Søren Kam: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m →‎Biografi: småret
fjernet nyligt afdød-skabelonen
Linje 1: Linje 1:
{{Nyligt afdød}}
{{Infoboks person
{{Infoboks person
| navn = Søren Kam
| navn = Søren Kam
Linje 38: Linje 37:
| fodnoter =
| fodnoter =
}}
}}
'''Søren Kam''' (født [[2. november]] [[1921]]<ref name=todesanzeige>{{cite web|url=http://www.all-in.de/anzeigen/trauer/anzeigen/Wir-trauern-um-unsere-Eltern-die-kurz-hintereinander;art15447,1921896 |title= Todesanzeige |work=all-in.de|date=2015-03-28|accessdate=2015-03-30|trans_title=Dødsannonce|language=tysk}}</ref> i [[København]], [[Danmark]] - [[23. marts]] [[2015]] i [[Kempten (Allgäu)|Kempten]], [[Tyskland]]<ref name=todesanzeige/>) var en højt dekoreret tidligere [[Waffen-SS|SS]]-officer eftersøgt af danske myndigheder for mordet på [[B.T.]]s redaktør [[Carl Henrik Clemmensen]] i [[1943]]. Han blev efter krigen tysk statsborger og boede i Tyskland frem til sin død.
'''Søren Kam''' ([[2. november]] [[1921]]<ref name=todesanzeige>{{cite web|url=http://www.all-in.de/anzeigen/trauer/anzeigen/Wir-trauern-um-unsere-Eltern-die-kurz-hintereinander;art15447,1921896 |title= Todesanzeige |work=all-in.de|date=2015-03-28|accessdate=2015-03-30|trans_title=Dødsannonce|language=tysk}}</ref> i [[København]], [[Danmark]] - [[23. marts]] [[2015]] i [[Kempten (Allgäu)|Kempten]], [[Tyskland]]<ref name=todesanzeige/>) var en højt dekoreret tidligere [[Waffen-SS|SS]]-officer eftersøgt af danske myndigheder for mordet på [[B.T.]]s redaktør [[Carl Henrik Clemmensen]] i [[1943]]. Han blev efter krigen tysk statsborger og boede i Tyskland frem til sin død.


== Biografi ==
== Biografi ==

Versionen fra 6. apr. 2015, 12:36

Søren Kam
Personlig information
Født Søren Kam
2. november 1921
København, Danmark
Død 23. marts 2015 (93 år)
Kempten, Tyskland
Nationalitet Dansk, siden 1956 tysk
Politisk tilhørsforhold Nazisme
Uddannelse og virke
Beskæftigelse SS-officer
Kendt for Mord
Nomineringer og priser
Udmærkelser Jernkorset

Søren Kam (2. november 1921[1] i København, Danmark - 23. marts 2015 i Kempten, Tyskland[1]) var en højt dekoreret tidligere SS-officer eftersøgt af danske myndigheder for mordet på B.T.s redaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943. Han blev efter krigen tysk statsborger og boede i Tyskland frem til sin død.

Biografi

Inden krigen

Kam blev født i København den 2. november 1921 som det andet af seks børn af repræsentant Rasmus Hansen Kam (f. 1891 i Aunslev, Fyn[2]) og hustru Inger f. Hermansen (f. 1897 i København[3]).[4] Begge forældre tilhørte folkekirken[5] og den fjerde søndag i advent samme år blev han døbt i Sankt Pauls Kirke.[6][7]

Efter forældrenes vielse i 1919[4][8] boede familien i en tredjesalslejlighed på Sundholmsvej 57 på Amager.[5][9] Selvom forældrene ved hans storebrors fødsel havde kontakt med Frederiksberg fattigvæsen,[10] så havde familien allerede i 1921, da Kam blev født, telefon.[11] I 1925 flyttede familien til en lejlighed i Skt. Kjeldsgade 4-I på Østerbro, mens faren arbejdede som grosserer.[12][13][14]

Familien Kam flyttede i 1929 ind i en nybygget villla på Hans Bruunsvej 20 i Charlottenlund.[4][15][16] Året efter havde familien en husassistent boende hos sig på samme adresse. På det tidspunkt var een af Kams søskende død, således at han havde 4 brødre tilbage, een ældre og tre yngre.[4]

Som ung var Kam medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom, hvor han var en af Christian Frederik von Schalburg's yndede "bloddrenge".[17]

I 1939 var Kam på session i København, med navnet Sören Kam.[18]

Efter Kam flyttede hjemmefra blev hans familie i villaen, indtil hans far solgte den i 1947.[16][19] Samme år fik Kams storebror hemmeligt nummer, mens hans far fik det to år senere.[19][20]

Anden Verdenskrig

Kam meldte sig i juni 1940 som frivillig til SS og deltog senere i 5. SS-Panzer-Division Wikings kampe på østfronten.[21] Han kom på officersskole på SS-Junkerskolen i Bad Tölz og blev udnævnt til SS-Untersturmführer.[21]

Da Kam var på orlov hjemme i Danmark i sommeren 1943 fik han til opgave at grundlægge Schalburgkorpset til "modterror" mod den danske modstandsbevægelse og dens støtter. Den 30. august 1943 deltog han sammen med to kammerater fra Waffen-SS, Jørgen Valdemar Bitsch og Knud Flemming Helweg-Larsen, ved Lundtofte i mordet på den populære redaktør Carl Henrik Clemmensen. Det efterfølgende septembernummer af De frie Danske udråbte netop Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam som Carl Henrik Clemmensens mordere, og dertil som Schalburg-banditter.[22] Året efter udråbte juninummeret en navngiven kvinde som nazist med nazivenner såsom Carl Henrik Clemmensens mordere, nemlig Flemming Helweg-Larsen and Søren Kam.[23]

Den 15. februar 1945 bragte dagbladet Politiken en officiel meddelelse fra Berlin via Reuters Bureau, Adolf Hitler havde den 7. februar tildelt SS-Obersturmführer Søren Kam, kompagnichef ved SS-pansergrenaderregimentet Germania, Jernkorsets Ridderkors for "særlig afgørende Indsats i Kampen mod Fjenden", som derved blev den tredje dansker der opnåede denne udmærkelse.[21] Udnævnelsen til SS-Obersturmführer skete ved samme lejlighed. Artiklen i Politiken berettede videre at Kam var blevet såret flere gange og på grund af udvist tapperhed dekoreret med Jernkorset af 2. og 1. klasse, Infanteristurmabzeichen, Nærkampsspændet og Emblemet for sårede i sølv, samt at han har deltaget i slagene ved Dnipropetrovsk, Kharkiv, Tjerkassy, Kowel og Warszawa.[21]

Efter krigen

Søren Kam var ved krigens slutning i Tyskland hvor han forblev. De danske myndigheder formodede i 1946 at han var død.[17] Omvendt blev Flemming Helweg-Larsen efter krigen dømt til døden og henrettet, alene for sin rolle i drabet på Carl Henrik Clemmensen, mens Jørgen Valdemar Bitsch forsvandt sporløst.

I 1956 mens Kam opholdt sig i det daværende Vesttyskland som statsløs og under navnet Peter Müller og derfor risikerede udlevering til Danmark. Samme år fik han efter ansøgning tysk statsborgerskab.[17]

I 1968 undersøgte den offentlige anklager i München mordsagen. Søren Kam medgav, at han havde skudt på Carl Henrik Clemmensen, men kun som en "solidarisk handling" efter at Flemming Helweg-Larsen havde dræbt Clemmensen, som lå død på jorden. Sagen blev henlagt i 1971, da den tyske anklagemyndighed ikke mente at have beviser nok til at vinde en retssag.[17] Sagen mod Kam lå stille hen i mange år, men blev gentagende gange genoplevet. I 1985 bekræftede Danmarks justitsminister Erik Ninn-Hansen at Kam stadig var eftersøgt.[17] Udtalelsen var et svar på spørgsmål fra folketingsmedlem Jørgen Lenger, der af Kam selv telefonisk havde fået oplyst at Kam flere gange havde været på familiebesøg i Danmark.[17]

I 1986 lod Kam sig med de to andre danske bærere af Jernkorsets Ridderkors fotografere sammen med Christian Frederik von Schalburgs enke Helga Schalburg i byen Ulrichsberg i den østrigske delstat Kärnten.[17] Det gav i 1995 anledning til ny medieomtale, da Kam Ulrichsberg deltog i et Waffen-SS stævne for krigsveteraner. Ved træffet – hvor også Jörg Haider og Gudrun Burwitz (Heinrich Himmlers datter) deltog – blev Søren Kam videofilmet af tyske antifascister. Optagelsen blev vist på tysk fjernsyn, og han blev genkendt af danske seere.[17]

Obduktionsrapport om den myrdede Carl Henrik Clemmensen blev i 1997 bagt frem for offentligheden i medierne. Af den fremgår, at Clemmensen døde, ved at otte pistolkugler ramte ham, mens han stod op. Søren Kam ændrede den 3. august 1998 afgivne forklaring og sagde nu, at han og de to andre skød mod den ubevæbnede redaktør i "nødværge".

I 2004 medvirkede Søren Kam i dokumentarfilmen Min morfars morder, om mordet på Carl Henrik Clemmensen.[24]

Søren Kam blev den 10. december 2004 af Retten i Lyngby varetægtsfængslet in absentia for mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen. Kendelsen blev stadfæstet i Østre Landsret. Kam sagde selv, at han var uskyldig, men ønskede ikke at deltage i en retssag i Danmark. Tyskland havde hidtil nægtet at udlevere ham, men den 7. juli 2006 ratificerede det tyske parlament konventionen om den europæiske arrestordre, som åbnede retlig mulighed for, at han kunne blive udleveret.

Den 16. august 2006 anmodede Justitsministeriet officielt om en udlevering af Søren Kam efter de nye tyske regler. Den 21. september 2006 blev Søren Kam arresteret af det tyske politi og fængslet i München. Den 12. oktober 2006 blev han løsladt igen, fordi han ifølge de tyske myndigheder næppe ville flygte, mens hans sag blev behandlet. En afgørelse faldt i starten af februar 2007, hvor landsretten i München afviste en udlevering. Retten fandt, at der ikke var tale om overlagt mord, men i stedet drab, hvorfor sagen var forældet.

Den 1. april 2007 rangerede Søren Kam som nummer otte på listen over efterlyste krigsforbrydere på Simon Wiesenthal Centrets liste, der omfatter nulevende personer. Wiesenthal Centret mistænker Søren Kam for under besættelsen at have stjålet infomation om navne og adresser på jøder i Danmark, hvilket muliggjorde nazisternes deportation af jøder til Tyskland.

I 2008 skønnede Justitsministeriets 1. statsadvokatur, at Simon Wiesenthal Centrets påstand var urigtig. Denne afgørelse synes Danmark at tøve med at sende til Wiesenthal Centret, der flere gange har rykket for den. Gurli og Erik Haaest skrev om sagen i "Søren Kam – Hitlers danske yndling" 2008, og bragte en række oplysninger om Søren Kam og de tre, der var med til drabet på redaktør C.H. Clemmensen 30. august 1943: Flemming Helweg-Larsen (henrettet 1946), Jørgen Valdemar Bitsch (det lykkedes ham at flygte fra Faarhuslejren 15. maj 1945) samt en 'anonym tysk værnemagtsoldat'.

Den 1. april 2014 rangerede Kam som nummer fem på Simon Wiesenthal Centrets liste over de mest eftersøgte nazistiske krigsforbrydere.[25]

Død

Søren Kam døde den 23. marts 2015 i Kempten i Tyskland. [26][27][28]

Litteratur

  • Høgh-Sørensen, Erik (1998). Dansk Dødspatrulje, en bog om SS-officer Søren Kam. Askholm. 160 sider. ISBN 87-90721-03-9. {{cite book}}: Ukendt parameter |nopp= ignoreret (|no-pp= foreslået) (hjælp)
  • Høgh-Sørensen, Erik (2004). Forbrydere uden straf. Nazisterne der slap fri. Documentas. 223 sider. ISBN 87-91345-13-8. {{cite book}}: Ukendt parameter |nopp= ignoreret (|no-pp= foreslået) (hjælp)
  • Haaest, Gurli; Haaest, Erik (Oktober 2008). Søren Kam – Hitlers danske yndling. Bogan. 228 sider. ISBN 978-87-7466-494-9. {{cite book}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp); Ukendt parameter |nopp= ignoreret (|no-pp= foreslået) (hjælp)
  • Høgh-Sørensen, Erik (2013). Drabet på Clemmensen og historien om Søren Kam (2. reviderede (efter Dansk Dødspatrulje) udgave). People's Press. 223 sider. ISBN 978-87-7137-540-4. {{cite book}}: Ukendt parameter |nopp= ignoreret (|no-pp= foreslået) (hjælp)

Fodnoter

  1. ^ a b "Todesanzeige" [Dødsannonce]. all-in.de (tysk). 2015-03-28. Hentet 2015-03-30. {{cite web}}: Ukendt parameter |trans_title= ignoreret (|trans-title= foreslået) (hjælp)
  2. ^ "Fødte Mandkøn". Kirkebog Avnslev. 1891-1891. 1891. s. 2.
  3. ^ Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 15. juni 1892. Station 7 (Østerbro). Filmrulle 0014. Registerblad 2981. ID 2196458.
  4. ^ a b c d Folketælling. 1930. Hans Bruunsvej 20, Gentofte.
  5. ^ a b Folketælling. 1921. Sundholmsvej 57-III, København.
  6. ^ "Fødte Mandkøn". Kirkebog Sankt Pauls Sogn. 1921-1934. 1921. s. 16.
  7. ^ "Fødte Mandkøn". Kirkebog Helligånds Sogn. 1920-1923. 1921. s. 62.
  8. ^ "Ægteviede". Kirkebog Sankt Pauls Sogn. 1918-1937. 1919. s. 30.
  9. ^ Politiets Registerblade. Københavns Stadsarkiv. 1. maj 1920. Station 4 (Amager). Filmrulle 0012. Registerblad 3799. ID 28403.
  10. ^ "Fødte Mandkøn". Kirkebog Frederiksberg Sogn. 1915-1924. 1919. s. 163. Indført ifølge skr. af d. 10/3 20 fra Frederiksberg fattigv., da Forældrene ved Barnets Fødsel havde Bopæl og Domicil Frbg. 7-4 Haveh.
  11. ^ KTAS telefonbog (PDF). Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1921. col. 645. Kam Rasmus Repræs. Sundholmsvej 57 ... Sundby 29 24 x
  12. ^ Folketælling. 1925. Skt. Kjeldsgade 4-I, København.
  13. ^ KTAS telefonbog (PDF). Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1925. col. 861. Kam Rasmus Gross. Løvstr. 5 ... Byen 60 53. - - Bolig Sundholmsv. 57 ... Amager 29 24 x {{cite book}}: line feed character i |quote= på position 44 (hjælp)
  14. ^ KTAS telefonbog (PDF). Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1926. col. 868. Kam Rasmus Gross. Løvstr. 5 ... Byen 60 53 - - - Bolig Skt. Kjeldsg. 4 ... Strand 11 93 y {{cite book}}: line feed character i |quote= på position 43 (hjælp)
  15. ^ KTAS telefonbog (PDF). Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1929. col. 936. Kam Rasmus Gross. Gl. Mønt 4 ... Byen 60 53 - - - Bolig Skt. Kjeldsg. 4 ... Ryvang 11 93 y {{cite book}}: line feed character i |quote= på position 44 (hjælp)
  16. ^ a b Tingbog 21g, 21le, Gentofte
  17. ^ a b c d e f g h Høgh-Sørensen, Erik (2013). Drabet på Clemmensen og historien om Søren Kam (2. reviderede (efter Dansk Dødspatrulje) udgave). People's Press. 223 sider. ISBN 978-87-7137-540-4. {{cite book}}: Ukendt parameter |nopp= ignoreret (|no-pp= foreslået) (hjælp)
  18. ^ "1. Udskrivningskreds. 1. lægd". Landrulle. Register til tilgangslister. 1848 - 1940. 1939. Kam Sören 22A-69
  19. ^ a b KTAS telefonbog (PDF). Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1947. col. 1679. Kam Rasmus Gross. Kronprinsensg. 13 ... Byen 60 53 - - - Bolig Hans Bruunsv. 20 ... Ordrup 30 81 {{cite book}}: line feed character i |quote= på position 51 (hjælp)
  20. ^ KTAS telefonbog (PDF). Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab. 1949. col. 1853. Kam Rs. Gross. Vesterbrog. 29 ... EY 8172 - Bol. Harsdorffsvej 13 ... Hemmeligt Nr. {{cite book}}: line feed character i |quote= på position 42 (hjælp)
  21. ^ a b c d "Ridderkorset til SS-Obersturmführer Søren Kam". Politiken. 15. februar 1945.
  22. ^ "Fra DE FRIE DANSKEs Løbesedler gentager vi". De frie Danske. 23. september 1943. s. 2. Hentet 21. november 2014. Redaktør C.H. Clemmensen blev myrdet af Schalburg-Banditterne Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam
  23. ^ "Fra den BLAA BOG". De frie Danske. 11. Juni 1944. s. 12. Hentet 21 November 2014. Blandt hendes Nazi-Venner er Carl Henrik Clemmensens Mordere, nemlig Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  24. ^ Min morfars morder på Internet Movie Database (engelsk)
  25. ^ Simon Wiesenthal Center 2014 Annual Report on the Status of Nazi War Criminals (PDF) (engelsk). Los Angeles: Simon Wiesenthal Center. 2014.
  26. ^ Danish Knight’s Cross Bearer Sören Kam Passed Away, 29. marts 2015, argunners.com
  27. ^ Dødsannonce
  28. ^ Den danske topnazist Søren Kam er død, 31. marts 2015, Politikend.dk

Eksterne henvisninger

MilitærSpire
Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Artiklen om Søren Kam kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Søren_Kam&oldid=8047605"