Tjerkasy

Tjerkasi Черкаси
Tjerkasis rådhus
Overblik
Land	Ukraine
Oblast	Tjerkasi
Rajon	Tjerkasi by
Grundlagt	1284 Bystatus: 1795
Demografi
Indbyggertal	286.452 (2012)
- Areal	69 km²
- Befolknings­tæthed	4134 pr. km²
Andet
Hjemmeside	www.rada.cherkasy.ua/ua/
Oversigtskort
Tjerkasi Tjerkasis beliggenhed i Ukraine

Tjerkasi (ukrainsk: Черкаси, tr. Tjerkasi; russisk: Черкассы, tr. Tjerkassi) er en by med 286.452⁽²⁰¹²⁾ indbyggere i det centrale Ukraine. Hovedstad i Tjerkasi oblast og administrativt centrum for det omkring liggende Tjerkaski rajon. Tjerkasi by er en separat rajon i Tjerkasi oblast.

Byen ligger på stranden af Krementjukdammen i floden Dnepr cirka 160 kilometer sydøst for den ukrainske hovedstad Kijev. Jernbanelinjen mellem Moskva og Odessa går gennem Tjerkasi og passerer Dnepr på en 12 km lang kombineret tog- og vejdæmning/bro.

"Tjerkasi" var den russiske betegnelse for kosakerne.

Byens navn

Efter den Ukrainsk selvstændighed 1991 har mange byer skiftet navn fra russiske til ukrainske navneformer. Byens officielle navn er i dag Черкаси, tr. Tjerkasi. Under sovjettiden var det russiske navn Черкассы mest brugt, tr. Tjerkassi. De øgede kontakter med vest har gjort behovet af translittering fra det kyrilliske alfabet nødvendigt; man ser derfor ofte ukrainske firmaer, universiteter, idrætsklubber med mere anvende den engelske translittering af navnet, Черкаси/Черкассы bliver da Cherkasy/Cherkassy.

Historie

Storfyrstendømmet Litauen

Den Gyldne Horde, 1389.

Arkæologiske fund viser at det som i dag er Tjerkasi var beboet af skyterstammer for over 4 000 år siden.

Byen Tjerkasi grundlagdes under Kijevrigets tid. Byen nævnes første gang 1286. Det gamle Tjerkasi nævnes i gamle russiske annaler og i brev fra Krims khan Meñli I Giray. I 1300-tallet og frem til 1600-tallet udsattes området flere gange for fjendtlige angreb. Først af Den Gyldne Horde senere fra tyrkerne og krimtatarerne. Som forsvar mod fjenderne byggedes en træborg; Tjerkasiborgen, på den plads som i dag er et stort monument over sejren i anden verdenskrig. Byen fortsatte at vokse rundt om borgen. Fra 1400-tallet boede kosakker i Tjerkasiområdet. Byen var fra 1300-tallet en del af Storfyrstedømmet Litauen frem til 1569 hvor Ukraine blev en del af Den polsk-litauiske realunion.

Under det polske styre begyndte zaporozjjekosakkerne at udgøre en del af den kongelige kroner. Kosakkernes første hétman var E. Dasjkovitj, han bistod Polen stort og for sin støtte gav den polske konge Sigismund 3. store landområder bl.a. Tjerkasi til zaporogerne. Stefan Báthory som ville trygge landets sydlige dele mod krimtatarerne, gav zaporozjjekosakkerne en hærorganisation.

Bogdan Khmelnitskij

Fra 1589 begynder en periode af konflikter mellem Den polsk-litauiske realunion og kosakkerne. Polakerne begyndte trakassere kosakkerne for deres angreb mod tatarerne og tyrkerne som havde en fredsaftale med realunionen, indførte en kirkelig union mellem de katolske og ortodokse kirker. Dette medførte mange militære konflikter mellem kosakkerne og den polske hær, hvilket ledte til den ukrainske frihedskrig (1648- 1654); oprøret mod den polske undertrykkelse Under frihedskrigen havde Tjerkasi en vigtig rolle i forsvaret mod de polske styrker. Et forsvar som anførtes af nationalhelten Bogdan Khmelnitskij. Han står nu som statue på Sjevtjenko-boulevarden i Tjerkassi. Frihedskrigen førte til en næsten 200 år lang forening mellem Ukraine og Rusland, 1793 blev byen en del af det russiske imperium og fik købstadsrettigheder 1795.

Den nordlige bydel blev planlagt i 1826 af den skotske arkitekt William Hastie.. Byplanen er udformet som et rudemønster med brede lige gader og offentlige parker. Byen Tjerkasi udvikledes på grund af jernbanen, der blev anlagt 1912 samt dampskibene, der trafikerede Dnepr. I byen byggedes blandt andet Ukraines første sukkerraffinaderi, en tobakfabrik og en mekanisk fabrik. Tjerkasi blev en af de vigtigste omlastningspladser for træ, der blev transporteret på Dnepr fra flodens nordlige dele. Den lette tilgang til træ har været medvirkende til udviklingen af byens mange møbelfabriker.

I perioden 1922-1991 var Tjerkasi officielt en del af Sovjetunionen, men kom under sovjetisk kontrol allerede 16. (29.) januar 1918. Under borgerkrigen var byen under en kort tid indtaget af tyske tropper og lokale antikommunister. Den røde hær tilbageerobrede byen i december 1919. Fra 1932 var byen centrum i Kijev oblast. Under anden verdenskrig fra 22. august 1941 til 14. december 1943 var byen besat af nazityske tropper. 1943-1944 blev et antal tyske divisioner omringet og tilintetgjort i Korsun-Tjerkassi-lommen). 1954 blev Tjerkasi hovedstad i den nydannede Tjerkasi oblast, siden da har indbyggertallet øget til det firedobbelte. Den relative levestandard øgede for byens indbyggere under 1950-, 60- og 70'erne. Under denne tid opførtes nye boligområder og offentlige bygninger og mange kulturinstitutioner indrettedes, for eksempel Sovjethuset (1959), Tjerkasi jernbanestation (1965), Tjerkassi centrale stadion (1957), Sjevtjenko musik- og dramateater (1964) samt indendørsmarkedet (1971). Nye virksomheder inden for kemisk industri etableredes.

I 1954 påbegynde man byggeriet af Krementjukdæmningen og Krementjuks vandkraftværket i Krementjuk som stod klar 1959. Dette betød samtidigt at de dele af byen, der lå lavt og nær floden måtte fraflyttes for at gøre plads til den nye opdæmning. 9. november 1965 fik byen sine første trolleybusser. I november 1986 tildeltes Tjerkassi "Order of the Red Banner of Labor" efter et dekret af præsidiet i den Øverste Sovjet.

Geografi og klima

Tjerkasi ligger på den vestlige bred af Krementjukdammen og floden Dnepr som flyder fra Rusland via Kijev i nord og helt ned til Sortehavet. I Tjerkasi råder fastlandsklima hvilket medføre varme sommere og kolde vintre. De varmeste månederne er juni, juli og august da temperaturen ligger mellem 25 og 30 °C. Sommertid er tordenvejr meget almindeligt. Sne kommer oftest mellem november og marts hvor temperaturen kan falde til under -20 °C. Når man bortser fra de områder som ligger helt nedtil floden Dnjepr er terrænet i og omkring Tjerkasi fladt

Demografi

Hovedgaden i Tjerkasi ca 1910

Samme bygning det tidligere ”Slafjanskeja Hotel”, nu ”Ukrainian bank” ca 2014

Ifølge folketællingen 2004 havde Tjerkasi 291.708 indbyggere. I begyndelsen af 1800-tallet var indbyggeretallet cirka 4.000.

Demografisk udvikling for Tjerkasy

1897	1910	1926	1939	1959	1970	1977	1984	2001	2004	2005	2007
29.600	39.600	39.500	51.600	85.000	158.000	229.000	267.000	295.414	291.708	293.000	290.700

1926 folketælling:

• Ukrainere – 61,9%
• Jøder – 27,6%
• Russere – 8,6%

1959 folketælling:

• Ukrainere – 70%
• Russere – 22%
• Jøder – 6%

Trods at ukrainsk er Ukraines officielle sprog taler de fleste indbyggere i Tjerkasi også russisk, og mange parabolantenner i Tjerkasi peger mod satellitter med russisksprogede tv-kanaler.

Transport

Tjerkasi har et slidt men fungerende netværk af 135 trolleybuser på 15 linjer. Sammen med et stort antal private minibuslinjer (marshrutki) gør de det let at tage rundt i byen i dagtimerne. Om natten stopper al kollektivtrafik og man er henvist til taxi.

Minibuslinjer og almindelige busser har tætte afgange til andre byer i Tjerkasi oblast, ligesom der findes buslinjer med afgange flere gange dagligt til Kijev, Kharkiv, Poltava og Dnipropetrovsk.

Byen ligger på jernbanelinjen mellem Moskva og Odessa, med dagliga afgange i begge retninger. Det findes også togforbindelser til andre byer i nærheden som Smila og Zolotonosja.

Tjerkasi Internationale lufthavn ligger i udkanten af byen og bliver benyttet af indenlandsk chartertrafik. Nærmeste internationale lufthavn med rutetrafik er Boryspil ved Kijev, der har både indenrigs- og udenrigstrafik.

Tidligere var der en omfattende persontrafik på floden Dnepr. Denne er nu ophørt og havneterminalen, der tidligere var byens stolthed, er forfalden.

Den øgede privatbilisme har de seneste år medført en mangel på parkeringspladser samt et øget antal trafikuheld. Vejene er slidte og umoderne og der findes ingen motorveje, der passerer Tjerkasi. Respekten for trafikregler er lav.

Uddannelsesinstitutioner

I Tjerkasi findes flere højre læreanstalter.

Universitet

• Det Nationele Bogdan Khmelnitskij Universitet i Tjerkasi (navngivet efter nationalhelten Bogdan Khmelnitskij)

• Det Nationelle Teknologiske Universitet i Tjerkasi.

Andre højre læreanstalter

• Sjevtjenko landbrugshøjskole (navngivet efter digteren Taras Sjevtjenko)
• Tjerkasi nationale handelshøjskole

• Tjerkasi Polyteknisk højskole

• Tjerkasi Medicinske højskole

• Tjerkasi Institut for forvaltning

• Institutet for socialforvaltning, økonomi og jura

• Volhynia Instituttet for økonomi og forvaltning

Detaljeret liste over Tjerkasis Universiteter og højre læreanstalter. (engelsk)

Sport

Basketball BK Tjerkasi Monkeys (ukrainsk: "БК Черкаські Мавпи / Cherkassy Monkeys) spiller i den Ukrainsk Superleague. Spillede i Europe Cup Challenge 2006/7. Hjemmebane er Sport Palace Budivelnyk med en tilskuerkapacitet på cirka 1 500. I 2007 NBA Draft, blev Tjerkasi Monkeys center Kyrylo Fesenko valgt som nummer 38 af Philadelphia 76ers, som solgte sine rettigheder til Utah Jazz.

• Tjerkasi Monkeys webbplads (ukrainsk)(russisk)(engelsk)

Volleyball Rjativnyk-Krug og Chimvolokno-Spartak Tjerkasi (kvinder) samt Azot-Spartak Tjerkasi (mænd) spiller i den højeste Ukrainsk serie. Hjemmebane for alle tre eliteklubber er Sport Palace Budivelnyk

• Ryativnyk-Krug:s webbplads (russisk)(engelsk)
• Khimvoloknos-Spartak:s webbplads (russisk)
• Azot-Spartak:s webbplads (russisk)(engelsk)

Fodbold FC Dnipro Tjerkasi (Ukrainsk: ФК Дніпро Черкаси) spiller i den næst højeste Ukrainske serie Persja Liga (ukrainsk: Перша Ліга). Hjemmebanen Tjerkasi central stadion (ukrainsk: Черкассы Центральный стадион) blev bygget 1957 og kan tag 10 321 tilskuer. (Billede)

• FC Dnipro Tjerkasis webbplads (ukrainsk)

Landhockey "Spartak Tjerkasi" (mænd) spiller i den højeste Ukrainske landhockey serie.

Gymnastik Iryna Krasnianske blev verdensmester på bom ved VM i Århus 2006. Hun deltog i Sommer-OL 2004 og blev nummer 4 i holdkonkurrencen.

Kano Valentin Demjanenko verdensmester på C1 200 meter og finalist på OL 2004 i Athen.

Arkitektur

Byen har ødelagts et flertal gange og hvergang blevet genopbygget. I dag findes bare nogle få bygninger fra 1800-tallet. Dagens bysplanering udgår fra et rudesystem med brede lange gader. Den overgribende plan blev udformet 1826 af den skotske arkitekt William Hastie.

Scherbinys herregård

I krydset mellem Chresjtjatykgaden og Leningaden ligger den tidligere forretningsmand A Scherbinys herregård. Huset er i jugendstil og bygget i 1892. Fra 1907 til 1912 var bygningen Zemskejas regeringsbygning. Bygningen havde under sovjettiden flere funktioner. Blandt andet var den i staten af 1930'erne den statlige ungdomsorganisation Pionernes Palads. Siden 1970 har bygningen været anvendt som ”bryllupspalads”.

Det gamle "Slafjanskeja-hotel"

I krydset af Chresjtjatykgaden og O Dasjkevitjagaden findes en bygning, opført i slutningen af 1800-tallet i neoklassisistisk stil. Husets facade er udsmykket med mange dekorative detaljer, som kupler og graciøse kolumner. I huset låg tidligere hotellet "Slavyanskaya". I januar 1919 blev bygningen rødrebellernes højkvarter. Efter oktoberrevolutionen og frem til midten af 1970'erne lå hotellet "Dnepr" her, derefter overtoges bygningen af forskellige myndigheder. I dag er bygningen nyrenoveret og rummer "Ukrsotsbank".

Vandtårnet

I byen findes en unik bygning, det hyperboloide vandtårn. (Billede). Det er en af verdens første hyperboloid konstruktioner tårnet tegnedes af ingeniøren og videnskabsmanden Vladimir Sjuchov. Da det var nybygget fandtes der bare nogle få lignende konstruktioner i verden. Den bedst kendte er Sjabolov radiotårn i Moskva. Hyperboloidtekniken er senere blevet brugt af andre kendte arkitekter som; Gaudi, Le Corbusier og Oscar Niemeyer.

Tjerkasi filharmoni- og kammerorkester

Kultur, underholdning og seværdigheder

Teatre og koncertsale

• Sjevtjenko musik- og dramateater her spilles skuespil blandt andet af den lokale forfatter Taras Sjevtjenko. Her afholder man også den årlige teaterfestival. Teateret ligger passande nok på Sjevtjenko-boulevarden.
• Tjerkasi koncertsal besøges af mange af de største ukrainske og russiske artister på sine turnéer. Den ligger på Sjevtjenko-boulevarden.
• Tjerkasi filharmoni og kammerorkester har en ny renoveret koncertsal i det centrale Tjerkasi. Her afholder man også den årlige jazzfestival.

Museer

• Tjerkasi lokalhistoriske museum
• Tjerkasis historiske museum
• Sjevtjenko museum findes i Tjerkasis ældste bygning fra 1852. I dette hus boede Taras Sjevtjenko under sine besøg i byen.
• Tjerkasi kunstmuseum

Monumenter

• Lenin-statuen 15 meter høj statue af sovjetlederen Vladimir Lenin (1870-1924) af skulptøren K A Kuznetsov fra 1969.
• Bogdan Chmelnitskij-monumentet stort monument til minde om nationalhelten Bogdan Chmelnitskij på Sjevtjenko-boulevarden. (Billede)
• Sjevtjenko-monumentet af skulptørerne M K Vronskyj og A P Olejnik fra 1964.
• Ærens bjerg; et stort krigsmonument med en evig flamme, til minde af de mennesker som døde under anden verdenskrig. Monumentet blev bygget 1975 på den plads Tjerkasiborgen tidligere lå. (Billede)
• Afghanistan-monumentet til minde om de af Tjerkasi-regionens soldater som døde i Afghanistankrigen (1979–1989). Det er tradition at nygifte par ligger blomster på monumentet.

Religiøse bygninger

Fil:Черкаси. Михайлівський собор.TIF

Sankt Michael Katedralen

• Sankt Michael Katedralen er en russisk-ortodoks kirke i byzantinsk stil, som blev bygget så sent som 1994. Katedralen er 58 meter lang, 53 meter bred og 72 meter høj, hvilket gør den til den største kirke i Ukraine. Den har en kapacitet på 12.000 stående besøgere.
• Det Neo-buddistiske tempel "Hvide lotus".

Øvrigt

• Tjerkasi zoologiskehave er en lille zoologisk have på 8 hektar oprettett 1980. Haven har cirka 200 dyr fordelt på 100 arter. Tjerkasi zoo ligger omkring 4 km fra centrum. Ved den zoologiske have findes et minitivoli.
• Cirkus; Tjerkasi har intet cirkus, men gæstes ofte af omkringrejsende cirkus. Cirkuspladsen findes på området ved Tjerkasi central stadion.
• Parken til minde af 50-årsjubilæet for Oktoberrevolutionen er Tjerkasis store grønne oase. Parken ligger i den nordvestlige ende af Sjevtjenko-boulevarden.
• Tjerkasi planetarium

Kendte personer fra Tjerkasi

Taras Sjevtjenko

• Taras Sjevtjenko (1814-1861) Ukraines nationalskal. Byens hovedgade Sjevtjenko-boulevarden er opkaldt efter ham.
• Maria Zankovetskeja, skuespiller
• Ivan Karpenko-Kariy (Ivan Karpovitj Tobilevitj) (1845-1907) forfatter
• Paflo Tytjyna (1891-1967) forfatter
• Lesj Homin forfatter
• Vasil Symonenko (1935-1963) forfatter
• Konstantin Paustovskij (1892-1968) forfatter
• Louis Golding (1895–1958) britisk forfatter, forældrene var russiske jøder som emigrerede fra Tjerkasi.
• Artem Ivanov (1986-) popmusiker i den russiske gruppe Yin Yang.

Venskabsbyer

• Bydgoszcz, Polen
• Santa Rosa, Californien, USA
• Sumqayıt, Aserbajdsjan

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tjerkasy
• Officiel hjemmeside
• Uofficiel info-portal
• Go2kiev – Cherkassy info
• Cherkasy regional state administration – info
• Cherkasy oblasts hjemmeside
• Tjerkasi kort
• Live webbkamera fra “Centraltorvet"

Litteratur

• Anton Meiser: Die Hölle von Tscherkassy. Ein Kriegstagebuch 1943-1944, Verlag Siegfried Bublies, Koblenz 1998, ISBN 3-926584-56-4. (tysk)
• Ткаченко О., Найдем С. Черкаси. – К., 1956 (russisk)
• Кілессо С. Черкаси. – К. 1966 (russisk)
• Ястребова Л. Пам'ятні місця Черкас. – Дніпропетровськ, 1971 (russisk)
• Icтopiя мicт i ciл Укpaїнcькoї РCP – Черкаськa область (History of Towns and Villages of the Ukrainian SSR – Cherkasy Oblast), Kyiv. (1972) (russisk)
• Енциклопедія українознавства: В 10 томах / Головний pедактор Володимир Кубійович. — Париж, Нью-Йорк: Молоде Життя, 1954—1989. (russisk)
• Большой Советской Энциклопедии (Den stora Soviet Encyclopedian) On-line (russisk)
• Boguslafskij V.V., "Slafjanskeja entsiklopedija. Kijevskeja Rus'-Moskovija", Moskva, Olma-Press, 2005 (i 2 band), band 2, sid. 356. ISBN 5-224-02249-5, ISBN 5-224-02251-7. (russisk)
• Nordisk familjebok (1904-1926) On-line (svensk)