Aarhus Rådhus: Forskelle mellem versioner
Sarrus (diskussion | bidrag) →Detaljer: link til Rådhusparken |
Hubertus (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 6: | Linje 6: | ||
Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året for byens 500 års jubilæum som købstad. |
Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året for byens 500 års jubilæum som købstad. |
||
Det er byens tredje rådhus. Det første rådhus blev bygget i 1400-tallet og lå på [[Store Torv]] ved [[ |
Det er byens tredje rådhus. Det første rådhus blev bygget i 1400-tallet og lå på [[Store Torv]] ved [[Aarhus Domkirke|Domkirkens tårnindgang]]. Det [[Kvindemuseet i Danmark|andet rådhus]] blev opført i årene 1856-1857, og lå på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[Kvindemuseet]]. |
||
== Historien == |
== Historien == |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
=== En konkurrence for arkitekter === |
=== En konkurrence for arkitekter === |
||
Det første skridt til det nuværende og tredje rådhus, blev taget 28. april 1937 i Aarhus byråd. Baggrund var, at man på det gamle rådhus på Domkirkepladsen led af en udpræget pladsmangel for den kommunale administration. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence og de ønsker man havde til det nye rådhus, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri var, at det skulle ”''udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren'' ”''rådhusstil''””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb d. 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens |
Det første skridt til det nuværende og tredje rådhus, blev taget 28. april 1937 i Aarhus byråd. Baggrund var, at man på det gamle rådhus på Domkirkepladsen led af en udpræget pladsmangel for den kommunale administration. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence og de ønsker man havde til det nye rådhus, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri var, at det skulle ”''udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren'' ”''rådhusstil''””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb d. 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomité skulle tage stilling til. |
||
=== Et vinderprojekt i stormvejr === |
=== Et vinderprojekt i stormvejr === |
||
Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”''Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…''”. |
Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”''Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…''”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse – en debat, der endda skulle komme til at forplante sig helt over til Københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye rådhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ”''Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler''”. Der var, med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde på projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne nå til enighed. |
||
=== Tilbage på tegnebordet === |
=== Tilbage på tegnebordet === |
||
I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen |
I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af [[Aarhus Byråd|byrådet]], for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet. |
||
=== En andenudgave med tårn === |
=== En andenudgave med tårn === |
||
Den |
Den 15. november kunne arkitekterne sende en ny og revideret udgave af rådhusprojektet til godkendelse i byrådet. I den reviderede udgave af planen for rådhusbygningen var der to ændringer, der umiddelbart faldt i øjnene. For det første havde man i det nye projektudkast valgt at beklæde hele bygningen med 6000 m² [[marmor]]plader fra [[Porsgrunn]] i [[Norge]] der ellers var helstøbt jernbeton.<ref name="aarhus raadhus side35" /> For det andet, og nok mere væsentligt, var der nu tilføjet et 60 meter højt tårn til bygningen. Et tårn, hvis tidligere mangel sandsynligvis havde været en af hovedårsagerne til den store modstand mod opførelsen af det nye rådhus. De to ændringer af rådhusbyggeriet kunne foretages, uden at man ellers ville være nødt til at forandre noget af betydning ved det oprindelige projekt. De forandringer de to arkitekter havde foreslået var med andre ord, alene af kosmetisk betydning og ændrede dermed ikke ved bygningens oprindelige funktionalitet. På denne måde var det dermed lykkedes arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller at tilføre deres bygning den monumentale karakter, den ifølge nogle havde savnet. Det betød, at byrådet allerede 18. november 1937, kun tre dage efter afleveringen af det reviderede projekt vedtog, at man ville påbegynde opførelsen af det ny rådhus. |
||
=== Det færdige rådhus === |
=== Det færdige rådhus === |
||
Den samlede pris for opførelsen af |
Den samlede pris for opførelsen af Aarhus’ nye rådhus endte på 8 millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten [[Hans J. Wegner]] i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet.<ref>''Aarhus Raadhus'', side 79</ref> |
||
=== Rådhuset under 2. Verdenskrig === |
=== Rådhuset under 2. Verdenskrig === |
||
Linje 46: | Linje 46: | ||
<!-- ==== Sekundære elementer ==== --> |
<!-- ==== Sekundære elementer ==== --> |
||
Dertil kommer tre |
Dertil kommer tre sekundære elementer: byrådssalen, der springer frem over hovedindgangen, rampen under hovedindgangen, samt hvad der tidligere var turistkontor, der springer frem i hjørnet ved tårnet og den høje fløj. Det hele er opbygget over et net med moduler på 315 cm, som i den lave fløj er udvidet til 349,5 cm. Alle tværskillerum kan flyttes uden konstruktive ændringer, i hovedskillerummet findes for hvert fag en niche som kan bruges som dør fra gangen eller skab fra kontoret.<ref>Aarhus nye Raadhus, af Arkitekterne M.A.A. Arne Jacobsen og Erik Møller, Særtryk af ARKITEKTEN, 1945, side 8</ref> |
||
=== Detaljer === |
=== Detaljer === |
||
Arkitekterne |
Arkitekterne har gennemtegnet rådhuset helt ned til de små detaljer, selv dørhåndtag og nøglehuller, da der ikke fandtes udbud af acceptabelt isenkram.<ref name="aarhus raadhus s44">''Aarhus Raadhus'', side 44</ref> Arne Jacobsen designede ure til Aarhus Rådhus både til tårnet og til indvendigt brug, designet er senere blevet sat i produktion til privat brug.<ref>[http://www.rosendahl.dk/shop/til-boligen/bord-og-vaegure/p-690/aj-roman-vaegur-oe-29-cm#.U2ILUFcRdZk Arne Jacobsen Roman Vægur, 29 cm – rosendahl.dk]</ref> Lamper indvendig og udvendig til rådhuset blev udbudt i licitation efter arkitekternes tegninger. De indvendige lamper var i mat poleret messing med specielt formede glasskærme. Skriften på skilte i rådhuset er gennemført med et nydesignet alfabet med skrifttypen [[Grotesk (typografi)|Grotesk]] som forlæg.<ref name="aarhus raadhus s44" /> Talerstolen i rådhushallen er udformet med et skjold bag taleren, som danner baggrund for taleren mod de store vinduer i rådhushallen. En lignende skærm er bag borgmesterens plads i byrådssalen. Møblerne, interiører og andre detaljer var [[Hans J. Wegner]]s første større opgave, som blev tegnet i samarbejde med Erik Møller og Arne Jacobsen.<ref name="aarhus raadhus s44" /> Tæpper blev nydesignet til borgmesterkontor, et motiv af grundris af rådhuset, [[rådhusparken]]<ref>''Aarhus Raadhus'', side 49</ref> og byrådssalens tæppe viser en kortskitse af Aarhus by.<ref>''Aarhus Raadhus'', side 65</ref> og bryllupssalen er specielt vævet til rummet med motiver fra den danske natur.<ref>''Aarhus Raadhus'', side 66</ref> Gelænder og rækværker på balkoner og langs trapper er med messing håndlister fremstillet af Nordisk Kabelfabrik.<ref>''Aarhus Raadhus'', side 52</ref> Gulvene er alle steder udført som [[Eg (materiale)|ege]]parket, i hallen er der brugt [[moseeg]] til parkettet.<ref>''Aarhus Raadhus'', side 56</ref> |
||
=== Udsmykning === |
=== Udsmykning === |
||
Ved |
Ved byjubilæet fik Aarhus by en del gaver der skulle bruges til udsmykning af det nye rådhus. Til løsning af nogle af disse opgaver blev der afholdt konkurrencer blandt malere og billedhuggere. |
||
[[Thorvald Hagedorn-Olsen]] udførte det store vægmaleri ''Menneskesamfundet''. [[Albert Nauer]] udsmykkede væggene i vielsesrummet med blomster. Maleren [[Eiler Krag]] fik til opgave at dekorere et udvalgsværelse, en figurfrise fra Aarhus by. [[Kræsten Iversen]] udsmykkede to udvalgsværelser ved byrådssalen. [[Anker Hoffmann]] skabte to relieffer i forhallen.<ref>Aarhus nye Raadhus, af Arkitekterne M.A.A. Arne Jacobsen og Erik Møller, Særtryk af ARKITEKTEN, 1945, side 22</ref> Billedhuggeren [[Mogens Bøggild]] med hjælp fra [[Agnete Varming]]<ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=633&wsektion=biografi Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon]</ref> |
[[Thorvald Hagedorn-Olsen]] udførte det store vægmaleri ''Menneskesamfundet''. [[Albert Nauer]] udsmykkede væggene i vielsesrummet med blomster. Maleren [[Eiler Krag]] fik til opgave at dekorere et udvalgsværelse, en figurfrise fra Aarhus by. [[Kræsten Iversen]] udsmykkede to udvalgsværelser ved byrådssalen. [[Anker Hoffmann]] skabte to relieffer i forhallen.<ref>Aarhus nye Raadhus, af Arkitekterne M.A.A. Arne Jacobsen og Erik Møller, Særtryk af ARKITEKTEN, 1945, side 22</ref> Billedhuggeren [[Mogens Bøggild]] med hjælp fra [[Agnete Varming]]<ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=633&wsektion=biografi Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon]</ref> skulle udføre mosaikken i gulvet i forhallen, der dog ikke blev til noget, det måtte flyttes til en væg i foyeren i biografen, Aarhus Scala, da det ikke kunne tåle sliddet som gulv, mosaikken blev nedtaget i 1982 og anbragt på depot i [[ARoS Aarhus Kunstmuseum]].<ref name="aarhus raadhus side35">Aarhus Raadhus, ISBN 87-7407-102-5, side 35</ref><ref>[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=25&wsektion=vaerker Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon]</ref> |
||
=== Udformning og udsmykning af rådhusets omgivelser === |
=== Udformning og udsmykning af rådhusets omgivelser === |
||
Rådhuset |
Rådhuset omgivelser blev udført i samarbejde mellem arkitekterne og kommunens embedsmænd. En del træer fra den tidligere kirkegård er bevaret.<ref>Aarhus Raadhus, ISBN 87-7407-102-5, side 36</ref> |
||
På Rådhuspladsen er ''Ceresbrønden'' af Mogens Bøgild, ''Agnete og Havmanden'' af Johannes Bjerg står i Park Allé ved sydfacaden af rådhuset og i Rådhusparken er opstillet Svend Rathsacks ''Pigen af 1940''. |
På Rådhuspladsen er ''Ceresbrønden'' af Mogens Bøgild, ''Agnete og Havmanden'' af Johannes Bjerg står i Park Allé ved sydfacaden af rådhuset og i Rådhusparken er opstillet Svend Rathsacks ''Pigen af 1940''. |
||
Linje 65: | Linje 65: | ||
Senere er tilføjet flere skulpturer: |
Senere er tilføjet flere skulpturer: |
||
[[Kai Nielsen]]s ''Vaagnende kvinde'' eller '' |
[[Kai Nielsen]]s ''Vaagnende kvinde'' eller ''Aarhuspigen'' fra 1920 er udført hos kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen og en gave til Aarhus by fra Frede Skaarup, der var direktør på Scala Teatret i København. Oprindeligt stod skulpturen foran Stadion, der brændte i 1943, skulpturen blev reddet og i 1948 opstillet i Rådhusparken. [[Johannes C. Bjerg]]s ''Den Svangre'' udført i 1914 -18 blev opstillet i linde-rotunden i Rådhusparken 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privateje og stået i en have i Risskov. Minderelief af [[Ole Rømer]] udført af [[Olaf Stæhr-Nielsen]] blev afsløret 25. september 1965, det er opsat ved tårnindgangen til Rådhuset. I Rådhusparken står også ''Atlante'' af [[Einar Utzon-Frank]], udført i 1919.<ref>[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/gadebeskrivelser/gade_banegaardsplads.htm Untitled Document]</ref> |
||
=== Klokketårnet === |
=== Klokketårnet === |
||
Rådhusets klokker blev indviet ved klokkespil den [[7. august]] [[1948]] kl. 4 om eftermiddagen. Ved indvielsen blev den gamle majvise fra [[1491]] – forfattet og komponeret af [[Morten Børup]] – ''[[In vernalis temporis|"In vernalis temporis"]]'' sunget af [[ |
Rådhusets klokker blev indviet ved klokkespil den [[7. august]] [[1948]] kl. 4 om eftermiddagen. Ved indvielsen blev den gamle majvise fra [[1491]] – forfattet og komponeret af [[Morten Børup]] – ''[[In vernalis temporis|"In vernalis temporis"]]'' sunget af [[Aarhus Studentersangere]]. Denne melodi har senere været byens kendingsmelodi som spilles fra rådhusklokkerne hver dag klokken 12.<ref>[http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/QRRaadhuset.aspx Rådhuset: Aarhus Kommune]</ref> |
||
=== Fredning === |
=== Fredning === |
||
Rådhusparken i forbindelse med Rådhuset er beliggende på det tidligere Aarhus Søndre Kirkegårds areal, som fungerede i årene 1818-1926. <ref>[http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/kultur_fritid/brug_naturen/parker_groenne_omr/raadhusparken Aarhus Kommune: Rådhusparken]</ref> En del af gravstenene derfra er samlet i et [[lapidarium]] langs den sydlige kant af Rådhusparken og en anden del af Aarhus Søndre |
Rådhusparken i forbindelse med Rådhuset er beliggende på det tidligere Aarhus Søndre Kirkegårds areal, som fungerede i årene 1818-1926. <ref>[http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/kultur_fritid/brug_naturen/parker_groenne_omr/raadhusparken Aarhus Kommune: Rådhusparken]</ref> En del af gravstenene derfra er samlet i et [[lapidarium]] langs den sydlige kant af Rådhusparken og en anden del af Aarhus Søndre Kirkegård er bevaret som den jødiske kirkegård mellem Rådhuset og [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]]. |
||
Som et af de få danske rådhuse, blev |
Som et af de få danske rådhuse, blev Aarhus Rådhus og omgivelser, på baggrund af bygningens enestående arkitektur, fredet i marts 1995<ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097118 FBB - sag]</ref> og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i [[Kulturkanonen]] under området arkitektur.<ref>[http://www.kulturkanon.dk/arkitekturkanon/ Arkitekturkanon - en del af Kulturkanon.dk]</ref> |
||
==Litteratur og kilder== |
==Litteratur og kilder== |
||
Linje 80: | Linje 80: | ||
* Morten Børup, ''Gæst på rådhuset.''' Århus : Århus Kommune, 1950 |
* Morten Børup, ''Gæst på rådhuset.''' Århus : Århus Kommune, 1950 |
||
* Henning Spure Nielsen, ''Århus på tegnebrættet 1850-2000''. 2003 |
* Henning Spure Nielsen, ''Århus på tegnebrættet 1850-2000''. 2003 |
||
* [http://kum.dk/Documents/Temaer/Kulturkanon/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturministeriets Kulturkanon 2006]. |
* [http://kum.dk/Documents/Temaer/Kulturkanon/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturministeriets Kulturkanon 2006]. Aarhus Rådhus Side 23. Pdf-fil. (læst 2012) |
||
== Eksterne henvisninger og kilder == |
== Eksterne henvisninger og kilder == |
||
Linje 86: | Linje 86: | ||
{{Commonscat|Aarhus City Hall}} |
{{Commonscat|Aarhus City Hall}} |
||
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=1825 |
* [http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=1825 Aarhus Rådhus] |
||
{{Højhuse i Århus}} |
{{Højhuse i Århus}} |
Versionen fra 6. apr. 2015, 23:10
Opførelsen af det nuværende Aarhus Rådhus blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året for byens 500 års jubilæum som købstad.
Det er byens tredje rådhus. Det første rådhus blev bygget i 1400-tallet og lå på Store Torv ved Domkirkens tårnindgang. Det andet rådhus blev opført i årene 1856-1857, og lå på hjørnet af Mejlgade og Domkirkepladsen - denne bygning rummer i dag Kvindemuseet.
Historien
Det første rådhus i Aarhus, blev opført i midten af det 15. århundrede og lå på Store Torv foran Aarhus Domkirkes tårn. Det blev nedrevet 1859.
Byens andet rådhus, blev opført i årene 1856-1857 bag Domkirken på hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade. Officielt var det et rådhus, domhus og arresthus, med plads til 28 arrestanter. Også amtsrådet holdt fra 1856 til 1906 sine møder i bygningen. Dette rådhuset er opført efter tegning af arkitekt C.G.F. Thielemann. Efter tiden som rådhus, fungerede bygningen som politistation i perioden 1941-1984, hvorefter Kvindemuseet i Danmark flyttede ind.
En konkurrence for arkitekter
Det første skridt til det nuværende og tredje rådhus, blev taget 28. april 1937 i Aarhus byråd. Baggrund var, at man på det gamle rådhus på Domkirkepladsen led af en udpræget pladsmangel for den kommunale administration. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence og de ønsker man havde til det nye rådhus, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri var, at det skulle ”udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren ”rådhusstil””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb d. 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomité skulle tage stilling til.
Et vinderprojekt i stormvejr
Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse – en debat, der endda skulle komme til at forplante sig helt over til Københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye rådhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ”Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler”. Der var, med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde på projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne nå til enighed.
Tilbage på tegnebordet
I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af byrådet, for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet.
En andenudgave med tårn
Den 15. november kunne arkitekterne sende en ny og revideret udgave af rådhusprojektet til godkendelse i byrådet. I den reviderede udgave af planen for rådhusbygningen var der to ændringer, der umiddelbart faldt i øjnene. For det første havde man i det nye projektudkast valgt at beklæde hele bygningen med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn i Norge der ellers var helstøbt jernbeton.[1] For det andet, og nok mere væsentligt, var der nu tilføjet et 60 meter højt tårn til bygningen. Et tårn, hvis tidligere mangel sandsynligvis havde været en af hovedårsagerne til den store modstand mod opførelsen af det nye rådhus. De to ændringer af rådhusbyggeriet kunne foretages, uden at man ellers ville være nødt til at forandre noget af betydning ved det oprindelige projekt. De forandringer de to arkitekter havde foreslået var med andre ord, alene af kosmetisk betydning og ændrede dermed ikke ved bygningens oprindelige funktionalitet. På denne måde var det dermed lykkedes arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller at tilføre deres bygning den monumentale karakter, den ifølge nogle havde savnet. Det betød, at byrådet allerede 18. november 1937, kun tre dage efter afleveringen af det reviderede projekt vedtog, at man ville påbegynde opførelsen af det ny rådhus.
Det færdige rådhus
Den samlede pris for opførelsen af Aarhus’ nye rådhus endte på 8 millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten Hans J. Wegner i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet.[2]
Rådhuset under 2. Verdenskrig
Rådhuset var sidst i 30'erne og i 40'ernes Danmark genstand for stor folkelig opmærksomhed. Derudover havde besættelsesmagten mistanke om at rådhus ansatte hjalp med produktion af illegale dokumenter, derfor blev rådhuset under 2. Verdenskrig to gange udsat for bombeattentat i forbindelse med gengældelsesaktioner for danske modstandsaktioner.
Bygningen og arkitekturen
Rådhuset har et areal på 19.380 m², inklusive kælder. Rumfanget er på omkring 10.000 m³. Tårnet er 60 meter højt, tårnuret har en diameter på 7 meter; den lille viser er 2,5 meter og den store 3 meter lang.
Tre grundsten
De tre grundsten blev henmuret den 24. september 1938[3] af daværende viceborgmester Einar Stecher Christensen, af formanden for den borgelig gruppe I.C. Sørensen og af borgmester H.P. Christensen. Egentlig skulle statsminister Thorvald Stauning og indenrigsminister Bertel Dahlgaard have henmuret to af de tre sten, men den politiske situation i Europa gjorde at de ikke kunne deltage. Over grundstenene blev lagt en dæksten, hvis overflade var glatsleben, denne dæksten blev fixpunktet for højdejusteringen under hele byggeriet. Dækstenen kan ses den dag i dag.[4]
Opbygning
Rådhuset består primært af fire bygningselementer: halfløjen, den høje panoptikonfløj, den lave fløj og tårnet, de skærer sig ind i hinanden.
Både rådhusets hovedbygning med rådhushallen og den høje og lange og høje panoptikonfløj rummer en centralkorridor med ovenlys mellem de administrative kontorer. Desuden får begge bygninger lys via vinduespartier hver i en gavl, den lave fløj med det hvælvede kobbertag rummer i dag borgerservice. Tårnet er en skeletkonstruktion med to urskiver, seks balkoner, en udsigtsplatform og klokkespil på toppen.
Dertil kommer tre sekundære elementer: byrådssalen, der springer frem over hovedindgangen, rampen under hovedindgangen, samt hvad der tidligere var turistkontor, der springer frem i hjørnet ved tårnet og den høje fløj. Det hele er opbygget over et net med moduler på 315 cm, som i den lave fløj er udvidet til 349,5 cm. Alle tværskillerum kan flyttes uden konstruktive ændringer, i hovedskillerummet findes for hvert fag en niche som kan bruges som dør fra gangen eller skab fra kontoret.[5]
Detaljer
Arkitekterne har gennemtegnet rådhuset helt ned til de små detaljer, selv dørhåndtag og nøglehuller, da der ikke fandtes udbud af acceptabelt isenkram.[6] Arne Jacobsen designede ure til Aarhus Rådhus både til tårnet og til indvendigt brug, designet er senere blevet sat i produktion til privat brug.[7] Lamper indvendig og udvendig til rådhuset blev udbudt i licitation efter arkitekternes tegninger. De indvendige lamper var i mat poleret messing med specielt formede glasskærme. Skriften på skilte i rådhuset er gennemført med et nydesignet alfabet med skrifttypen Grotesk som forlæg.[6] Talerstolen i rådhushallen er udformet med et skjold bag taleren, som danner baggrund for taleren mod de store vinduer i rådhushallen. En lignende skærm er bag borgmesterens plads i byrådssalen. Møblerne, interiører og andre detaljer var Hans J. Wegners første større opgave, som blev tegnet i samarbejde med Erik Møller og Arne Jacobsen.[6] Tæpper blev nydesignet til borgmesterkontor, et motiv af grundris af rådhuset, rådhusparken[8] og byrådssalens tæppe viser en kortskitse af Aarhus by.[9] og bryllupssalen er specielt vævet til rummet med motiver fra den danske natur.[10] Gelænder og rækværker på balkoner og langs trapper er med messing håndlister fremstillet af Nordisk Kabelfabrik.[11] Gulvene er alle steder udført som egeparket, i hallen er der brugt moseeg til parkettet.[12]
Udsmykning
Ved byjubilæet fik Aarhus by en del gaver der skulle bruges til udsmykning af det nye rådhus. Til løsning af nogle af disse opgaver blev der afholdt konkurrencer blandt malere og billedhuggere.
Thorvald Hagedorn-Olsen udførte det store vægmaleri Menneskesamfundet. Albert Nauer udsmykkede væggene i vielsesrummet med blomster. Maleren Eiler Krag fik til opgave at dekorere et udvalgsværelse, en figurfrise fra Aarhus by. Kræsten Iversen udsmykkede to udvalgsværelser ved byrådssalen. Anker Hoffmann skabte to relieffer i forhallen.[13] Billedhuggeren Mogens Bøggild med hjælp fra Agnete Varming[14] skulle udføre mosaikken i gulvet i forhallen, der dog ikke blev til noget, det måtte flyttes til en væg i foyeren i biografen, Aarhus Scala, da det ikke kunne tåle sliddet som gulv, mosaikken blev nedtaget i 1982 og anbragt på depot i ARoS Aarhus Kunstmuseum.[1][15]
Udformning og udsmykning af rådhusets omgivelser
Rådhuset omgivelser blev udført i samarbejde mellem arkitekterne og kommunens embedsmænd. En del træer fra den tidligere kirkegård er bevaret.[16]
På Rådhuspladsen er Ceresbrønden af Mogens Bøgild, Agnete og Havmanden af Johannes Bjerg står i Park Allé ved sydfacaden af rådhuset og i Rådhusparken er opstillet Svend Rathsacks Pigen af 1940.
Senere er tilføjet flere skulpturer:
Kai Nielsens Vaagnende kvinde eller Aarhuspigen fra 1920 er udført hos kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen og en gave til Aarhus by fra Frede Skaarup, der var direktør på Scala Teatret i København. Oprindeligt stod skulpturen foran Stadion, der brændte i 1943, skulpturen blev reddet og i 1948 opstillet i Rådhusparken. Johannes C. Bjergs Den Svangre udført i 1914 -18 blev opstillet i linde-rotunden i Rådhusparken 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privateje og stået i en have i Risskov. Minderelief af Ole Rømer udført af Olaf Stæhr-Nielsen blev afsløret 25. september 1965, det er opsat ved tårnindgangen til Rådhuset. I Rådhusparken står også Atlante af Einar Utzon-Frank, udført i 1919.[17]
Klokketårnet
Rådhusets klokker blev indviet ved klokkespil den 7. august 1948 kl. 4 om eftermiddagen. Ved indvielsen blev den gamle majvise fra 1491 – forfattet og komponeret af Morten Børup – "In vernalis temporis" sunget af Aarhus Studentersangere. Denne melodi har senere været byens kendingsmelodi som spilles fra rådhusklokkerne hver dag klokken 12.[18]
Fredning
Rådhusparken i forbindelse med Rådhuset er beliggende på det tidligere Aarhus Søndre Kirkegårds areal, som fungerede i årene 1818-1926. [19] En del af gravstenene derfra er samlet i et lapidarium langs den sydlige kant af Rådhusparken og en anden del af Aarhus Søndre Kirkegård er bevaret som den jødiske kirkegård mellem Rådhuset og Musikhuset.
Som et af de få danske rådhuse, blev Aarhus Rådhus og omgivelser, på baggrund af bygningens enestående arkitektur, fredet i marts 1995[20] og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.[21]
Litteratur og kilder
- Erik Møller og Jens Lindhe, Aarhus Raadhus, 1991, ISBN 87-7407-102-5
- Århus Byhistoriske udvalg, Byens hus, Erhvervsarkivet, 1991, ISBN 87-89386-22-1
- Morten Børup, Gæst på rådhuset.' Århus : Århus Kommune, 1950
- Henning Spure Nielsen, Århus på tegnebrættet 1850-2000. 2003
- Kulturministeriets Kulturkanon 2006. Aarhus Rådhus Side 23. Pdf-fil. (læst 2012)
Eksterne henvisninger og kilder
- ^ a b Aarhus Raadhus, ISBN 87-7407-102-5, side 35
- ^ Aarhus Raadhus, side 79
- ^ Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
- ^ Aarhus nye Raadhus, af Arkitekterne M.A.A. Arne Jacobsen og Erik Møller, Særtryk af ARKITEKTEN, 1945, side 3
- ^ Aarhus nye Raadhus, af Arkitekterne M.A.A. Arne Jacobsen og Erik Møller, Særtryk af ARKITEKTEN, 1945, side 8
- ^ a b c Aarhus Raadhus, side 44
- ^ Arne Jacobsen Roman Vægur, 29 cm – rosendahl.dk
- ^ Aarhus Raadhus, side 49
- ^ Aarhus Raadhus, side 65
- ^ Aarhus Raadhus, side 66
- ^ Aarhus Raadhus, side 52
- ^ Aarhus Raadhus, side 56
- ^ Aarhus nye Raadhus, af Arkitekterne M.A.A. Arne Jacobsen og Erik Møller, Særtryk af ARKITEKTEN, 1945, side 22
- ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
- ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
- ^ Aarhus Raadhus, ISBN 87-7407-102-5, side 36
- ^ Untitled Document
- ^ Rådhuset: Aarhus Kommune
- ^ Aarhus Kommune: Rådhusparken
- ^ FBB - sag
- ^ Arkitekturkanon - en del af Kulturkanon.dk