Empiri: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
88 bytes fjernet ,  for 7 år siden
formateret, ex uendeligt antal <br>
(Tilført John Locke og David Hume's holdning til "a priori")
(formateret, ex uendeligt antal <br>)
 
Empiri (senere-erkendelse) må ikke forveksles med [[empirisme]] (tidligere-erkendelse), der er den modsatte teori om, hvordan vi opnår erkendelse, hvor der menes at en erkendelse kan være eviggyldig og kan være en erkendelse <u>fra tidligere</u>, [[spiritualitet]] og [[reinkarnation]]. Det behøver dog ikke at have noget med reinkarnation at gøre kan fx også være fra fornuft, logik eller tankevirksomhed, omend nogle filosoffer, fx [[John Locke]] og [[David Hume]], ikke mener at opnå erkendelse fra "a priori" kan lade sig gøre.
<br />
<br />
 
 
{| class="wikitable"
!Erfaring → A posteriori-erkendelse (empiri) → Erfaring → a priori-erkendelse (empirisme).
|}
<br />
<br />
 
 
Først observerer eller oplever man noget (erfaring) og derefter laver man en erkendelse a posteriori (empirisk erkendelse) og derefter kan man observere eller opleve noget magen til igen (samme erfaring igen) og det vil nu gøre erkendelsen til en a priori (empiristisk erkendelse) fordi man før har erfaret det eller man er blevet "givet" den erfaring.
 
Empirisme modstilles ofte rationalisme, hvor empirisme betoner erfaring, mens rationalisme betoner logik. Men i dag er det så godt som alment accepteret at viden og videnskab er baseret på empiri (med undtagelser som fx matematik, selvom der dog stadig stilles spørgsmål ved disse ved prominente og afgørende filosoffer som Descartes). Men der er stor forskel på de idealer for empirisk forskning, empirisme og i andre [[epistemologi]]er, fx [[hermeneutik]]. Empirisme står for den opfattelse at vore observationer er "givne" og "fra tidligere", hvorimod hermeneutik står for den opfattelse at vore erfaringer er betinget af vores forforståelse, vores sprog og sociale- og kulturelle baggrund. Dette afspejler sig i forskellige metodeidealer i fx empiristiske og hermeneutiske forskningstraditioner.
<br />
<br />
 
 
Ved empiristisk tankegang, bygger erkendelser på a posteriori, uden a posteriori er der intet fundament til a priori (empirisme). Når man har fået en a posteriori-erkendelse kan man vha. den erkendelse bruge den i fremtiden, når man får samme erkendelse igen er den nu en a priori-erkendelse (tidligere-erkendelse), kan være fra før fødslen, [[reinkarnation]].
 
I empirismen, hvor a priori-erkendelse er noget eviggyldigt, der nødvendigvis altid er sandt, kan a posteriori-erkendelser ændre sig med tiden, fordi forudsætningerne for erfaringen ændrer sig (fx fra idéen om vores verden var flad til en rund verden). Der sås dog tvivl om en a priori-erkendelse altid kan være <u>evigt</u> gyldig hvis den er baseret på en manglende erfaring.
<br />
<br />
 
== Eksempel ==
|Glemmer personens navn eller skal bruge tid om at huske det.
|}
 
 
== Eksempel ==
 
Formen på en appelsin kalder vi nu for rund på baggrund af en empirisk erkendelse.
 
 
 
På bordet ligger der en tomat og en bønne.
 
Ved hjælp af vores erkendelse fra før, kan vi lave en "[[A priori|a priori-erkendelse]]" (a priori: lat. 'fra det <u>tidligere</u>'), [[Empirisme|empiristisk-erkendelse]], og vha. vores erfaring fra før, kan vi udelukke bønnen da dens form mindst ligner en appelsins.    
<br />
<br />
 
{| class="wikitable"
 !Erfaring → A posteriori-erkendelse (empiri) → Erfaring→Erfaring → a priori-erkendelse (empirisme).       
|}
 
 Dette er det mest simple eksempel man kan lave, erkendelser kan være dybere og erfaringen, som kommer før erkendelsen, kan indeholde meget mere og der kan være tidsmæssigt meget længere mellemrum mellem erfaring og erkendelse.  
 Erfaring → A posteriori-erkendelse (empiri) → Erfaring→ a priori-erkendelse (empirisme).       
<br />
<br />
 
 
 Dette er det mest simple eksempel man kan lave, erkendelser kan være dybere og erfaringen, som kommer før erkendelsen, kan indeholde meget mere og der kan være tidsmæssigt meget længere mellemrum mellem erfaring og erkendelse.  
 
 
 
==Se også==
48.129

redigeringer

Navigationsmenu