Gustav Adolph Dichman

Gustav Adolph Dichman (18. april 1795 i København – 16. august 1853) var en dansk skolemand, søn af Carl Frederik Dichman.

Efter 1812 at være bleven student anvendte han det følgende decennium på historiske og filologiske studier, samtidig med at han underviste meget; han tog levende del i tidens åndelige rørelser og var således blandt "Tylvten" i den Baggesenske fejde. 1822 ansattes han som adjunkt på Herlufsholm, forfremmedes 1832 til overlærer og efter Brorsons død i sommeren 1833 til rektor; som sådan virkede han i 20 år, indtil et slagtilfælde bortrev ham 16. august 1853. Gift 30. juli 1836 med Caroline Marie Christiane Hesselberg, født 26. februar 1812 i Nestelsø, hvor hendes fader, Abraham Hesselberg, var præst. -- Dichman var en udmærket lærer, især i latin, og med stor energi og strenghed arbejdede han i sit kald. Hans bedste år faldt i hans adjunkttid; til rektor egnede han sig måske ikke ret; men den tilbagegang, som sporedes på Herlufsholm under hans rektorat, bør dog ikke lægges ham alene til last; mange forhold på stiftelsen vare den gang uheldige. I sine sidste år havde han den tilfredsstillelse, at skolen atter hævede sig, og discipelantallet nåede en længe ukendt højde. alderen havde mildnet hans strenghed, hans pligttroskab forblev uforandret.

Kilder

• Dichman, Gustav Adolph i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 4, 1890), forfattet af G.L. Wad