Hønsefugle: Forskelle mellem versioner
Weblars (diskussion | bidrag) tilføjer noget tekst og opdaterer familier |
Weblars (diskussion | bidrag) →Kilder/eksterne henvisninger: rettelse |
||
Linje 39: | Linje 39: | ||
== Kilder/eksterne henvisninger == |
== Kilder/eksterne henvisninger == |
||
* Knud Paludan (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, 1978, bind 6, side 277. ISBN 87-423-0076-2. |
* Knud Paludan (red. Hans Hvass), ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, 1978, bind 6, side 277. ISBN 87-423-0076-2. |
||
* |
* Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. ''IOC World Bird List'' (v 5.1). {{doi|10.14344/IOC.ML.5.1}}. [http://web.archive.org/web/20131015190048/http://www.worldbirdnames.org/n-pheasants.html Arkiveret] |
||
⚫ | |||
| accessdate = 2013-10-28 | author = Gill, F & D Donsker (Eds) | publisher = IOC World Bird Names (v 3.5). 2013 | language = |
|||
| archivedate = 2013-10-15 | archiveurl = http://web.archive.org/web/20131015190048/http://www.worldbirdnames.org/n-pheasants.html |
|||
}} |
|||
* {{cite web | title = Danske navne på alverdens FUGLE | url = http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf |
|||
| accessdate = 2013-08-22 | author = [[Navnegruppen]] for DOF - LDF - ZOO & ZM | publisher = Opdateret 5.juli 2010 | language = |
|||
⚫ | |||
}} |
|||
{{Commonscat|Galliformes}} |
{{Commonscat|Galliformes}} |
||
Versionen fra 19. mar. 2015, 15:47
Hønsefugle | |
---|---|
Tamhøne (Gallus gallus). | |
Agerhøne (Perdix perdix) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukarya |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden |
Galliformes (Temminck, 1820) |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Hønsefugle (latin: Galliformes) er en orden indenfor fuglene. Der er knap 300 kendte arter, blandt andet erhvervsmæssigt vigtige arter som de forskellige kalkuner, fasaner og høns. Hønsefuglene er udbredt over hele verden på nær Antarktis. De fleste er standfugle, dog er fx vagtlen en trækfugl, der overvintrer i Afrika.
Udseende
Størrelsen på hønsefugle varierer fra den lille kinesiske dværgvagtel (Excalfactoria chinensis) på 12,5 cm og omkring 30 gram til den ti gange større vilde kalkun (Meleagris gallopavo) fra Nordamerika, som kan nå længder på mere end 120 cm og som vejer op til 14 kg.
Hos hønsefuglene er hovedet lille og ofte med nøgne hudpartier, der både kan skifte form og farve alt efter deres sindsstemning. Næbbet er kort, men kraftigt og stærkt hvælvet. Kroppen er forholdsvis tung, hvilket sammen med ret korte vinger gør flugten klodset og larmende. Hanner er oftest væsentligt større end hunner. Fjerdragten kan også være forskellig mellem de to køn, med hannen som den mest farvestrålende og hunnen mere brunlig eller grålig, hvilket giver camouflage, når hunnen oftest alene udruger æggene og fører ungerne. Benene er høje og kraftige, med fødderne velegnede til at skrabe i jorden. Bagtåen er svagt udviklet og højt placeret.
Levevis
Føden består oftest af bær, frø eller grønne plantedele. Insekter og andre smådyr har især betydning som ungernes føde. Hønsefuglenes yngleforhold kan være meget forskellig fra art til art, fx er fasanen polygam, agerhønen monogam og hos urfuglen findes promiskuitet.
Ungerne er stærkt udvikilede ved klækningen og forlader reden så snart de er tørre. Det varer heller ikke længe før de første svingfjer udvikles, således at ungerne hurtigt er i stand til at flyve over kortere afstande.
Klassifikation
Hønsefuglene deles i fem familier, hvor Phasianidae er den største med 180 arter fordelt på 52 slægter:
- Tallegallahøns (Megapodiidae)
- Perlehøns (Numididae)
- Tandvagtler (Odontophoridae)
- Fasanfugle (Phasianidae)
- Hokkoer (Cracidae)
Kilder/eksterne henvisninger
- Knud Paludan (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, 1978, bind 6, side 277. ISBN 87-423-0076-2.
- Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). Arkiveret .
- Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2012.