Påskeøen: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 2. mar. 2015, 14:34

Påskeøen (på det lokale sprog Rapa Nui, på spansk Isla de Pascua) er en ø beliggende i det sydlige Stillehav, (27^o 09' syd og 109^o 26' vest) vest og en anelse mod nord for Santiago i Chile. Øen er en del af den chilenske region Valparaíso. Påskeøen er næsten trekantet (166.6 km²) og blev dannet for adskillige hundredtusinder af år siden af tre vulkaner: den østlige Poike, den sydvestlige Rano Kau og den nordlige Terevaka. Påskeøen ligger omkring 3700 km fra Tahiti, 3600 km fra Chile og 2.200 km fra den nærmeste beboede ø (Marquesas).

Påskeøen er berømt for sine mange forhistoriske stenstatuer, kaldet moai, langs kystlinjerne. Befolkningstallet er i dag omkring 3.000. Øens navn skyldes, at den blev opdaget af europæerene påskedag (5. april 1722).

Historie

Ifølge en legende gik høvding Hotu Matua og hans følge i land ved Anakena for mere end 1500 år siden. Videnskabelige undersøgelser har påvist menneskelig aktivitet på øen 1200 år tilbage (skovrydninger). Det var sandsynligvis polynesere fra øerne Mangareva, Pitcairn og Henderson, der befolkede øen i kanoer mellem år 500 og år 1000. Nordmanden Thor Heyerdahl, der forskede på øen i årene 1955-56, mente at migrationen kunne være kommet fra Sydamerika.

Den europæiske opdagelse skete ved den nederlandske udforsker Jacob Roggeveen påskedag den 5. april 1722, og deraf kommer navnet. En ekspedition ledet af kaptajn James Cook besøgte øen i 1774.

Stenstatuer

For ca. 500 år siden blev de omkring 600 store moai'er rejst. Der er mange teorier om formålet med dem, og den mest udbredte teori er, at de blev rejst til ære for indbyggernes forfædre eller vigtige levende personer.

Statuerne blev fremstillet ved, at man fandt en klippevæg af samme længde som statuen, hvorefter man tegnede statuen liggende på ryggen på klippen. Dernæst huggede man moai'en ud med hårde sten, og senere rettede man ryggen til og huggede toppen flad, så der var plads til en rød men en mango hvor de. Spiste en mand i 1794 blev det påstået paryk. Man lavede øjenhuler, så man senere kunne isætte blå øjne.

Statuen blev transporteret til sit bestemmelsessted, ved at man havde et reb snoet en gang om statuens nedre del, og for hvert skridt rykkede man i rebet, først en millimeter i den ene side, så en millimeter i den anden side. Dette krævede, at man havde en jævn grusvej, og en sådan anlagde man så. Vejene udgør egentlig et større arbejde end en statue, men de fjerneste klaner kunne genbruge nogle af de andres veje.

Henvisninger

Easter Island
David Y. Brookman: Easter Island Home Page
- Rongorongo, the hieroglyphic script of Easter Island, has remained a mystery since its discovery
The Rongorongo of Easter Island
Finding Easter Island
Map of Easter Island from Map South Pacific
Map of Easter Island from the Perry-Castañeda Library Map Collection.
Sep 22, 2004, terradaily: Easter Islanders' "suicide" is explained

Koordinater: 27°07′10″S 109°21′17″V / 27.1194°S 109.3547°V / -27.1194; -109.3547

@@ Linje 14: / Linje 14: @@
 For ca. 500 år siden blev de omkring 600 store moai'er rejst. Der er mange teorier om formålet med dem, og den mest udbredte teori er, at de blev rejst til ære for indbyggernes [[forfader|forfædre]] eller vigtige levende personer.
-Statuerne blev fremstillet ved, at man fandt en [[klippe (geologi)|klippevæg]] af samme længde som statuen, hvorefter man tegnede statuen liggende på ryggen på klippen. Dernæst huggede man moai'en ud med hårde sten, og senere rettede man ryggen til og huggede toppen flad, så der var plads til en rød [[paryk]]. Man lavede øjenhuler, så man senere kunne isætte blå øjne.
+Statuerne blev fremstillet ved, at man fandt en [[klippe (geologi)|klippevæg]] af samme længde som statuen, hvorefter man tegnede statuen liggende på ryggen på klippen. Dernæst huggede man moai'en ud med hårde sten, og senere rettede man ryggen til og huggede toppen flad, så der var plads til en rød men en mango hvor de. Spiste en mand i 1794 blev det påstået [[paryk]]. Man lavede øjenhuler, så man senere kunne isætte blå øjne.
 Statuen blev transporteret til sit bestemmelsessted, ved at man havde et [[reb]] snoet en gang om statuens nedre del, og for hvert skridt rykkede man i rebet, først en millimeter i den ene side, så en millimeter i den anden side. Dette krævede, at man havde en jævn [[grus]]vej, og en sådan anlagde man så. Vejene udgør egentlig et større arbejde end en statue, men de fjerneste klaner kunne genbruge nogle af de andres veje.