Påskelilje: Forskelle mellem versioner
småret |
Tags: Hoar Visuel redigering |
||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 c 0,10 m (40 x 10 cm/år), heri ikke medregnet blade og blomster fra sideløg. |
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 c 0,10 m (40 x 10 cm/år), heri ikke medregnet blade og blomster fra sideløg. |
||
== Hjemsted == |
== Hjemsted hej med dig d == |
||
Planten er i princippet vildtvoksende i det meste af Vest- og [[Centraleuropa]], men de naturlige bestande er truet på to fronter: Dels bliver deres [[biotop]]er indskrænket, dels breder dyrkede former sig på deres bekostning. Oprindelig var [[Art (biologi)|arten]] knyttet til lysåbne [[skov]]e og [[steppe]]lignende områder op til 2.000 [[Meter over havets overflade|m højde]]. I dag er den (eller forvildede [[cultivar]]er) [[naturaliseret]] over det meste af verden. |
Planten er i princippet vildtvoksende i det meste af Vest- og [[Centraleuropa]], men de naturlige bestande er truet på to fronter: Dels bliver deres [[biotop]]er indskrænket, dels breder dyrkede former sig på deres bekostning. Oprindelig var [[Art (biologi)|arten]] knyttet til lysåbne [[skov]]e og [[steppe]]lignende områder op til 2.000 [[Meter over havets overflade|m højde]]. I dag er den (eller forvildede [[cultivar]]er) [[naturaliseret]] over det meste af verden. |
||
Versionen fra 14. apr. 2015, 09:56
| Påskelilje | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Liliopsida (Énkimbladede) |
| Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
| Familie | Amaryllidaceae (Påskelilje-familien) |
| Slægt | Narcissus (Narcis) |
| Art | N. pseudonarcissus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Narcissus pseudonarcissus L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) er en staude som overvintrer ved hjælp af et løg. Hele planten er stærkt giftig, og saften er hudirriterende.
Beskrivelse
De rosetstillede blade er linjeformede og flade eller let skeformede. Bladranden er hel og bladspidsen er afrundet. Begge sider af bladet er blågrønne. Blomstringen sker i marts-april. Blomsterne sidder endestillet på et særskilt, fladt og kantet skud. Hver stængel bærer kun én blomst, der normalt er gul. Blomsten består af 3 bægerblade og 3 kronblade, der er sammenvoksede til en gul krave, der er tandet eller lappet. Over den findes et sammenvokset, gult kronrør. Kraven er lysere gul end kronrøret. Frugten er en trekantet kapsel med mange frø.
Rodnettet sidder samlet som en trævlet tot på undersiden af løget. Løget danner med tiden mange nye sideløg, sådan at planten formerer sig vegetativt.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,40 c 0,10 m (40 x 10 cm/år), heri ikke medregnet blade og blomster fra sideløg.
Hjemsted hej med dig d
Planten er i princippet vildtvoksende i det meste af Vest- og Centraleuropa, men de naturlige bestande er truet på to fronter: Dels bliver deres biotoper indskrænket, dels breder dyrkede former sig på deres bekostning. Oprindelig var arten knyttet til lysåbne skove og steppelignende områder op til 2.000 m højde. I dag er den (eller forvildede cultivarer) naturaliseret over det meste af verden.
I West Sussex findes arten i en mindre skov Forge Wood sammen med bl.a. Ask, Klokkeskilla, Kristtorn, Dag-Pragstjerne, Fugle-Kirsebær, Skovsyre, Stilk-Eg og Vorte-Birk[1].
Indholdsstoffer
Løget indeholder skarpe krystaller af oxalsyresalte, som fremkalder smertefulde sår. Alle dele af planten indeholder et giftigt lectin, specielt løget.[2]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
