Møns Klint: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 131.165.160.168 (diskussion | bidrag)
Linje 1: Linje 1:
[[File:Billede af Møns Klint.jpg|thumb|upright|Møns Klint, 31 Juli 2013]]
[[File:Billede af Møns Klint.jpg|thumb|upright|Møns Klint, 31 Juli 2013]]
[[File:Møns Klint 4 (Dronningestolen).jpg|thumb|upright|Møns Klint – Dronningestolen (april 2011)]]
[[File:Møns Klint 4 (Dronningestolen).jpg|thumb|upright|Møns Klint – Dronningestolen (april 2011)]]
'''Møns Klit''' Møns Klit på [[Møn]], der er 7 km lang og op til 128 m. høj, strækker sig fra [[Møns Fyr]] i syd til [[Liselund Slot]]spark i nord, er Danmarks højeste [[klint]], der samtidig er en enestående [[biotop]] eller måske rettere: samling af biotoper. Kombinationen af [[kalk (mineral)|kalksten]] i [[undergrund]]en med et tørt [[lokalklima]] og en landbrugsmæssig udnyttelse, der har bestået i kreaturgræsning, har skabt nogle af Danmarks rigeste [[overdrev]] med en [[biodiversitet]], der giver anelser om, hvordan landet kan have set ud, før industrialiseringen af [[landbrug]]et satte ind.
'''Møns Klint''' Møns Klint på [[Møn]], der er 7 km lang og op til 128 m. høj, strækker sig fra [[Møns Fyr]] i syd til [[Liselund Slot]]spark i nord, er Danmarks højeste [[klint]], der samtidig er en enestående [[biotop]] eller måske rettere: samling af biotoper. Kombinationen af [[kalk (mineral)|kalksten]] i [[undergrund]]en med et tørt [[lokalklima]] og en landbrugsmæssig udnyttelse, der har bestået i kreaturgræsning, har skabt nogle af Danmarks rigeste [[overdrev]] med en [[biodiversitet]], der giver anelser om, hvordan landet kan have set ud, før industrialiseringen af [[landbrug]]et satte ind.


Møns Klits udseende ændres stadigt som følge af nedbrydning. Man kan normalt følge kliten til fods i hele dens udstrækning langs kysten, selv om dens skede lejlighedsvis skaber naturlige forhindringer. I 1994 omkom en fransk turist imidlertid under en større sammenstyrtning foran den 100 meter høje klint.<ref>[http://www.b.dk/viden/naar-verden-skrider-sammen Når verden skrider sammen. Berlingske Tidende]</ref>
Møns Klints udseende ændres stadigt som følge af nedbrydning. Man kan normalt følge klinten til fods i hele dens udstrækning langs kysten, selv om skred lejlighedsvis skaber naturlige forhindringer. I 1994 omkom en fransk turist imidlertid under en større sammenstyrtning foran den 100 meter høje klint.<ref>[http://www.b.dk/viden/naar-verden-skrider-sammen Når verden skrider sammen. Berlingske Tidende]</ref>


På den nordlige side af Østmøn ligger en sti til foden af klinten ved ''Lilleklit'', længere mod syd en sti ved ''Jydeleje Fald'' og ''Store Taler'' (100m over havet), igen ved ''Sandskredsfald'' (p.t. (2006) dog lukket), ved ''Store Klint'' og den centrale parkeringsplads nær ''[[Dronningestolen]]'' (128m), ved ''Gråryg'' (108m) og også ved Møns Fyr på øens sydøstligste hjørne.
På den nordlige side af Østmøn ligger en sti til foden af klinten ved ''Lilleklint'', længere mod syd en sti ved ''Jydeleje Fald'' og ''Store Taler'' (100m over havet), igen ved ''Sandskredsfald'' (p.t. (2006) dog lukket), ved ''Store Klint'' og den centrale parkeringsplads nær ''[[Dronningestolen]]'' (128m), ved ''Gråryg'' (108m) og også ved Møns Fyr på øens sydøstligste hjørne.


Natten til lørdag den 27. januar [[2007]] skred Store Taler ud for Jydelejet i havet, da fremspringet på klinten kollapsede; sandsynligvis på grund af de store regnmængder, der i de foregående måneder var faldet over Danmark. Kollapset skabte en ca. 300 meter lang halvø ud i havet foran klinten; ingen mennesker kom til skade ved sammenstyrtningen.
Natten til lørdag den 27. januar [[2007]] skred Store Taler ud for Jydelejet i havet, da fremspringet på klinten kollapsede; sandsynligvis på grund af de store regnmængder, der i de foregående måneder var faldet over Danmark. Kollapset skabte en ca. 300 meter lang halvø ud i havet foran klinten; ingen mennesker kom til skade ved sammenstyrtningen.
Linje 11: Linje 11:


== Geologi ==
== Geologi ==
Møns Klit består af op til hundrede meter høje kridtaflejringer, der blev dannet i slutningen af [[kridttiden]] for ca. 75 millioner år siden. Kridtet kaldes også [[skrivekridt]] pga. dets anvendelsesmuligheder, og det består af skallerne, de såkaldte kokkolitter fra [[kalkflagellat]]er, en mikroskopisk encellet gul[[alge]], [[Planteplankton|fytoplankton]] eller [[Plankton#Planktonnets maskestørrelser|nanoplankton]], der holdt til i [[kridttiden]]s [[tropisk]] varme havmasser. Kokkolitterne er kalkplader i størrelsen 2-25 mikrometer. Kridtet er altså skabt af biologiske organismer.
Møns Klint består af op til hundrede meter høje kridtaflejringer, der blev dannet i slutningen af [[kridttiden]] for ca. 75 millioner år siden. Kridtet kaldes også [[skrivekridt]] pga. dets anvendelsesmuligheder, og det består af skallerne, de såkaldte kokkolitter fra [[kalkflagellat]]er, en mikroskopisk encellet gul[[alge]], [[Planteplankton|fytoplankton]] eller [[Plankton#Planktonnets maskestørrelser|nanoplankton]], der holdt til i [[kridttiden]]s [[tropisk]] varme havmasser. Kokkolitterne er kalkplader i størrelsen 2-25 mikrometer. Kridtet er altså skabt af biologiske organismer.


I løbet af de istider der har præget det danske landskab de sidste 100.000 år har gletsjere skubbet disse kridtlag op af havet, så de til sidst dannede de høje klinter ved Møn.
I løbet af de istider der har præget det danske landskab de sidste 100.000 år har gletsjere skubbet disse kridtlag op af havet, så de til sidst dannede de høje klinter ved Møn.

Versionen fra 27. mar. 2015, 09:08

Møns Klint, 31 Juli 2013
Møns Klint – Dronningestolen (april 2011)

Møns Klint Møns Klint på Møn, der er 7 km lang og op til 128 m. høj, strækker sig fra Møns Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord, er Danmarks højeste klint, der samtidig er en enestående biotop eller måske rettere: samling af biotoper. Kombinationen af kalksten i undergrunden med et tørt lokalklima og en landbrugsmæssig udnyttelse, der har bestået i kreaturgræsning, har skabt nogle af Danmarks rigeste overdrev med en biodiversitet, der giver anelser om, hvordan landet kan have set ud, før industrialiseringen af landbruget satte ind.

Møns Klints udseende ændres stadigt som følge af nedbrydning. Man kan normalt følge klinten til fods i hele dens udstrækning langs kysten, selv om skred lejlighedsvis skaber naturlige forhindringer. I 1994 omkom en fransk turist imidlertid under en større sammenstyrtning foran den 100 meter høje klint.[1]

På den nordlige side af Østmøn ligger en sti til foden af klinten ved Lilleklint, længere mod syd en sti ved Jydeleje Fald og Store Taler (100m over havet), igen ved Sandskredsfald (p.t. (2006) dog lukket), ved Store Klint og den centrale parkeringsplads nær Dronningestolen (128m), ved Gråryg (108m) og også ved Møns Fyr på øens sydøstligste hjørne.

Natten til lørdag den 27. januar 2007 skred Store Taler ud for Jydelejet i havet, da fremspringet på klinten kollapsede; sandsynligvis på grund af de store regnmængder, der i de foregående måneder var faldet over Danmark. Kollapset skabte en ca. 300 meter lang halvø ud i havet foran klinten; ingen mennesker kom til skade ved sammenstyrtningen.


Geologi

Møns Klint består af op til hundrede meter høje kridtaflejringer, der blev dannet i slutningen af kridttiden for ca. 75 millioner år siden. Kridtet kaldes også skrivekridt pga. dets anvendelsesmuligheder, og det består af skallerne, de såkaldte kokkolitter fra kalkflagellater, en mikroskopisk encellet gulalge, fytoplankton eller nanoplankton, der holdt til i kridttidens tropisk varme havmasser. Kokkolitterne er kalkplader i størrelsen 2-25 mikrometer. Kridtet er altså skabt af biologiske organismer.

I løbet af de istider der har præget det danske landskab de sidste 100.000 år har gletsjere skubbet disse kridtlag op af havet, så de til sidst dannede de høje klinter ved Møn.

I kridtlaget, hovedsageligt det hårde frem for skrivekridtet, er det muligt at finde utroligt mange efterladenskaber fra forhistoriske mindre havdyr. Man kan overalt på stranden finde forstenede rygskjold fra blæksprutte og pigge fra søpindsvin. Det er også ret let at finde forsteninger af muslinger, østers og andre skaldyr.

Natur

På det høje område omkring Møns Klint "Høje Møn er der 18 forskellige orkideer. De findes fortrinsvist på overdrevene Høvblege og Jydelejet samt i Klinteskoven

I 2001 kom vandrefalken som ynglefugl tilbage til Møns Klint, hvor den har ynglet siden, og de seneste år sammen med par på Stevns og Bornholm

Turisme

Kridtformationerne på Møns Klint vidner om Danmarks tilblivelse. Når man står på Dronningestolen 130 meter over havet, står man samtidig på en del af Danmarks fundament - kalk og kridt. Hvert år tiltrækker området op mod 300.000 turister. Der er flere trapper ned til stranden.

GeoCenter Møns Klint på Stengårdsvej 8, 4791 Borre, har åbent alle ugens 7 dage hele sæsonen, fra lørdagen før påske til 31. oktober. Centeret er indrettet med elevatorer mellem de forskellige planer, så kørestolsbrugere og dårligt gående kan komme rundt i huset.

Ved stranden er havet farvet i blå og grønne nuancer, som står i markant kontrast til det hvide kridt og de lyse grønne bøgetræer. Lyset og stemningen skifter udtryk i løbet af året men ikke mindst i løbet af dagen. Man kan normalt følge Møns Klint til fods langs kysten, selv om skred af og til skaber naturlige forhindringer. Fra det 128 meter høje Dronningestol, er der i klart vejr udsigt over Østersøen og til Sverige og Tyskland. Det er muligt ved stranden at finde forsteninger af blandt andet blæksprutter, søpindsvin og muslinger.

Der sejles daglig ture fra Klintholm Havn med sejlkutteren Discovery til Møns Klint. Turen varer to timer.

Eksterne henvisninger

54°58′N 12°33′Ø / 54.967°N 12.550°Ø / 54.967; 12.550

DanskSpire
Denne artikel om et dansk naturområde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Landskab