Den irske borgerkrig: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
17 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
Robotassisteret flertydig: Munster - Ændrede link(s) til Munster (Irland)
m (Robotassisteret flertydig: Munster - Ændrede link(s) til Munster (Irland))
Begge sider ønskede at undgå borgerkrig. Collins oprettede en genforeningskomité som skulle samle IRA, og indgik et valgsamarbejde med de Valera med tanke på at oprette en [[samlingsregering]]. Han forsøgte også at udforme en republikansk grundlov som var acceptabel for traktatmodstanderne. IRA-ledere som [[Liam Lynch]] var villig til at acceptere dette, men grundlovsudkastet blev stoppet af et britisk [[veto]] fordi det stred mod traktaten. Collins måtte acceptere dette, og valgsamarbejdet brød sammen. Dermed stillede de to partier som begge kaldte sig Sinn Féin til valg; traktattilhængerne fik 239 193 stemmer mens modstanderne fik 133 864. I tillæg fik de andre partier, som alle støttede traktaten, 247 226 stemmer. Det var altså helt klart at vælgerne støttede traktaten og oprettelsen af Fristaten.
 
Michael Collins og Arthur Griffith ledede arbejdet med at oprette Fristaten. Collins organiserede Arm na hÉireann (den irske hær), som han baserede på en kerne af traktattilhængere i IRA, og på en ny politistyrke. Brugen af IRA som kerne i den nye hær fik en negativ virkning for Fristaten, fordi det i områder hvor IRA var traktatmodstandere blev muligt for dem at overtage britiske kaserner og våben. Inden sommeren 1922 havde dermed traktatmodstanderne kontrol over dele af landet, specielt [[Munster (Irland)|Munster]] og områderne på vestkysten.
 
== Krigens gang ==

Navigationsmenu