Helsingborg

Denne her artikel handler om byen Helsingborg. For kommunen Helsingborg, se Helsingborgs kommun.

Helsingborg
Byvåben Beliggenhed i Skåne
Udsigt over byens tage set fra Kernen (Kärnan), i baggrunden ses Helsingborgs havn
Overblik
Land	Sverige
Motto	Sundets pärla alternativt Pärlan vid Sundet, "Här börjar kontinenten"
Borgmester	Peter Danielsson
Län	Skåne län
Kommune	Helsingborgs kommun
Grundlagt	omkring 1070
Demografi
Kommune	132.011 (2012)
- Areal	347,23 km²
Byområde	97.122 (2010)
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.helsingborg.se

Helsingborg er en by og hovedby i Helsingborgs kommune i Skåne län, Sverige, beliggende ved Øresunds smalleste sted. Der er kun fire kilometer mellem Helsingborg og Helsingør i Danmark. Helsingborg er Sveriges ottende største by med 97.122 (2010) indbyggere, i hele kommunen er der 132.011 indbyggere (2012).

Om bynavnet - Mellem 1912 og 1971 var byens officielle navn Hälsingborg. Navnændringen i 1912 skyldes den nationelle usikkerhed, der opstod i årene efter den svensk-norske unionsopløsning i 1905 og den historiske folkeaftemningen om norsk selvstendighed, hvor kun 184 stemdte nej til unionens opløsning. Det blev heller ikke bedre , da kong Oskar II efterfølgtes av den danske kongens (Christian X) bror, der tog sig det norske navn Håkon VII. Sverige oplevede nu en ualmendelig nationell kris, både i forhold till Norge og til Danmark. Men også spørgsmålen "Hvad er typisk svenskt ?" og "Hvad er svensk kultur ?" etc blev aktuelle i Oskar II:s sidste år. I det glest befolkede, i nord-sydlig rætning aflange rige, var svaren langt fra nemme at give. At det svenske kongerige desuden erobret deler af sit territorium, men tabt fx Finland (hvor kystbefolkningen i store områder stadig talte svensk) udgjorde en måske rimeligt uklar, men lige vel en trussel mod Sverige og dets ny grænse af 1905. Når kong Oskar II afled i 1907, aftog spændingen mod de skandinaviske nabolande. Men den interne kulturelle omdannelse var allerede sat i rullning. Beslutningerne hvad der var svenkt og ikke var klare i 1912. Og ny stednavne var en del af denne proces. "Navnsskiftet" i Helsingborg var kun et udaf mange (fx blev "Engelholm" til Ängelholm ) over hele Sverige, og argumentet for denne by, var at provincen Hälsingland stavedes lige sådan. Stavning med "ä" var upopulær i alle år, men først fra 1.Januar 1971 tilladte Riksdagen tilbagevenden af byens oprindelige stavning. Og den hypersvecistiske periode samt den fra historisk synspunkt seneste større skandinaviske krise endte når Første Verldenskrig visede sig ikke være et krig der hurtigt kunne vindes. Trekongemødet mellem Christian 10., Håkon 7. og den ny svenske konge Gustav 5 i Malmø, den 15. og 16. december 1914.

Byens geografi domineres af højplateauet landborgen, som løber langs Øresundskysten. Kontakten mellem strandterrassen og landborgsterrassen formidles af et antal sprækker som især blev skabt under den seneste istid. Arkitekturen i centrum karakteriseres af en tætbebygget stenby, med et monumentalt og storbymæssigt udtryk mod paradegaderne Drottninggatan og Järnvägsgatan, samt mod Stortorget, Sankt Jörgens plats og Trädgårdsgatan. I gaderne bag denne bebyggelse er arkitekturen dog mere intim.

Helsingborgs historie strækker sig tilbage til vikingetiden. Byens vigtige plads ved Øresund har givet byen en strategisk position i lange tider. I middelalderen var byen og dens slot en af Nordens mægtigste fæstninger og dermed indblandet i meget af datidens magtspil. Gennem århundrederne har Helsingborg været skueplads for mange politiske konflikter og stridigheder. De mange krige er gået hårdt ud over byen og dens bebyggelse. Siden 1700-tallet har byen dog levet en relativt fredelig tilværelse og i 1800-tallet lykkedes det Helsingborg at blive en af Sveriges hurtigst voksende byer som en vigtig havne- og industriby.

Industrien i Helsingborg domineres ikke af nogen større private arbejdsgivere, men består af flere mindre virksomheder. Den største private arbejdsgiver er Ikea, idet det svenske hovedkontor er placeret i byen. I øvrigt er det handel og kommunikation samt fødevarer, kemi og medicinalvirksomheder der findes i byen. Den gode placering har gjort, at der findes mange transportvirksomheder og distributionscentraler. Havnen er Sveriges næststørste containerhavn.

Venskabsbyer

• Svendborg
• Aasiaat
• Bozhou
• Oslo
• Manchester
• Stralsund

Der arbejdes på at byen skal have en fast forbindelse til Helsingør i Danmark. Dette forventes at blive i form af den såkaldte HH-tunnel.

Historie

Helsingborg er en af Nordens ældste byer. Der har befundet sig bebyggelse oppe på landborgen allerede siden slutningen af 900-tallet for at kontrollere overfarten mellem Skåne og Sjælland.

Byens navn menes at være henledt fra ordet helsing som er en afledning af hals og betegner den smalle passage i Øresund mellem Helsingborg og Helsingør. Byen omtales første gang ca. 1070 af Adam af Bremen. Den nævnes første gang som købstad i et gavebrev den 21. maj 1085 fra Knud den Hellige, og denne dato ses som byens officielle fødselsdag.

Den tidligste bebyggelse oppe på landborgen var de tre kirker Skt. Clemens, Skt. Petri og Skt. Olai. I 1100-tallet erstattedes den enkle befæstning af et større slot i sandsten.

I takt med at byen voksede begynde folk at bosætte sig på stranden nedenfor landborgen. I 1300-tallet var Helsingborg en af Danmarks mest betydningsfulde byer, mest på grund af slottet, som dette århundrede bygges om til det forsvarstårn i tegl, som nu kaldes Kernen (Kärnan) og som var en af Nordens stærkeste fæstninger.

Den nybyggede Mariakyrkan nedenfor landborgen beretter om byens betydning dengang, idet det dengang var en af Danmarks største bykirker.

I 1332 indtog den svenske konge Magnus Eriksson Helsingborg og hele Skåne og holdt det i pant for 34.000 mark.

I 1400- og 1500-tallet mindskes Helsingborgs betydning i og med at slottet Kronborg (dengang ved navn Krogen) i Helsingør bygges, hvilket var en betydeligt mere moderne fæstning. De dansk-svenske krige i 1600- og 1700-tallet hærgede byen hårdt og ved flere tilfælde måtte befolkningen flygte og bebyggelsen blev plyndret og afbrændt.

Jacob Hansens Hus på Norra Storgatan i den centrale del af Helsingborg er et af de få levn fra den danske periode. Det iøjenfaldende rødkalkede bindingsværksbygning blev opført 1641, og er i dag en af byens ældste bygninger.

Efter Freden i Roskilde 1658 blev byen svensk. Under den skånske krig 1675-1679 indtog danskerne Helsingborg ved to tilfælde. Dette fik Karl XI til at nedrive byens befæstninger og det meste af slottet og det eneste som blev tilbage var Kernen. I 1709 under den store nordiske krig blev byen indtaget af danske tropper under Christian Ditlev Reventlow. Men den daværende generalguvernør i Skåne, Magnus Stenbock, besejrede den store danske hær ved slaget ved Helsingborg den 28. februar 1710. En rytterstatue af Magnus Stenbock kan ses på Stortorget i Helsingborg. Slaget ved Helsingborg var det sidste dansk-svenske slag i Skåne.

I starten af 1700-tallet var Helsingborg hårdt medtaget. Flere års krig, en hård forsvenskningspolitik samt mindsket handel over sundet indebar en økonomisk og befolkningsmæssig stagnation. Desuden havde massegrave efter slaget forgiftet vandet og pest brød ud 1711-1712. I år 1770 havde Helsingborg kun 1.300 indbyggere.

Ikke før end i slutningen af 1800-tallet begyndte byen atter at vokse. En kraftig ekspansion af næringslivet indebar en mangedobling af befolkningen. Flere nye industrier grundlages og i år 1857 afskaffedes Øresundstolden. I 1892 indviedes Sveriges første færgeforbindelse mellem Helsingborg og Helsingør, den findes stadig i vore dage. Fra at have haft 4.000 indbyggere i midten af 1800-tallet kunne folkemængden i 1920'erne passere 50.000. I 1920 var Helsingborg Sveriges femte største by. Efter 1930 gik Helsingborgs befolkningsudvikling i en mere beskeden takt. De seneste år har kommunen haft en stadig befolkningsforøgelse på omtrent 1.000 personer om året.

Prospekt af Helsingborg fra Georg Braun og Franz Hogenbergs Civitates Orbis Terrarum (1500-tallet).

Statue af Magnus Stenbock på Stortorget med rådhuset i baggrunden.

Andet

Byens fodboldsstolthed er Helsingborg IF, eller H.I.F., både lokalt og regionalt. De spiller sine hjemmekampe på den centralt placerede Olympia, med 17.000 pladser (heraf nesten 9.500 sitplatser under tag). Klubben har siden starten af den fineste svenske liga, Allsvenskan i 1924/25 vundet 7 gange, i 1928/29, 1929/30, 1932/33, 1933/34, 1940/41, 1999 og i 2011. (I Sverige skiftede man fra spil fra efterår til forår, til et år = en sæson, i 1957-58. I 1957/58 års Allsvenska begynnede man spil i efteråret 1957 og fortsatte i forår, sommer og efterår 1958. De 12 hold spillede under denne halvanden års sæson 33 omgane, ised af det for tiden normale 22. Også Råå IF og Stattena IF er Helsingborgsklubber der har spillet i Allsvenskan. Råå spillede to sæsoner og vand det store sølv (2. plads) i 1949/50, men allered følgende sæsong fald klubben ur Allsvenskan. Stattena spillede kun en enkelt sæson i Allsvenskan, det var i 1927/1928. Byen har også håndboldstraditioner, og Vikingarna IF blev svenske mestere i 1960/61, 1967/68 og 1980/81. Under det tidelige 1980'erne splillede også HF Olympia i den højeste svenske håndboldsliga.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Helsingborg
• Kommunens netsted (svensk)
• Om Helsingborg på sydsverige.dk (dansk)
• Batteri Helsingborg (dansk)

56°3′N 12°42′Ø

Spire Denne artikel om Sveriges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.