Forskel mellem versioner af "Abraham Kall"

Spring til navigation Spring til søgning
56 bytes fjernet ,  for 15 år siden
m
lidt ansigtsløftning
m (Robot: Ændrer kategori Danske personer 1800-tallet)
m (lidt ansigtsløftning)
'''Abraham Kall''' ([[2. juli]] [[1743]] – [[5. december]] [[1821]]) var en [[Danmark|dansk]] [[historiker]].
 
Kall varblev sønfødt afi [[professorKøbenhavn]] som søn af professor [[Johan Christian Kall]]. ogHan fødtes iblev [[Københavnstudent]]. Kunsom 13-årig årog gammel blev hani [[student1762]] ogda ihan sitvar 19. årblev han [[teologi]]sk [[kandidat]] ([[1762]]). DerpåDerefter rejste han i udlandet i omtrent fire år udenlands, men opholdt sig kun i [[Tyskland]], især i [[Göttingen]]. Under sin rejse blev han i [[1765]] udnævnt til [[Københavns Universitetsbibliotek|universitetsbibliotekar]] og blev efter hjemkomsten [[professor designatus]] i [[græsk (sprog)|græsk]] ved [[Københavns Universitet]] i [[1770]]. Men da professorposten i [[historie]] og [[geografi]] blev ledig, og ingen lod til at passe bedre end Kall, mens det var lettere at besætte det græske professorat, måtte Kall i [[1781]] overtage denne stilling, som han beholdt i de næste 40 år frem til sin død. Samme år blev han også professor i [[mytologi]] og [[kunsthistorie]] ved [[Kunstakademiet]].
udnævntes han til [[Københavns Universitetsbibliotek|universitetsbibliotekar]] ([[1765]]) og blev efter hjemkomsten tillige [[professor designatus]] i [[græsk (sprog)|græsk]] ved [[Københavns Universitet]] i [[1770]]. Da imidlertid professorposten i [[historie]] og [[geografi]] blev ledig, og ingen syntes mere værdig hertil end Kall, mens det græske professorat lettere lod sig besætte, måtte Kall [[1781]] overtage denne stilling, som han beholdt i 40 år til sin død. Samme år blev han tillige professor i [[mytologi]] og [[kunsthistorie]] ved [[Kunstakademiet]].
 
Kall havde enmeget veludviklet [[hukommelse]], der intet slap; han var endvidereogså en overordentligmeget flittig læser og tilhører, og da omtrenthan ethvertkunne fagtilegne faldtsig ligenæsten letethvert for hans store tilegnelsesevnefag, nåede han tidligallerede tidligt en overordentligstor viden om mange emner. Han havde i ungdomsårene haft størsten kærlighedforkærlighed tilfor [[matematik]], men påvirket af sinehans omgivelser skødpåvirkede han disse studierham til sidei forstedet at kastekoncentrere sig overom den græske [[filologi]]. Hans første arbejder var da også udgaver af [[Grækenland|græske]] eller [[Romerriget|romerske]] [[forfatter]]e eller [[afhandling]]er om disse emner, og selv efter at historie var blevet hans embedsfag, kom han gerne tilbage til de græske studier og sine leksikalske samlinger.
 
Hans første historiske arbejde var ''Den almindelige Verdenshistorie til Skolernes Brug'' (fra [[1776]]), der skulle afløse [[Ludvig Holberg]]s ''Historia universalis'' og i mange udgaver gennem et halvt århundrede holdt sig somvar den almindelige lærebog i de [[latinskole|lærde skoler]]. Det var hård kost der blev budt eleverne. DenBogen medvar enkelthederfuld overfyldteaf bogenkeltheder og meddelteindeholdt pålidelig kundskab i god ånd, men den stræbte kun i ringe grad efter at lette tilegnelsen, de store mænd og de betydelige begivenheder trådte ikke klart frem, og bogen kunne ikke sætte fantasien i bevægelse.
 
Kall skrev nogle få afhandlinger og udgav en del aktstykker, men et større arbejde foreligger ikke fra hans hånd. Han besad ingen selvstændige synspunkter og arbejdede mest efter ydre opfordring. Hans gode kritiske sans ledte ham ikke ud over løsningen af de enkelte spørgsmål til videnskabelige sætninger af større vidde eller til systematisk behandling af almindeligere opgaver. Kall manglede udholdenhed til at føre et selvvalgt mål til ende; nye interesser kvalte de ældre, og ærgerrighedens drivfjeder besad han ikke. Hans undervisning fra [[kateder|katedret]] var efter alles vidnesbyrd lidet beåndet og i formel henseende mangelfuld. Ikke desto mindre blev Kall af sin samtid, til dels med gode grunde, opfattet som en af universitetets største prydelser. Han var også en af de sidste repræsentanter for de gamle tiders ubegrænsede lærdom. Den viden, som bar så lidt frugt for Kall selv, kom ved hans sjældne redebonhed og arbejdsvillighed til at tjene mangfoldige.

Navigationsmenu