Ugle-ordenen: Forskelle mellem versioner
Sarrus (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum bot, fjerner ændringer fra 185.37.86.64 (diskussion | bidrag) |
Weblars (diskussion | bidrag) retter dødt link |
||
| Linje 90: | Linje 90: | ||
== Kilder == |
== Kilder == |
||
* Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) [http://www.worldbirdnames.org/ioc-lists/family-links/ www.worldbirdnames.org] Fuglenes inddeling i ordner, familier og slægter |
* Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) [http://www.worldbirdnames.org/ioc-lists/family-links/ www.worldbirdnames.org] Fuglenes inddeling i ordner, familier og slægter |
||
* [http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf |
* [http://web.archive.org/web/20130712070104/http://www.dof.dk/sider/images/stories/gu/navnegruppen/dokumenter/FUGLE_050710_DOF.pdf Danske navne på alverdens FUGLE] Arkiveret version fra juli 2013. |
||
* Hvass, Hans, ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2. |
* Hvass, Hans, ''Danmarks Dyreverden'', 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2. |
||
Versionen fra 20. mar. 2015, 12:29
| Ugler | |
|---|---|
.jpg) Kirkeugle (Athene noctua) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden |
Strigiformes Wagler, 1830 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Ugle-ordenen (latin: Strigiformes) er en gruppe fugle, der ofte er nataktive og har store fremadrettede og lysfølsomme øjne. Ordenen inddeles i to familier med i alt 230 arter, der er udbredt over hele verden på nær Antarktis. Uglerne kaldtes især tidligere også for de nataktive rovfugle, selvom uglerne ikke er beslægtede med rovfuglene i ordnerne Falconiformes og Accipitriformes.[1]
Fællestræk
Ugler har generelt store fremadrettede øjne og et fremragende syn. Deres øje er opbygget anderledes end menneskets. Det er mere aflangt end menneskets kugleformede øje. Denne aflange form sætter uglerne i stand til at se deres bytte på lang afstand. Hørelsen er også specielt udviklet, så de kan opfange højfrekvente lyde (fra f.eks. gnavere). Ofte er det ydre øre asymmetrisk udformet, hvilket gør uglerne bedre i stand til at lokalisere, hvorfra lyden kommer. Ugler har ligesom rovfugle lange, spidse, krumme kløer og et kraftigt krumt næb.
Næsten hele kroppen er dækket af fjer, der gør den glat og strømlinet. Fjerene er bløde. Dette gør uglerne næsten lydløse, når de jager deres bytte. Knoglerne er som hos de fleste andre fugle meget lette og ofte tilmed hule, hvilket gør vægten mindre. Samlet set gør det ugler til eminente flyvere.
Til forskel fra de fleste rovfugle sluger uglerne byttet helt og gylper klumper af ufordøjet føde op. Disse dannes i fuglens kråse (muskelmave), hvor også byttets knogler findeles. Uglerne har derimod ingen kro (udvidelse af spiserøret) som rovfuglene.
Størrelsesmæssigt er der meget stor forskel på de enkelte arter. Verdens mindste ugle er den 13,5 cm lille alfeugle (Micrathene whitneyi), mens den største er stor hornugle med et vingefang på to meter. Lapuglen er dog størst, når det gælder længden. Hunnen er ofte også større end hannen. Hos enkelte arter er hunnen helt op til 50% større end hannen.
Folketro
Uglen har gennem tiderne haft ry for at være et klogt dyr og været symbol for klogskab. Dette har haft sin baggrund i, at kirkeuglen var Athenes hellige fugl i den græske mytologi. Athene var klogskabens gudinde.
Arter
I Danmark yngler 7 arter:
- Kirkeugle (Athene noctua)
- Mosehornugle (Asio flammeus)
- Natugle (Strix aluco)
- Perleugle (Aegolius funereus)
- Skovhornugle (Asio otus)
- Slørugle (Tyto alba)
- Stor hornugle (Bubo bubo)
Bestandene for flere danske uglearter har dog været faldende i det 20. århundrede, blandt andet fordi der er blevet færre tilgængelige steder for dem at yngle, f.eks. hule træer eller åbne lader.
Andre ugler:
- Dværghornugle (Otus scops)
- Høgeugle (Surnia ulula)
- Kapugle (Asio capensis)
- Lapugle (Strix nebulosa)
- Plettet hornugle (Bubo africanus)
- Prærieugle (Athene cunicularia)
- Slagugle (Strix uralensis)
- Sneugle (Nyctea scandiaca)
- Spurveugle (Glaucidium passerinum)
- Stribet dværghornugle (Otus brucei)
- Ørkennatugle (Strix butleri)
Systematik
Ordenen opdeles i to familier:
- Slørugler (Tytonidae)
- De egentlige ugler (også blot kaldt Ugler) (Strigidae)
En overgang blev Strigiformes opdelt som vist nedenfor i ugler, uglesvaler og natravnfugle. Det skete på baggrund af de første undersøgelser af fuglenes DNA.[2] Nu betragtes de to sidstnævnte som selvstændige ordner, der muligvis end ikke er nært beslægtede med uglerne.[3]
- Underorden: Strigi (Ugler)
- Parvorden: Tytonida
- Familie: Tytonidae (Slørugler)
- Parvorden: Strigida
- Familie: Strigidae (De egentlige ugler)
- Parvorden: Tytonida
- Underorden: Aegotheli (Uglesvaler)
- Familie: Aegothelidae
- Underorden: Caprimulgi (Natravnfugle)
- Infraorden: Podargides
- Familie: Podargidae
- Familie: Batrachostomidae
- Infraorden: Caprimulgides
- Parvorder: Steatornithida
- Overfamilie: Steatornithoidea
- Familie: Steatornithidae
- Overfamilie: Nyctibioidea
- Familie: Nyctibiidae
- Overfamilie: Steatornithoidea
- Parvorder: Caprimulgida
- Overfamilie: Eurostopoidea
- Familie: Eurostopodidae
- Overfamilie: Caprimulgoidea
- Familie: Caprimulgidae
- Overfamilie: Eurostopoidea
- Parvorder: Steatornithida
- Infraorden: Podargides
Noter
- ^ Ordbog over det danske Sprog: Opslaget "rovfugl"
- ^ Sibley, Charles Gald & Ahlquist, Jon Edward (1990): Phylogeny and classification of birds. Begrænset online-udgave af Eric Salzman (1993)
- ^ John H. Boyd: Taxonomy in Flux Hentet 18. maj 2013
Kilder
- Gill, F & D Donsker (Eds). 2013. IOC World Bird Names (v 3.3) www.worldbirdnames.org Fuglenes inddeling i ordner, familier og slægter
- Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
- Hvass, Hans, Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |