelser fra "reglen" om repetervåben er Heckler & Kochs PSG-1 finskytteriffel, som er baseret på samme design som infanteririflen G3 (det danske M/66 ~ M/75). PSG-1 regnes for at være en af de 5 mest præcise finskytterifler i verden. Andre undtagelser er Heckler & Kochs MSG-90, som benyttes af visse danske enheder og som ligeledes er baseret på G3 og derfor til en vis grad ligner PSG-1, men er væsentlig billigere end denne, og den østrigske 15,2 mm Steyr IWS2000 selvladende finskytteriffel til brug mod tunge mål. |
Undtagelser fra "reglen" om repetervåben er [[Heckler & Koch PSG1|Heckler & Kochs PSG-1]] finskytteriffel, som er baseret på samme design som infanteririflen [[Heckler & Koch G3|G3]] (det danske M/66 ~ M/75). [[Heckler & Koch PSG1|PSG-1]] regnes for at være en af de 5 mest præcise finskytterifler i verden. Andre undtagelser er Heckler & Kochs MSG-90, som benyttes af visse danske enheder og som ligeledes er baseret på [[Heckler & Koch G3|G3]] og derfor til en vis grad ligner [[Heckler & Koch PSG1|PSG-1]], men er væsentlig billigere end denne, og den østrigske 15,2 mm Steyr IWS2000 selvladende finskytteriffel til brug mod tunge mål. |
||
Til at udpege mål har finskytten en makker; de udgør et finskyttepar. Makkeren er næsten altid en uddannet finskytte, som er udstyret med en kraftig kikkert (op til 40x forstørrelse) og et simpelt vejrmålingssæt, og begge har modtaget uddannelse i lokal-[[meteorologi]], således at de kan vurdere vindens indvirkning på projektilbanen, som er specielt vanskelig at forudsige, når den går over terrænsænkninger. |
Til at udpege mål har finskytten en makker; de udgør et finskyttepar. Makkeren er næsten altid en uddannet finskytte, som er udstyret med en kraftig kikkert (op til 40x forstørrelse) og et simpelt vejrmålingssæt, og begge har modtaget uddannelse i lokal-[[meteorologi]], således at de kan vurdere vindens indvirkning på projektilbanen, som er specielt vanskelig at forudsige, når den går over terrænsænkninger. |
||
Versionen fra 16. feb. 2015, 22:34
En finskytte (eller snigskytte, jvf. engelsk sniper) er en præcisionsskytte, som anvendes af politi og militær til specialopgaver, som kræver, at skytten er i stand til med en riffel at ramme et mål præcist på lang afstand. Hærens kampskole skelner mellem finskytter og specialskytter, der har samlebetegnelsen "snigskytter". [1]
Finskyttens midler
En finskytte er en person, som efter at have gennemgået en specialistuddannelse er udrustet med en såkaldt finskytteriffel. Denne er en meget præcis riffel, udstyret med optiske sigtemidler (kikkert og – ofte kombineret hermed – en natkikkert i form af en passivt lysforstærkende kikkert, et såkaldt "Night Vision Scope"). I modsætning til, hvad man skulle forvente ud fra mediernes fejlagtige oplysninger, anvendes sigtekikkert med ret lav forstørrelse (4-8 x) på afstande ud til ca. 6-800 meter. Først når afstanden overstiger 1 km anvendes op til 20x forstørrelse. Årsagen hertil er, at jo større forstørrelsen er, des mindre er synsfeltet.
Finskytteriflen anvender præcis og ofte særlig kraftig ammunition, som normalt er fremstillet med små tolerancer for projektil- og ladningsvægt. Våbnet er konstrueret på en måde, der for det meste giver høj udgangshastighed (gælder ikke de lyddæmpede rifler, hvor udgangshastigheden er under lydens) og så stor præcision som muligt. Lyddæmpede finskytterifler anvender projektiler med underlydshastighed, da det supersoniske smæld (der "bryder lydmuren") ellers vil gøre lyddæmpningen værdiløs.
Traditionelt blev finskytterifler udvalgt blandt våben fra den almindelige produktionslinje, som ved prøveskydningen viste sig at give en meget lille projektilspredning. Efterhånden som den almindelige infanterists våben er blevet erstattet med selvlade- eller automatiske våben, har det store flertal af finskytterifler beholdt deres repetér-design. Disse våben er bygget specielt som finskytterifler.
Undtagelser fra "reglen" om repetervåben er Heckler & Kochs PSG-1 finskytteriffel, som er baseret på samme design som infanteririflen G3 (det danske M/66 ~ M/75). PSG-1 regnes for at være en af de 5 mest præcise finskytterifler i verden. Andre undtagelser er Heckler & Kochs MSG-90, som benyttes af visse danske enheder og som ligeledes er baseret på G3 og derfor til en vis grad ligner PSG-1, men er væsentlig billigere end denne, og den østrigske 15,2 mm Steyr IWS2000 selvladende finskytteriffel til brug mod tunge mål.
Til at udpege mål har finskytten en makker; de udgør et finskyttepar. Makkeren er næsten altid en uddannet finskytte, som er udstyret med en kraftig kikkert (op til 40x forstørrelse) og et simpelt vejrmålingssæt, og begge har modtaget uddannelse i lokal-meteorologi, således at de kan vurdere vindens indvirkning på projektilbanen, som er specielt vanskelig at forudsige, når den går over terrænsænkninger.
Finskytte og makker skiftes om opgaverne, idet begge opgaver er meget anstrengende, men på hver sin måde. Begge har indskudt finskytteriflen og ved, hvorledes kikkerten skal indstilles til den fungerende skytte. Makkervåbnet er normalt halv- eller helautomatisk (f.eks. et selvlade-/automat-gevær med stor magasinkapacitet eller et let maskingevær), idet dette våben er finskytteparrets eneste reelle våbenbeskyttelse mod angreb.
Holdet er desuden normalt udstyret med en laserafstandsmåler for at sikre øget præcision. Erfarne finskytter kan ramme præcist på afstande over 800 meter, men rekorden er langt højere; Den for øjeblikket gældende, bekræftede afstandsrekord er sat af en britisk finskytte i Afghanistan 2009, som traf og dræbte to mål på 2.475 meters afstand med en finskytteriffel i kaliber .338 Lapua Magnum.[2]
Den kraftigst kaliberede finskytteriffel er historisk den russiske i kaliber 20 mm (kaliber 20 mm er overgrænsen for betegnelserne "riffel" og "gevær"); i dag det østrigske 15,2 mm Steyr IWS2000, som affyrer et panserbrydende Discarding Sabot projektil (APFSDS), et Sabot-projektil, som frigiver en underkalibreret stålpil med styrefinner som det egentlige projektil. IWS2000 er ved at blive udfaset, idet det ikke fandt et tilstrækkeligt stort marked. Herefter er tungeste kaliber et russisk 14,5 mm og den meget udbredte langdistance-kaliber 12,7 mm.
Finskyttens opgaver
Finskyttens første mål er modstanderens eventuelle finskytter. Finskytter har desuden hovedmålene befalingsmænd som f.eks. officerer, sofistikeret udstyr som jord-til-luft raketter og jagerfly på jorden, radiooperatører, betjeningsmandskab på tunge våben og lignende som beskydes på lang afstand. Desuden bliver finskyttens observatør – qua det kraftige optiske udstyr – til tider anvendt i opklarings- og overvågningsopgaver.
Som eksempel på brug mod betjeningsmandskab på tunge våben kan nævnes, da USA invaderede det lille ø-rige Grenada, hvorunder US Navy SEALs finskytter totalt blokerede for affyring af Granadas artilleri ved på lang afstand at skyde enhver, som kom i nærheden af en kanon.
En del af ideen med finskytter er at minimere utilsigtede skadevirkninger ("collateral damage"), idet finskytten i sagens natur har et præcist og afgrænset mål for hvert skud. [3]
Finskytter i Danmark
I Danmark findes der fortrinsvist finskytter i Hærens finskyttekorps, der består af, personel udvalgt blandt egnede kandidater, som allerede er i Hæren og som får 10 ugers intensiv uddannelse,[4] samt i specialstyrkekorpsne Frømandskorpset og Jægerkorpset. Desuden har politiets aktionsstyrke og Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognoscerings-enhed finskytter.
Skarpskytte
En skarpskytte er en "almindelig" soldat, der bruger styrkernes standard våben, nogle gange med et ekstra kraftigt sigtemiddel. De får kun en begrænset ekstra uddannelse og virker både som almindelige soldater og som skarpskytter i f.eks. bykamp og bevogtningsopgaver.
Snigskytte
En snigskytte (engalsk "sniper") er den mest udbredte betegnelse for finskytter og den folkelige betegnelse for både militære og ikke-militære præcisionsskytter.[1] Den benyttes af hærens kampskole som en samlebetegnelse for finskytter og specialskytter.
I den humanitære folkeret dækker betegnelsen skytter, som beskyder civile (og måske militære) mål og aldrig er egentlige militære kombatanter.[kilde mangler] De er især kendt fra bykampene i ex-Jugoslavien, hvor der i byen Sarajevo ligefrem var en gade kaldet snigskyttestræde (sniper alley), hvor snigskytter ofte skød civile ofre.
Kilder
- ^ a b Hærens kampskoles finskyttehåndbog (2006) s. 3
- ^ Chandler, Neil (2010-05-02). "Sniper's Taliban shots earn him place in military record books". Daily Star (engelsk). Hentet 2010-11-09.
- ^ Wiki-Værkstedet, uge 5 2015, 14:30.
- ^ Hærens Operative Kommando (2006-05-23). "Første finskytter er uddannet". Hentet 2008-01-06.
Litteratur
- Lars R. Møller, Snigskytter , 2013, ISBN 9788711353547
Eksterne henvisninger
- PSG-1A1 på Heckler & Kochs hjemmeside
- Heckler & Koch PSG-1 Foto af Heckler & Koch finskytteriffel
- MSG-90A1 på Heckler & Kochs hjemmeside
- Finskytte-tjenesten i Hjemmeværnet
- Snigskytter under Anden Verdenskrig
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|