Forskel mellem versioner af "Proprietær"

Spring til navigation Spring til søgning
421 bytes tilføjet ,  for 15 år siden
Sønderjyske
(nu)
 
(Sønderjyske)
 
==Proprietærer som gruppe==
Begrebet ''proprietær'' opstod først efter enevældens indførelse i [[1661]]. Før den tid skelnede man skarpskarpt mellem den skattefrie jord, der blev drevet af [[Adel|adelen]] eller [[Kirke (institution)|kirken]], og den skattepligtige jord, der blev drevet af bønderne. Adelen havde eneret til at købe (og eje)arve den skattefrie jord.
Efter 1661 blev det også muligt for velstående borgerne fra byerne at købe og eje den tidligere skattefrie adelige jord. Senere blev det samme muligt for velstående studehandlere og andre tidligere bønder. Hermed opstod der en gruppe borgerlige landmænd, der hverken tilhørte adelen og bondestanden. Kongen var ikke interesseret i at ophøje borgerlige landmænd med mindre end 24 tønder harkornhartkorn i adelsstanden. Dermed var begrebet proprietær opstået.
 
Sammen med de egentlige godsejere blev proprietærerne betegnet som ''landmænd udenfor bondestanden''.
 
==Sønderjyske proprietærstand==
Da de sønderjyske [[Stændermøde|stænder]] skulle hylde [[Frederik 4.|Frederik IV]] i [[1721]] blev hverken bøndene eller købstæderne indkaldte. Borgerstanden var alligevel repræsenteret. Man lod nemlig de borgerlige proprietærer repræsentere borgerskabet. Adelen var repræsenteret af ''Ridderskabet'', mens [[provst]]erne repræsenterede [[Kirke (institution)|Kirken]].
 
==Kuriosum==
Nogle ''storbønder'', der ejede 8-11 tønder hartkorn, forsøgte at leve som proprietærer. Når deres økonomi ikke kunne bære dette, gik de fallit. Folkeviddet kalde den gruppe for ''knaldproprietærer''.
 
1.393

redigeringer

Navigationsmenu