Palæstil: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
småret
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Statens Serum Institut hovedbygning.JPG|thumb|300px|[[Statens Serum Institut]] ([[1905]] af [[Andreas Clemmensen]]) er et eksempel på pælæstil]]
[[Fil:Statens Serum Institut hovedbygning.JPG|thumb|300px|[[Statens Serum Institut]] ([[1905]] af [[Andreas Clemmensen]]) er et eksempel på pælæstil]]
[[Fil:Marselisborg3.jpg|thumb|300px|[[Marselisborg Slot]] (1899-1902) af [[Hack Kampmann]]]]
[[Fil:Marselisborg3.jpg|thumb|300px|[[Marselisborg Slot]] (1899-1902) af [[Hack Kampmann]]]]
'''Palæstil''' er en betegnelse for en kortlivet dansk stilperiode ca. [[1890]]-[[1910]], hvor elementer fra [[rokoko]] og [[klassicisme]] blev sammensat, især i facadedekorationer, der generel havde et let relief. Brugen af sortglaserede tage, pudsede [[facade (arkitektur)|facader]], [[Attika (bygningsdel)|attika]], [[medaljon]]er, [[guirlande]]r, [[karnap]]per, [[kvaderpuds]] på hjørner mm. er karakteristisk. Ofte ses også [[mansardtag]]et anvendt.
'''Palæstil''' er betegnelsen for en kort dansk stilperiode ca. [[1890]]-[[1910]], hvor elementer fra [[rokoko]] og [[klassicisme]] blev sammensat især i facadedekorationer, der generel havde et let relief. Brugen af sortglaserede tegltage, pudsede [[facade (arkitektur)|facader]], [[Attika (bygningsdel)|attika]], [[medaljon]]er, [[guirlande]]r, [[karnap]]per, [[kvaderpuds]] på hjørner er karakteristisk. Ofte bruges [[mansardtag]]e.


[[Andreas Clemmensen]] var en af de første, der praktiserede denne stil med sine beboelseshuse i [[Stockholmsgade]] og på [[Oslo Plads]] og villaer i Kristianiagade fra [[1890'erne]]. Clemmensens hovedbygning på [[Statens Serum Institut]] er et andet eksempel. Andre arkitekter, der dyrkede stilen, var [[O.P. Momme]] & [[L.F. Olesen]], [[Hans Christian Amberg (arkitekt)|H.C. Amberg]], [[Carl Brummer]], [[Bernhard Ingemann]], [[Heinrich Hansen (arkitekt)|Heinrich Hansen]] og [[L.P. Gudme]] m.fl. Stilen præger mange københavnske etageejendomme, hvoraf mange er tegnet af anonyme håndværksmestre. Den blev også populær i villakvartererne. De store villaer og landsteder langs [[Strandvejen (København)|Strandvejen]] og [[Øresund]]skysten nord for [[København]] er præget af stilen.
[[Andreas Clemmensen]] var en af de første, der praktiserede denne stil med sine beboelseshuse i [[Stockholmsgade]], på [[Oslo Plads]] og villaer i Kristianiagade fra [[1890'erne]] samt hovedbygningen på [[Statens Serum Institut]].


Andre arkitekter, der dyrkede stilen, var [[O.P. Momme]] & [[L.F. Olesen]], [[Hans Christian Amberg (arkitekt)|H.C. Amberg]], [[Carl Brummer]], [[Bernhard Ingemann]], [[Heinrich Hansen (arkitekt)|Heinrich Hansen]] og [[L.P. Gudme]] m.fl. Stilen præger også mange københavnske etageejendomme tegnet af håndværksmestre. Den blev også populær i villakvartererne med de store villaer og landsteder langs [[Strandvejen (København)|Strandvejen]] og [[Øresund]]skysten nord for [[København]].
Palæstil bruges til tider som synonymt med den [[England|engelsk]]-inspirerede [[nybarok]], men nybarokkens udøvere prioriterede ofte – i lighed med [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken]] – [[blankmur]] i rød tegl og stærkere klump- og massevirkninger i arkitekturen. Palæstilens elegante elementer var i højere grad hentet fra [[Frankrig]].

Palæstil bruges til tider synonymt med den [[England|engelsk]]-inspirerede [[nybarok]], men nybarokkens udøvere prioriterede ofte – i lighed med [[Nationalromantik (arkitektur)|nationalromantikken]] – [[blankmur]] i rød tegl og stærkere klump- og massevirkninger. Palæstilens elegante elementer var i højere grad hentet fra [[Frankrig]].


[[Kategori:Stilperioder]]
[[Kategori:Stilperioder]]

Versionen fra 8. apr. 2015, 08:58

Statens Serum Institut (1905 af Andreas Clemmensen) er et eksempel på pælæstil
Marselisborg Slot (1899-1902) af Hack Kampmann

Palæstil er betegnelsen for en kort dansk stilperiode ca. 1890-1910, hvor elementer fra rokoko og klassicisme blev sammensat især i facadedekorationer, der generel havde et let relief. Brugen af sortglaserede tegltage, pudsede facader, attika, medaljoner, guirlander, karnapper, kvaderpuds på hjørner er karakteristisk. Ofte bruges mansardtage.

Andreas Clemmensen var en af de første, der praktiserede denne stil med sine beboelseshuse i Stockholmsgade, på Oslo Plads og villaer i Kristianiagade fra 1890'erne samt hovedbygningen på Statens Serum Institut.

Andre arkitekter, der dyrkede stilen, var O.P. Momme & L.F. Olesen, H.C. Amberg, Carl Brummer, Bernhard Ingemann, Heinrich Hansen og L.P. Gudme m.fl. Stilen præger også mange københavnske etageejendomme tegnet af håndværksmestre. Den blev også populær i villakvartererne med de store villaer og landsteder langs Strandvejen og Øresundskysten nord for København.

Palæstil bruges til tider synonymt med den engelsk-inspirerede nybarok, men nybarokkens udøvere prioriterede ofte – i lighed med nationalromantikkenblankmur i rød tegl og stærkere klump- og massevirkninger. Palæstilens elegante elementer var i højere grad hentet fra Frankrig.