Hans Henrik Thaulow: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 2: Linje 2:
'''Hans Henrik Thaulow''' ([[10. januar]] [[1754]] på ''Gubberud'' ved [[Moss]] – [[29. september]] [[1823]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]], søn af [[kancelliråd]] og [[lagmand]] ''Andreas Hansen'' og ''Anna'', født ''[[Thaulow]]''.
'''Hans Henrik Thaulow''' ([[10. januar]] [[1754]] på ''Gubberud'' ved [[Moss]] – [[29. september]] [[1823]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]], søn af [[kancelliråd]] og [[lagmand]] ''Andreas Hansen'' og ''Anna'', født ''[[Thaulow]]''.


Thaulow deponerede fra [[Kristiania Katedralskole|Kristiania Skole]] [[1770]], var derpå [[huslærer]] på forskellige steder og tog [[attestats]] [[1776]]. Efter i 3 år at have været informator hos [[Fr.G. Adeler]] til [[Gimsøkloster]] blev han [[1779]] [[personel kapellan]] til Moss og [[Rygge]] og ved kaldets deling [[1790]] [[sognepræst]] til Moss. Her fra blev han [[1800]] forflyttet til [[Stadsbygden]], [[1808]] til [[Gausdal]], samme år [[provst]] over [[Gudbrandsdalen]] og døde 1823 efter kort i forvejen at have nedlagt provsteembedet.
Thaulow deponerede fra [[Kristiania Katedralskole|Kristiania Skole]] [[1770]], var derpå [[huslærer]] på forskellige steder og tog [[attestats]] [[1776]]. Efter i 3 år at have været informator hos [[Fr.G. Adeler]] til [[Gimsøkloster]] blev han [[1779]] [[personel kapellan]] til Moss og [[Rygge]] og ved kaldets deling [[1790]] [[sognepræst]] til Moss. Her fra blev han [[1800]] forflyttet til [[Stadsbygden]], [[1808]] til [[Gausdal]], samme år [[provst]] over [[Gudbrandsdalen]] og døde 1823 efter kort i forvejen at have nedlagt provsteembedet. Han optrådte tidlig som en erklæret [[rationalist]] med en [[afhandling]] om [[nadver]]ens [[sakramente]], hvori han benægtede Kristi forklarede menneskenaturs [[allestedsnærværelse]] og antog, at man kunde bruge anden mad og drikke end [[brød]]et og [[vin]]en ved den hellige handling. Senere trådte han ikke frem i litteraturen, før [[Hans Hauge]]s fængsling gav ham anledning til en afhandling, hvori han naturligvis fra sit standpunkt må bedømme hele Hauges lære og gerning som [[sværmeri]]. Den har imidlertid historisk betydning ved påvisningen af den indflydelse, som [[Gerhard Seeberg]] har haft i Hauges hjembygd, og herom kunde Thaulow, der havde stået begivenhederne nær, og som uden bitterhed og hån behandler
⚫
Hauges "sværmeri", være et pålideligt vidne. Under sit

Han optrådte tidlig som en erklæret [[rationalist]] med en [[afhandling]] om
[[nadver]]ens [[sakramente]], hvori han benægtede Kristi forklarede
Menneskenaturs Allestedsnærværelse og antog, at man kunde bruge
anden Mad og Drikke end Brødet og Vinen ved den hellige
Handling. Senere traadte han ikke frem i Litteraturen, før Hans Hauges
Fængsling gav ham Anledning til en Afhandling, hvori han
naturligvis fra sit Standpunkt maa bedømme hele Hauges Lære og
Gjerning som Sværmeri. Den har imidlertid historisk Betydning ved
Paavisningen af den Indflydelse, som [[Gerhard Seeberg]]
har haft i Hauges Hjembygd, og herom kunde T., der havde staaet
Begivenhederne nær, og som uden Bitterhed og Haan behandler
⚫
Hauges «Sværmeri», være et paalideligt Vidne. Under sit
Ophold i Stadsbygden dristede han sig til at indføre
Ophold i Stadsbygden dristede han sig til at indføre
Evangelisk-kristelig Salmebog uden at spørge Menigheden og vakte derved en
Evangelisk-kristelig Salmebog uden at spørge Menigheden og vakte derved en

Versionen fra 30. apr. 2015, 14:12

Hans Henrik Thaulow (10. januar 1754 på Gubberud ved Moss – 29. september 1823) var en dansk præst, søn af kancelliråd og lagmand Andreas Hansen og Anna, født Thaulow.

Thaulow deponerede fra Kristiania Skole 1770, var derpå huslærer på forskellige steder og tog attestats 1776. Efter i 3 år at have været informator hos Fr.G. Adeler til Gimsøkloster blev han 1779 personel kapellan til Moss og Rygge og ved kaldets deling 1790 sognepræst til Moss. Her fra blev han 1800 forflyttet til Stadsbygden, 1808 til Gausdal, samme år provst over Gudbrandsdalen og døde 1823 efter kort i forvejen at have nedlagt provsteembedet. Han optrådte tidlig som en erklæret rationalist med en afhandling om nadverens sakramente, hvori han benægtede Kristi forklarede menneskenaturs allestedsnærværelse og antog, at man kunde bruge anden mad og drikke end brødet og vinen ved den hellige handling. Senere trådte han ikke frem i litteraturen, før Hans Hauges fængsling gav ham anledning til en afhandling, hvori han naturligvis fra sit standpunkt må bedømme hele Hauges lære og gerning som sværmeri. Den har imidlertid historisk betydning ved påvisningen af den indflydelse, som Gerhard Seeberg har haft i Hauges hjembygd, og herom kunde Thaulow, der havde stået begivenhederne nær, og som uden bitterhed og hån behandler Hauges "sværmeri", være et pålideligt vidne. Under sit Ophold i Stadsbygden dristede han sig til at indføre Evangelisk-kristelig Salmebog uden at spørge Menigheden og vakte derved en Misnøje, som ikke lod sig dæmpe og havde til Følge, at Skolevæsenet der oppe blev aldeles forsømt. Gift 1. med Margrethe Elisabeth f. Stabel (f. 1765, døbt 1. Marts, d. 11. Nov. 1788), Søster til Provst H.J. Stabel; 2. (27. Marts 1796) med Marie Magdalene Elisabeth f. Wilde (f. 18. Maj 1778 d. 26. April 1811), en Klædehandlerdatter fra Moss; 3. (27. Dec. 1813) med Gunhild Mathea f. Schmith (f. 10. Marts 1782 d. 4. Jan. 1867), Datter af Forvalter Niels S.

Kilder

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hans_Henrik_Thaulow&oldid=8117377"