Danske helligdage: Forskelle mellem versioner
No edit summary Tags: Hoar Mobilredigering Mobilwebredigering |
Crudiant (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 194.255.43.134, fjerner ændringer fra WolfloverFTW (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Danske helligdage''' er officielt definerede som [[folkekirken]]s helligdage. |
'''Danske helligdage''' er officielt definerede som [[folkekirken]]s helligdage. |
||
Selvom [[søndag]] i den [[kristendom|kristne]] kultur er en helligdag, betegnes den ofte ikke som en helligdag, og i f.eks [[køreplan]]er skriver man ofte "søn- og helligdage". |
Selvom [[søndag]] i den [[kristendom|kristne]] kultur er en helligdag, betegnes den ofte ikke som en helligdag, og i f.eks [[køreplan]]er skriver man ofte "søn- og helligdage". |
||
Versionen fra 5. maj 2015, 14:21
Danske helligdage er officielt definerede som folkekirkens helligdage.
Selvom søndag i den kristne kultur er en helligdag, betegnes den ofte ikke som en helligdag, og i f.eks køreplaner skriver man ofte "søn- og helligdage".
En søgnehelligdag er en helligdag der falder på en dag, som ellers ville være en normal arbejdsdag. En søgnedag er det samme som en hverdag.
Danske helligdages historie
Den første helligdagslov i Danmark er fra 12. marts 1735, hvor kong Christian 6. udsender en bekendtgørelse om Sabbaten og andre Helligdages tilbørlige Helligholdelse.
Den havde strenge regler for, at folket skulle gå i kirke på bestemte dage, fx i påsken. Der var også regler om at man ikke måtte arbejde på disse dage, undtaget var apotekerne. Og bagerne skulle indrette deres bagning, så dette ikke skete på helligdagene under højmessen.
Og så måtte der naturligvis ikke "holdes komedie, skuespil og deslige søn- og helligdage eller aftenen før."
Med Helligdagsreformen af 1770 fik vi en helligdagskalender, som i store træk lagde grunden til beregningen af den helligdagskalender, vi bruger i Danmark i dag. Reformen var et resultat af oplysningstiden. Man ønskede at fjerne de sidste rester af katolicismen, og mente at forøge respekten for helligdagene, når der ikke længere var sådan en overflod af dem. Desuden kostede helligdagene staten store beløb i tabt produktion. Ikke mindst var de allerede afskaffet af andre protestantiske lande: «Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning.» [1]
Frem til 1845 var det ved lov påbudt, at alle borgere skulle deltage i gudstjenesten på de kirkelige helligdage.
Beregning af helligdage
Udgangspunktet for beregningen af (kirkens) helligdage er påsken, der beregnes ud fra et indviklet system med påske-fuldmånen, et gyldental og epakten, den såkaldte Gaussiske påskeregel. Påsken kan falde mellem 22. marts og 25. april.
De danske helligdage
- Nytårsdag: 1. januar.
- Påsken har følgende helligdage:
- Skærtorsdag (til minde om indstiftelsen af nadveren): torsdagen før påskedag.
- Langfredag (til minde om Jesu henrettelse ved korsfæstelse): fredagen før påskedag.
- Påskedag (til minde om Jesu opstandelse): i princippet første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, men i praksis fastlægges påsken ved tabelopslag eller algoritmer; (datoen varierer mellem 22. marts og 25. april).
- Anden påskedag: dagen efter påskedag.
- Store bededag: fredagen 3 uger og 5 dage efter påskedag.
- Kristi himmelfartsdag: torsdagen 5 uger og 4 dage efter påskedag.
- Pinsen:
- Pinsedag (til minde om Helligåndens komme): søndagen 7 uger efter påskedag.
- Anden pinsedag: dagen efter pinsedag.
- Julen:
- Juledag (til minde om Jesu fødsel): 25. december.
- Anden juledag: 26. december.
Restriktioner på helligdage
Ifølge den danske helligdagslov må der ikke på folkekirkens helligdage foretages noget, hvorved gudstjenesten forstyrres.
Lukkeloven foreskriver at de fleste butikker skal holde lukket på helligdage samt på grundlovsdag og juleaftensdag.
Indtil d. 1. juli 1991 gjaldt det videre at der langfredag, påskedag efter kl. 6, pinsedag efter kl. 6, juleaftensdag efter kl. 16 og juledag ikke måtte afholdes:
- offentlige forlystelser,
- optog med musik,
- underholdning på beværtningssteder,
- motorløb,
- gymnastik, sport og idræt med professionelle deltagere eller totalisatorspil.
Forskydelige helligdage 1950-2099
Alle datoer er baseret på Påskedag, og er beregnet til den gregorianske kalender, ved hjælp af Meeus/Jones/Butcher algoritmen.
Se også
Eksterne links
Kilder
- ^ Frode Korslund: «Utdatert pinsedag», Dagens Næringsliv 11.juni 2011