Erik Ejegod: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Aciram, fjerner ændringer fra 5.206.194.105 (diskussion | bidrag)
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
Linje 50: Linje 50:
{{danske regenter}}
{{danske regenter}}
{{FD|Ukendt|1103}}
{{FD|Ukendt|1103}}
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Regenter af Danmark]]
[[Kategori:Regenter af Danmark]]

Versionen fra 24. mar. 2015, 00:24

Nogle eller alle af denne artikels kildehenvisninger er enten af tvivlsom kvalitet eller ikke sekundære/tertiære.
Du kan afhjælpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere troværdige kilder. Se vejledning i Referencer.
Erik Ejegod
Erik Ejegods grav på Cypern
Konge af Danmark
Regerede 109510. juli 1103
Forgænger Oluf 1. Hunger
Regent Erik 1. Ejegod
Efterfølger Niels
Ægtefælle Dronning Bodil
Børn

Med Bodil:

Udenfor ægteskab:

Fulde navn Erik Svendsøn
Hus Jellingdynastiet
Far Svend Estridsen
Mor Ukendt frille
Født Ca. 1055
Slangerup
Død 10. juli 1103
Pafos, Cypern
Hvilested Cypern
Religion Kristen

Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup10. juli 1103 i Pafos, Cypern) var Danmarks konge 1095-1103. Han oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret.

Erik Ejegod er den fjerde af Svend Estridsens sønner som opnår at blive konge i Danmark. Han vælges til konge i 1095 efter broderen Oluf 1. Hungers død. Erik Ejegod er ved sin broder Knuds side, da denne dræbes i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid har han nok at gøre med at bekæmpe venderne i Nordtyskland. Dette folkeslag trænges af germanerne, der er i færd med at kolonisere den østlige del af Tyskland, og venderne slår sig på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkes Erik at erobre vendernes vigtigste base, Rügen, og han indsætter sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste.

Erik Ejegod genoptager de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske kirke fra ærkebispedømmet Hamborg-Bremen, og i 1103 lykkes det ham med pavens velsignelse at oprette et selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund. Asser, som Oluf har udnævnt til biskop i Lund, bliver Nordens første ærkebiskop. Ved samme lejlighed udvirker han at broderen Knud bliver helgenkåret.

Erik beslutter i 1103 at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, som i 1099 under det første korstog er tilbageerobret fra muslimernes besættelse. Erik rejser med sit store følge over Novgorod i Rusland, og han besøger kejseren af det byzantinske rige i Konstantinopel (Miklagård) med hans garde af nordiske 'væringer'. Han når dog aldrig frem, men dør på Cypern – vistnok ved Pafos, hvor han bliver begravet. Hans dronning, Bodil, fortsætter til Det hellige Land, hvor hun skal være død af sygdom på Oliebjerget. De efterlader sønnerne Knud Lavard og Harald Kesja. Erik Ejegod når dog under sin rejse at sende forskellige relikvier til Roskilde, Lund og fødebyen Slangerup, efter sigende en splint af Kristi kors og en splint af den hellige Niels´(Nikolais) ben. Det siges, at han også bød, at der skal opføres en vældig kirke på hans fødested i Slangerup. Denne kirke blev opført og var Nordens største stenkirke. Kirken bliver nedrevet efter reformationen, men apsis bliver stående til langt op i det 17. årh., da fortællingen jo siger, at netop her fødes denne vældige konge. Ruinerne af kirken er blevet udgravet flere gange, senest i 1996.

I 1915 rejstes på Borgvold i Viborg en mindesten for Erik Ejegod.

Foregående: Kongerækken Efterfølgende:
Oluf 1. Hunger
(10861095)
Niels
(11041134)

Kilder/henvisninger