Empiri

Empiri af græsk empeirikós = "erfaringsmæssig", afledt af empeiría = "erfaring". Empiri er efterfølgende erkendelse på baggrund af en erfaring. Både dagliglivet og videnskaben er baseret på empiri. Empiri kaldes også a posteriori-erkendelse (a posteriori: lat. 'fra det senere').

Empirisme eller a priori-erkendelse (a priori: lat. 'fra det tidligere') er erkendelse på baggrund af empiri. Først kommer empiri-erkendelse og derefter empiristisk-erkendelse.

Empiri → empirisme. Uden empiri er der ikke nødvendigvis empirisme, da empirisme bygger på at der på forhånd er "givet" en erfaring eller man tidligere har oplevet det eller på baggrund af fornuft.

Erfaringer baseret på empiri er dog ifølge ikke-empirister logisk ugyldige, hvorfor Karl Raimund Popper har foreslået falsifikation i stedet for verifikation som videnskabeligt princip. Videnskaben kan altså ikke bevise noget, men kun modbevise påstande.

Empiri (senere-erkendelse) må ikke forveksles med empirisme (tidligere-erkendelse), der er den modsatte teori om, hvordan vi opnår erkendelse, hvor der menes at en erkendelse kan være eviggyldig og kan være en erkendelse fra tidligere, spiritualitet og reinkarnation. Det behøver dog ikke at have noget med reinkarnation at gøre kan fx også være fra fornuft, logik eller tankevirksomhed, omend nogle filosoffer, fx John Locke og David Hume, ikke mener at opnå erkendelse fra "a priori" kan lade sig gøre.

Erfaring → A posteriori-erkendelse (empiri) → Erfaring → a priori-erkendelse (empirisme).

Først observerer eller oplever man noget (erfaring) og derefter laver man en erkendelse a posteriori (empirisk erkendelse) og derefter kan man observere eller opleve noget magen til igen (samme erfaring igen) og det vil nu gøre erkendelsen til en a priori (empiristisk erkendelse) fordi man før har erfaret det eller man er blevet "givet" den erfaring.

Empirisme modstilles ofte rationalisme, hvor empirisme betoner erfaring, mens rationalisme betoner logik. Men i dag er det så godt som alment accepteret at viden og videnskab er baseret på empiri (med undtagelser som fx matematik, selvom der dog stadig stilles spørgsmål ved disse ved prominente og afgørende filosoffer som Descartes). Men der er stor forskel på de idealer for empirisk forskning, empirisme og i andre epistemologier, fx hermeneutik. Empirisme står for den opfattelse at vore observationer er "givne" og "fra tidligere", hvorimod hermeneutik står for den opfattelse at vore erfaringer er betinget af vores forforståelse, vores sprog og sociale- og kulturelle baggrund. Dette afspejler sig i forskellige metodeidealer i fx empiristiske og hermeneutiske forskningstraditioner.

Ved empiristisk tankegang, bygger erkendelser på a posteriori, uden a posteriori er der intet fundament til a priori (empirisme). Når man har fået en a posteriori-erkendelse kan man vha. den erkendelse bruge den i fremtiden, når man får samme erkendelse igen er den nu en a priori-erkendelse (tidligere-erkendelse), kan være fra før fødslen, reinkarnation.

I empirismen, hvor a priori-erkendelse er noget eviggyldigt, der nødvendigvis altid er sandt, kan a posteriori-erkendelser ændre sig med tiden, fordi forudsætningerne for erfaringen ændrer sig (fx fra idéen om vores verden var flad til en rund verden). Der sås dog tvivl om en a priori-erkendelse altid kan være evigt gyldig hvis den er baseret på en manglende erfaring.

Eksempel

Forglemmelse af navne kan være det sidste led til a priori der halter, man kan ikke lave en a priori-erkendelse.

Man erfarer en person og får personens navn, derefter erkender man personens navn (husker navnet), og senere erfarer man personen igen (møder personen), men glemmer hvad personen hed. Man kan derved ikke lave en a prior-erkendelse.

Erfaring	A posteriori-erkendelse (empiri)	Erfaring	a priori-erkendelse (empirisme)
Møder en person.	Erkender (husker) personens navn.	Møder personen igen.	Glemmer personens navn eller skal bruge tid om at huske det.

Eksempel

Vi kigger på en appelsin for første gang i vores liv, vi får en erfaring.

Vi vil gerne have et ord for den form en appelsin har, for at gøre fremtiden nemmere vha. systematisering.

Vi bliver enige om at kalde den for "rund". Vi har nu lavet en a posteriori erkendelse (a posteriori: lat. 'fra det senere'), en empirisk erkendelse.

Formen på en appelsin kalder vi nu for rund på baggrund af en empirisk erkendelse.

På bordet ligger der en tomat og en bønne.

Nu bliver vi fortalt at vi skal skære den "runde" over. 

Ved hjælp af vores erkendelse fra før, kan vi lave en "a priori-erkendelse" (a priori: lat. 'fra det tidligere'), empiristisk-erkendelse, og vha. vores erfaring fra før, kan vi udelukke bønnen da dens form mindst ligner en appelsins.    

Erfaring → A posteriori-erkendelse (empiri) → Erfaring → a priori-erkendelse (empirisme).

Dette er det mest simple eksempel man kan lave, erkendelser kan være dybere og erfaringen, som kommer før erkendelsen, kan indeholde meget mere og der kan være tidsmæssigt meget længere mellemrum mellem erfaring og erkendelse.  

Se også

• Videnskabelig metode
• Empirisme
• Teknokrati
• epistemologier
• Hermeneutik